Seksualitet:

HOMOSEKSUALITET

Vi lever i et land, hvor bøsser og lesbiske "springer ud af skabet" og åbenlyst vedkender sig deres seksualitet. Regeringen har ladet sig overtale til at legitimere sådanne forhold ved at indføre begrebet "registreret partnerskab", for at parterne kan sikre hinanden økonomisk på nøjagtig samme måde som almindelige ægtefæller.
   Kun Kristeligt Folkeparti stemte imod loven, og kun ganske få røster imod forslaget kom til udtryk i den forudgående debat.
    I kølvandet af denne beslutning fulgte flere nye problemstillinger: Skal lesbiske have adgang til kunstig befrugtning? Skal bøsser og lesbiske kunne adoptere hinandens eller andres børn? 

Ifølge Koranen får enhver handling en forudbestemt konsekvens: Gode handlinger giver gode resultater - og slette handlinger giver slette resultater. Nogle af disse konsekvenser vil dog ikke komme frem i lyset før mange år efter selve handlingen.
    Mange mennesker begår den fejl at antage, at enhver handling, der ikke umiddelbart får negative følger, er uskadelig. Mange gange må menneskene dog sande, at det kan have fatale konsekvenser ikke at følge Guds vejledning. Seksuelt overførte sygdomme er et skræmmende eksempel herpå.

Koranen tillader udelukkende seksuelt samvær mellem en mand og hans lovformelige hustru(er) - og hans slavinder:

De troende, der ydmygt forretter bøn, der undgår indholdsløs tale og frugtesløse handlinger, der renser sig ved at betale zakât, der holder sig fra seksuelt samvær - undtagen med deres lovformelige ægtefæller og slavinder, der tilhører dem, for da er de ikke at dadle - vil have fremgang og nå det endelige mål i det Hinsidige. De, der begærer ud over dette, er overtrædere. (23:1-7)

Vigtigheden af Koranens beretning om Profeten Lot (Lut), Abrahams samtidige, understreges af, at den forefindes hele otte forskellige steder i Koranen - foruden at der kort refereres til den tre andre steder:

Lots Folk afviste sendebudene som løgnere, da deres bror Lot sagde til dem: "Vil I ikke frygte Gud? Jeg er visselig et tilforladeligt sendebud. Nær ærefrygt for Gud og adlyd mig! Jeg beder jer ikke om belønning herfor: Verdenernes Herre alene vil belønne mig. Vil I - af alle jordens skabninger - give jer af med mænd, og tilsidesætte dem, som Gud har skabt som jeres ægtefæller? I gør jer sandelig skyldig i overtrædelse!" De sagde: "Oh Lot! Hvis du ikke holder op, vil du ganske sikkert blive fordrevet." Han sagde: "Jeg afskyr jeres handlinger. Herre! Frels mig og min familie fra deres skændigheder." 
Så Vi frelste ham og hele hans familie - undtagen en kvinde (hans hustru), der smølede. Derefter tilintetgjorde Vi de andre fuldstændigt. Vi sendte en altødelæggende regn ned over dem: Ond var den straf, Vi lod regne ned over dem, og som de var blevet advaret imod. I dette er der visselig et tegn; men de fleste af dem tror ikke. Din Herre er visselig almægtig og allerbarmhjertigst. (26:160-175)

Og ihukom, hvorledes Lot sagde til sit folk: "Begår I skændigheder, som intet andet folk på jorden har begået før jer? I tilfredsstiller jeres lyster med mænd frem for med kvinder. I er visselig et folk, der overskrider grænserne." Og hans folk svarede blot dette: "Jag dem ud af byen! Dette er mennesker, der ønsker at forblive rene!" 
Men Vi frelste ham og hans familie - undtagen hans hustru. Hun var blandt dem, der smølede. Og Vi sendte en altødelæggende regn ned over dem. Således var overtrædernes (mujrimûn) endeligt. (7:80-84)
(jvf. 11:74-83, 15:57-77, 21:74-75, 27:54-58, 29:28-35, 37:133-138, 51:31-37, 56:33-39 og 66:10)

Homoseksualitet omtales generelt i denne passage:

Hvis nogen af jeres kvinder opfører sig usømmeligt, find da fire vidner imod dem iblandt jer. Hvis de vidner (om deres skyld), hold dem da i deres huse, indtil døden indhenter dem, eller Gud anviser en anden løsning.
Hvis to mænd iblandt jer opfører sig usømmeligt, da tugt (straf) dem begge. Hvis de angrer og forbedrer sig, da lad dem være, for Gud er tilgivende og allerbarmhjertigst. (4:15-16)

Yusuf Ali (1934) og Qutb (1906-1966) mener samstemmende, at samfundet skal beskyttes imod moralsk forfald. Oprindelig blev homoseksuelle kvinder isoleret fra samfundet, når deres forbrydelse var blevet bevist - homoseksuelle mænd blev idømt en (i Koranen ikke nærmere defineret) straf.
    Qutb og andre mener, at den senere åbenbarede straf for ægteskabsbrud (100 slag) (24:2) er "den anden løsning", som Gud i 4:15 forudsiger som straf for homoseksualitet.
    Yusuf Ali mener derimod, at straffen for homoseksualitet for både kvinder og mænd fremdeles er udefineret. Homoseksualitet er en skændig handling, der ikke burde findes i et sundt samfund overhovedet.

Juristerne er uenige om, hvorvidt homoseksualitet er strafbart, og hvilken straf, der i givet fald skal udmåles:
    Abu Hanîfa (697-767) sidestiller ikke homoseksualitet med hor (zinâ) og overlader det derfor til de lokale myndigheder at straffe de implicerede.
    Mâlik ibn Anas (716-795) henviser til to hadîth (der begge henføres til Abû Huraira): Iflg. den ene er der dødsstraf for de implicerede - iflg. den anden er straffen stening for gifte og vanære for ugifte.

Også i vore dage er der i nogle få lande dødsstraf for homoseksualitet - på trods af at en sådan straf ikke kan retfærdiggøres ud fra Koranen, idet den tydeligvis falder uden for de to i 5:35 nævnte kategorier

Derfor forordnede Vi for Israels Børn, at hvis nogen dræber et menneske - medmindre det er som straf for overlagt mord eller blodig vold og terror (fasâd fil ardh) - vil det være, som om han dræber hele menneskeheden. Og hvis nogen redder (el. sparer) et liv (ved at afstå fra sin ret til gengældelse), vil det være, som om han redder/sparer hele menneskeheden. (5:35):

Hvis de angrer og forbedrer sig, da lad dem være, for Gud er tilgivende og allerbarmhjertigst. (4:16)

© Aminah Tønnsen, april 2000  

Det skal for god ordens skyld præciseres, at selv i de lande, hvor straffeloven foreskriver straf for homoseksualitet, burde ingen kunne straffes uden at islamisk retspraksis overholdes: Dvs., at der skal afholdes retssag med behørig vidneføring. Fire voksne individer skal have været vidne til selve akten - samtidig - hvilket i praksis udelukker, at en dom kan fældes og eksekveres i denne verden.
    Med dette in mente og med udgangspunkt i, at Gud er retfærdig, nådig og barmhjertig, så er der i 4:15-16 tale om en kraftig påmindelse om, at man ikke skal udstille sin seksualitet i offentligheden, men holde den inden døre og inden for et lovformeligt ægteskabs rammer, dvs. et ægteskab mellem en mand og en kvinde. 
    Homoseksuel kunne vel være en prøvelse fra Gud. Man skal styre sin seksualitet - ikke lade sig styre af den...

Aminah Tønnsen, september 2001    

På given foranledning skal jeg yderligere præcisere, at det er en god islamisk regel, at man skal lade være med at blande sig i ting, der ikke vedkommer en, at man ikke skal lytte til sladder (49:6), at man ikke skal være mistænksomme over for hinanden (49:12) og ikke skal udspionere hinanden (49:12).
     Menneskets seksualitet er dybt personlig og hører under privatlivets fred.
     Sidst, men ikke mindst: Det tilkommer ikke menneskene at (for)dømme hinanden. Det bør vi trygt overlade til Gud, for Gud er den, der kender vores sjæls inderste - og Han er den bedste dommer.

Aminah Tønnsen, november 2002   

Fra KRISTELIGT DAGBLADS religionspanel på nettet:
          Homoseksualitet og islam
          Homoseksualitet i islamisk tradition

Muslimsk bøsse tør ikke springe ud TV 2/Fyn 31. maj 2007
           med bl.a. Aminah Tønnsen

Salon Oriental, et social forum for minoritetsetniske homoer, biseksuelle og dem, der tiltrækkes af samme køn.

Sabaah 
- en forening for homo- bi- og transseksuelle med anden etnisk baggrund end dansk.

INFORMATION 1. maj 2009:
            En søn, der er bøsse, var ikke rigtig drømmen

Det kommer nok som en overraskelse for mange, at der i et land som Iran, hvor homoseksualitet straffes med døden, foretages mange kønsskifteoperationer. Ayatollah Khomeini skal for mere end fyrre år siden have tilladt disse. De implicerede kan efterfølgende endog få deres identitetspapirer ændret:
BBC NEWS 6. januar 2005.

Litteratur: