|
LØGN
"Er det tilladt at lyve ifølge Koranen?" er et hyppigt tilbagevendende spørgsmål. Svaret er ganske enkelt NEJ. Kun de, der ikke tror på Guds tegn (ayât), opfinder løgne; de er gemene løgnere. (Koranen 16:105) Man kan ikke skjule løgne for Gud, for Han er alvidende og ved, hvad menneskene gemmer i deres hjerte: De tilslører deres hjerte og tror, at de kan lyve i det skjulte. Men selvom de tildækker sig med klæder, ved Gud, hvad de skjuler, og hvad de åbenbarer, for Han kender hjertets inderste hemmeligheder. (11:5) Også sladder og bagvaskelse omtales i Koranen som løgn - med mindre der da kan føres troværdigt bevis for påstandene: Hvorfor tænkte de troende mænd og kvinder ikke godt om deres egne, da de hørte rygterne? Og hvorfor sagde de ikke: "Denne (anklage) er en åbenlys løgn"? Og hvorfor blev der ikke fremført fire vidner for at bevise påstanden? De, der ikke kan fremføre fire vidner (som bevis for deres anklage), er visselig løgnere for Gud. (24:12-13) Falsk anklage og mened er en yderst alvorlig sag: De, der fremsætter anklager (om utugt) mod ærbare kvinder uden at kunne fremføre fire vidner, skal straffes med firs slag. Og før dem aldrig mere som vidne (i andre sager), for de er visselig (gemene) overtrædere. (24:4) Oh I troende! Vær standhaftige og retsindige som vidner for Gud - selvom det skulle være til skade for jer selv, for jeres forældre eller jeres slægt, eller for rig eller fattig, for Gud er bedre til at varetage deres interesser. Følg ikke jeres egne begær på bekostning af retfærdigheden. Hvis I fraviger eller omgår sandheden (dvs. begår mened), er Gud visselig vel bekendt med alt, hvad I gør. (4:135) Løgn er en form for vantro (kufr, k-f-r): De vantro (al-kâfirûn, k-f-r) opfinder løgne om Gud; men de fleste af dem mangler både indsigt og viden. (5:106) Gud til straffe dem, der fortæller løgne om Gud, og de vil aldrig have fremgang: Hvem er mere uretfærdig end dem, der opfinder løgne om Gud og fornægter Hans tegn (ayât)? Synderne (mujrimûn) vil aldrig have fremgang. (10:17) Sig: "De, der opfinder løgne om Gud, vil aldrig have fremgang." (10:69) Hvem begår større synd end dem, der opfinder løgne om Gud? De vil vende tilbage til Gud, og vidnerne vil sige: "Det er dem, der opfandt løgne om Herren! Guds forbandelse hviler over de uretfærdige (al-zâlimûn)!" (11:18)
MEN hvis man virkelig tror på, at Koranen er Guds åbenbarede ord, burde det være en selvfølge at afvise enhver form for løgn - undtagen i de tilfælde, hvor der er tale om at redde menneskeliv: Hvis nogen sparer (el. redder) et liv, vil det være, som om han redder (el. sparer) hele menneskeheden. (5:35) © Aminah Tønnsen, december 2001
|
[ index
]
[ nyheder ] [ Koran
& hadîth ] [ islam set indefra ]
[ islam fra A til AA ]
[ dialog
] [ islam i Europa ] [ kultur
& politik ] [ viden & uddannelse
]
[ islamisk ret ]
[ personligheder
] [ familie & køn ] [ etik
] [ for børn ] [ bøger
] [ link ] [ kontakt
os ]