|
SYGDOMSOPFATTELSE Sygdom er en prøvelse, hvorved menneskets tålmodighed og ydmyghed over for Gud bliver prøvet. Alting har en mening, og Gud pålægger ikke mennesket større byrder, end det kan bære. Gud vil kun menneskets bedste, og der er en velsignelse i alting: Tror I, at I vil komme i Paradis uden at blive udsat for de samme (prøvelser), som jeres forfædre måtte igennem? De mødte lidelser og modgang, der rystede dem så dybt, at selv Sendebudet og de troende med ham råbte: "Hvornår kommer Guds hjælp?" Guds hjælp er visselig nær. (2:214) Retfærdighed (birr) er ikke, om I vender jert ansigt mod øst eller vest (når I beder). Retfærdighed er at tro på Gud og den Yderste Dag, på englene, bøgerne og profeterne. (Retfærdighed er) uselvisk at give af sine (menneskelige og materielle) ressourcer til slægtninge, forældreløse, trængende (masâkîn), vejfarende (ibn as-sabîl) og tiggere, og til at frikøbe krigsfanger og slaver. (Retfærdighed er) at forrette bøn og betale religiøs skat (zakât), at opfylde sine forpligtelser, og at være udholdende i trængsler, i nød og i konfliktsituationer. Sådan er de virkelig gudfrygtige (muttaqûn). (2:177) Dersom Gud lader modgang ramme dig, kan ingen uden Ham fjerne den. Og dersom Han viser dig godhed, kan ingen tilbageholde Hans nåde, for den lader Han tilflyde hvem Han vil af Sine tjenere. Han er tilgivende og allerbarmhjertigst. (10:107) Oh I troende! Vær tålmodige og udholdende. Vær urokkelige og nær ærefrygt for Gud, for at I må have fremgang. (3:200) Herre! Væbn os med tålmodighed og udholdenhed, og lad os dø som gudhengivne. (7:126) Sandelig! Med enhver vanskelighed følger lettelse! Sandelig! Med enhver vanskelighed følger lettelse! (94:5-6) Gud lægger ikke større byrder på en sjæl, end den kan bære. Hver eneste har sine gode gerninger med sig (på Dommedag) - og sine onde gerninger imod sig. "Herre! Fordøm os ikke for vor glemsomhed og vore fejltagelser. Herre! Læg ikke en byrde på os som den, Du lagde på dem før os. Herre! Læg ikke en større byrde på os, end vi har styrke til at bære. Udvisk vore synder. Tilgiv os, og hav barmhjertighed med os. Du er vor beskytter (maulâ). Hjælp os imod de vantro, der afviser troen (kafirûn, k-f-r)." (2:286) For dem, der tålmodigt og udholdende holder sig til Gud, der forretter bøn, der (uselvisk) både i det skjulte og åbenlyst giver ud af deres ressourcer, og som imødegår ondt med godt - er der et hjem i det Hinsidige. De skal indgå i Lyksalighedens Haver, som også de retfærdige blandt deres fædre, deres ægtefæller og deres afkom. Og engle skal hilsende komme dem i møde fra alle sider: "Fred være med jer (som belønning) for jeres tålmodighed og udholdenhed. Hvor ypperlig er ikke den endelige bolig!" (13:22-24) Der er dog mange muslimer, der ikke er så teologisk velfunderede, og som følger kulturelle skikke snarere end Koranens vejledning. De vil typisk opfatte enhver form for sygdom og modgang som Guds straf for en eller anden misgerning, de måtte have begået. Derfor vil de også reagere meget anderledes på modgangen end dem, der ser modgangen som en prøvelse og som et middel til selvudvikling og større åndelig forståelse. Det berettes, at Profeten blev spurgt, om hvorvidt man skulle søge behandling ved sygdom. Profeten svarede: "Ja, I Guds tjenere. Den Ophøjede og Lovpriste skabte ingen sygdom uden at Han også skabte helbredelse for den - undtagen én." De spurgte: "Hvilken sygdom er det?" Han svarede: "Alderdom."
© Aminah Tønnsen, september
2000 Litteratur - også om muslimer i sundhedsvæsenet Religiøse behøv bør mødes på sygehusene (januar 2010) Etnisk Ressourceteam (ERT) under Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS)
|