Sundhed:

ISLAM og RUSGIFTE

Det er en gylden regel i Koranen og Islamisk Lov, at en muslim ikke bør indtage noget, der er til skade for hans/hendes liv og helbred. Livet er ikke vores eget - det er en gave fra Gud. Derfor må vi hverken "kaste os i fordærv for egen hånd" (2:195) eller "dræbe os selv" (4:29).
    I Koranen bruges ordet 'khamr', som egentlig betyder vin; men islamiske lærde har altid været enige om, at "khamr" omfatter ethvert berusende middel, der indtaget i større mængder, slører sanserne og skaber afhængighed. Det, der indtaget i større mængder, slører sanserne, bør heller ikke indtages i mindre mængder, for har man taget det første skridt, vil næste skridt på vejen til fordærv nemt følge, uden at man er i stand til at kontrollere sit forbrug, "for mennesket er skabt svagt" (4:28).
    Derfor letter Gud vore byrder ved klart at tage afstand fra indtagelse af slørende og vanedannende stoffer. Der var dog tale om en gradvis afstandtagen for at give folk tid til at omstille sig også sjæleligt:

De spørger dig om rusmidler (khamr) og hasardspil. Sig: "De  gør begge stor skade og gavner menneskene lidt; men de skader mere end de gavner." (2:219)

Oh I troende! Nærm jer ikke bønnen, når I er berusede, (men vent) indtil I ved, hvad I siger.  (4:43)

Oh I troende! Rusmidler og hasardspil, offersten og lodkastning med og læsen i pile er afskyeligt - et Satans værk.  Undgå dem, for at I må have fremgang. Satan ønsker blot at opildne til fjendskab og had mellem jer ved hjælp af rusmidler og hasardspil og at lede jeres opmærksomhed bort fra Gud og bøn. Vil I da ikke ophøre dermed? (5:93-94)

Som det fremgår af ovenstående citater, er der ikke tale om et decideret forbud, men en opfordring til - i egen interesse - at undgå indtagelse af alle former for rusgifte. Det er altså op til det enkelte menneske at handle ansvarligt i forhold til Guds tydelige vejledning.

Ikke kun Koranen, men også Bibelen opfordrer til afholdenhed:

Og Herren talede til Aron og sagde: Vin og stærk drik må hverken du eller dine sønner drikke, når I går ind i åbenbaringsteltet, for at I ikke skal dø. Det skal være eder en evig gyldig anordning fra slægt til slægt, for at I kan gøre skel mellem det hellige og det, der ikke er helligt, og mellem det urene og det rene... (3. Mos. 10,8-10)

En tilsynsmand bør derfor være uangribelig, én kvindes mand, ædruelig, sindig, værdig, gæstfri, dygtig til at lære fra sig; ikke drikfældig eller voldsom, men mild, ikke stridbar, ikke pengekær. (Paulus' første brev til Timoteus 3,2-3)

Og drik jer ikke fulde i vin, det fører kun til udsvævelser; men lad jer fylde af Ånden (Paulus' brev til efeserne 5,18)

Ve dem, der årle jager efter drik og ud på natten blusser af vin! Med citre og harper holder de gilde, med håndpauker, fløjter og vin, men ser ikke Herrens gerning, har ej syn for Hans hænders værk. (Esajas 5,11-12)

Op igennem historien og helt indtil vore dage, har det imidlertid været forbudt ved lov ikke kun at indtage rusgifte, men også at fremstille, besidde eller handle dermed. (se alkohol i strafferetten). Man bør ej heller hverken modtage eller give rusgifte som gave. Endvidere bør man undgå at være sammen med folk, der indtager rusgifte, idet der altid vil være risiko for, at disse i deres berusede tilstand vil forhåne Gud:

Han har sendt jer Bogen med påbud om ikke at omgås dem, der afviser, håner og bespotter Hans tegn - medmindre de ændrer adfærd. Ellers vil I blive betragtet som én af dem. Gud vil visselig føre hyklerne og de vantro sammen i Helvede. (4:140)

Ingen kan være i tvivl om, at alle former for alkohol og narkotika så vidt mulig bør undgås. Man hører ind i mellem: "Et enkelt glas vin eller en halv øl til maden er ganske uskadelige og en del af vor kultur" eller: "Jeg har fuldstændig styr på tingene!" Men hvor ofte hører man ikke tidligere alkoholikere sige, at selvom deres forbrug af alkohol ganske umærkeligt var steget år efter år, tog det dem lang tid at erkende, at de overhovedet havde et problem. Og i den debat, der fulgte i kølvandet på oplysningen om, at danske unge har europarekord i indtagelse af alkohol, gjorde tidligere alkoholikere opmærksom på, at det er de voksne, der bør vise de unge vejen til et alkoholfrit liv.

Man bør også undgå medicin, der indeholder alkohol. I tilfælde af, at der intet alkoholfrit præparat findes for at kurere en bestemt sygdom, er der tale om en tvangssituation, hvor man må ty til 'det mindste af to onder':

...Men dersom nogen af sult, men uden lyst, er tvunget til at overtræde Loven, er Gud tilgivende og allerbarmhjertigst. (5:4)

Dersom en person af nødvendighed og uden forsætlig ulydighed overskrider de tilladte grænser, er Gud tilgivende og allerbarmhjertigst. (6: 145)

I det hele taget bør regelmæssig indtagelse af medicin så vidt muligt undgås, da det ikke blot er vanedannende, men også i det lange løb skadeligt for helbredet. Syntetisk medicin kan i mange tilfælde erstattes af zoneterapi, akupunktur og plantemedicin.

Om tobak hører til det tilladte eller det forbudte, har de lærde diskuteret i årevis, men har ikke kunnet enes om andet, end at erklære den for makruh (uønskværdigt). Kun wahhabierne har erklæret tobak for haram (forbudt); men der er dog flere og flere, der følger samme linje. Uønskværdigt eller forbudt - ingen kan længere være i tvivl om de skader, som tobak forvolder ikke kun på rygerens eget helbred, men også på hans/hendes omgivelser, der udsættes for passiv rygning.
    Alle disse rusgifte, der er erklæret for makruh eller haram, er ikke kun vanedannende og skadelige for helbredet, men også en unødvendig belastning for budgettet:

Nyd Guds gaver, men vær ikke umådeholdende, for Gud elsker ikke de umådeholdende. (7:31)

Og giv jeres slægtninge, de trængende og de vejfarende, hvad der retteligen tilkommer dem; men ød ikke jeres ejendom bort. De ødsle er de ondes brødre, og Den Onde (Satan) var selv utaknemmelig mod Herren. (17:26-27)

Kaffe og te er heller ikke helt så uskadelige, som vi gerne vil gøre dem til. De hører til de såkaldte analeptika (opkvikkende midler, der stimulerer centralnervesystemet). Hvor mange hævder ikke at have brug for en kop kaffe eller sort te for at komme i gang om morgenen eller for at holde sig vågen lidt længere om aftenen? Eller hvem har ikke hørt om en studerende, der under eksamenslæsning konsumerede flere kander kaffe om dagen og endte med at få 'kaffe-delirium'? En mild form for beruselse - javist; men skal vi tage Profetens utallige udtalelser om, at selv små mængder af rusgifte er forbudt, alvorligt, burde kaffe og te også være omfattet af forbudet - hvilket dog ikke er tilfældet.
    Vi kan imidlertid ikke løbe fra vort ansvar for vore medmennesker: De mænd, kvinder og børn, der dyrker og høster teblade og kaffebønner på Sri Lanka eller i Syd- og Mellemamerika bliver undertrykt og udnyttet på det groveste af storbønder og mellemhandlere. Kummerlige boligforhold, usle lønninger, ingen sikring i tilfælde af sygdom eller alderdom, ingen faste ansættelsesforhold, ingen skolegang og ingen fremtid. Det er, hvad man byder disse mennesker. Som forbrugere af te og kaffe er vi indirekte med til at undertrykke disse mennesker. Derfor burde vi holdes os til f.eks. Max Havelaar  eller andre U-landsprodukter, hvor bønderne sikres rimelig indkomst og menneskeværdige arbejdsforhold.

Islam forbyder, hvad der er overflødigt - og hvad der er tilladt, er tilstrækkeligt for at leve et godt liv. At indtage berusende stoffer er blot en unaturlig måde at komme i opløftet stemning på.
    I stedet for at drikke kaffe eller tage sig en smøg for at vågne om morgenen eller holde sig vågen om aftenen, burde man ændre sin døgnrytme og bruge natten til det, den er beregnet til: søvn og hvile og en forberedelse til at gå i gang med morgendagens arbejde (25:47). Alkohol i 'festligt' lag kan udmærket erstattes af sang, musik og fortællekunst. Den sorte te kan erstattes af urtete, frugtsaft eller mælkedrikke, ligesom der kan laves udmærket kaffe af malt, byg, rug og cikorie. Ingen tog mig bekendt skade af at bruge 'Richs' i krigsårene! Det er blot en spørgsmål om vane. Sygdom forebygges bedst ved fornuftig og naturlig levevis
    Gud gør os ikke blot opmærksom på skadelige stoffer, men giver os også en lang række sunde alternativer (se sundhed og ernæring). Han, alle tings skaber og opretholder, véd bedst, hvad der gavner os og ønsker kun vort bedste:

På denne dag er alle rene og gode ting gjort lovlige for jer. (5:6)

Gud ønsker at gøre det nemt for jer - ikke svært. (2:185)

Gud ønsker at klargøre ting for jer og at lede jer til den vej, som (de indsigtsfulde blandt) jeres forfædre fulgte. Han vender Sig til jer (i Sin nåde). Gud ønsker at tilgive jer; men de, der følger deres egne lyster, ønsker at se jer fare vild. Gud vil lette jeres byrder, for mennesket er skabt svagt. (4:26-28)

Vi nedsendte Koranen som en helbredelse og barmhjertighed for de troende; den forvolder de uretfærdige tab på tab. (17:82) 

© Aminah Tønnsen, oktober 2000    

Fra: "Epistler".   

Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832) om tobak og øl: 

Tobaksrygning gør Mennesket dumt, sætter os ude af Stand til at tænke og digte. Den er kun Tidsfordriv for Lediggængere, for Folk, som keder sig, som sover en Trediedel af deres Liv bort, hendriver en Trediedel med at spise og drikke og en Del andre nyttige eller unyttige Ting, og som ikke véd, hvorledes de skal slaa den sidste Trediedel ihjel. For saadanne dovne Personer er deres kærlighedsfulde Omgang med Tobaks-Piben og Betragtningen af de Røgskyer, som de blæser op i Luften, en aandfuld Underholdning, hvormed de kan fordrive Tiden.
    Til Tobaksrygning hører Øldrikning, som anvendes for at afsvale den ophedede Gane. Øllet gør Blodet tykt og Beruselsen forøges gennem den narkotiske Tobaksrøg. Saaledes sløves Nerverne og hindres Blodets Omløb gennem dets Forurening. Skal vi blive ved saaledes, vil vi efter 2 eller 3 Menneskealdre se, hvad disse Ølmaver og Tobakslømler har gjort af Tyskland. Gennem vor Litteraturs Aandløshed, Tarvelighed og Forkrøbling vil vi først snart faa mærke det, og disse Fyre vil alligevel benytte denne Misere.
    Og hvad koster denne Gru! Allerede nu gaar 25 millioner Thaler op i Røg, og Summen kan stige til 40, 50, 60 Mill. Men ingen sultne bliver mættede, og ingen Nøgne bliver klædte. Hvad kunne der ikke udrettes med disse penge. Og der ligger i Tobaksrygningen i impertinent Uhøflighed, en taktløs Uselskabelighed. - Tobaksrygeren forpester Luften i stor Omkreds og kvæler alle honnette Mennesker, som ikke til deres Forsvar selv kan ryge. Hvem er i Stand til at betræde en Tobaksrygers Værelse uden at faa et Ildebefindende, og hvem kan opholde sig deri uden at kvæles?