Leveregler:
KORANSKE
LEVEREGLER
Sûra nr. 31, Lukman.
12. Vi gav Lukman
visdom: "Vis Gud taknemmelighed." Enhver, der er taknemmelig, er
det til sit eget bedste. Og den, der er utaknemmelig (skal vide), at Gud
visselig er uafhængig (af alle) og al tilbedelse værdig.
13. Ihukom, hvorledes
Lukman belærte sin søn: "Oh min søn! Tilbed ikke andre end Gud,
for falsk tilbedelse er visselig den største synd."
14. Og Vi har pålagt
mennesket at tage sig kærligt af sine forældre. Møjsommeligt bar
moderen barnet, og i to år gav hun det die. Vis taknemmelighed mod Mig og
dine forældre, for Jeg er det endelige mål.
15. Men dersom de
tragter efter at få dig til at tilbede noget sammen med Mig - noget, som
strider imod din tro - da adlyd dem ikke. Omgås dem hensynsfuldt, som det
sig sømmer, men følg vejen for dem, der giver sig hen til Mig. I skal
alle vende tilbage til Mig, og Jeg vil fortælle jer sandheden om alle
jeres gerninger.
16. "Oh min søn!"
sagde Lukman. "På Dommedag vil Gud drage selv det mindste
sennepskorn gemt i en klippe eller hvor som helst i himlene og på jorden
frem i lyset, for Gud forstår de fineste mysterier og er vel bekendt med
dem. (dvs. intet undgår Guds opmærksomhed)
17. Oh min søn! Forret
bøn, påbyd det gode og afværg det onde. Og bær med tålmodighed, hvad
der end rammer dig, for det er tegn på fasthed og beslutsomhed.
18. Blæs ikke dine
kinder op i stolthed, og vær ikke uforskammet i din færden, for Gud
elsker ikke hovmodige pralhalse.
19. Moderér din gang og
din stemme, for den mest ubehagelige lyd er uden tvivl et æsels
skryden."
20. Ser I ikke, at Gud
har underlagt jer (brugen af) alle ting i himlene og på jorden, og at Han
har ladet Sine goder - sete såvel som usete - tilflyde jer i rigelige mængder?
21. Når de påbydes at
følge den (åbenbaring), Gud har sendt, siger de: "Nej, vi følger
vore forfædres skikke." Hvad! Også selvom det er Satan, der fører
dem imod Ildens straf (i Helvede)?
22. Enhver, der helt og
holdent giver sig hen til Gud og er retfærdig, har visselig grebet det
ubrydelige bånd (der fører til det endelige mål). Til Gud skal vi alle
vende tilbage.
Sûra nr. 49, hudjurât - det
indre rum
1. Oh I troende! Vær
ikke utålmodige og træf ikke forhastede beslutninger. Nær ærefrygt for
Gud, for Han er althørende og alvidende.
2. Oh I troende! Hæv
ikke jeres stemme over Profetens, og tal ikke til ham med hævet stemme,
som I taler til hinanden indbyrdes, for at jeres gerninger ikke
uforvarende skal vise sig frugtesløse.
6. Oh I troende! Hvis en
uvederhæftig person overbringer jer en nyhed, da forvis jer om sandheden,
for at I ikke uforvarende skal komme til at skade andre og (bagefter)
fortryde jeres handling.
9. Hvis to parter blandt
de troende strides, da stift fred imellem dem;
10. men hvis den ene af
parterne fortsat overskrider grænserne (for det sømmelige) over for den
anden, da bekæmp den overskridende part, indtil han retter sig efter Guds
påbud. Hvis han føjer sig, da stift fred mellem parterne i retfærdighed,
for Gud elsker visselig de retfærdige. De troende udgør ét fællesskab.
Stift fred og forsoning mellem jeres brødre og nær ærefrygt for Gud, at I må få
del i Hans nåde.
11. Oh I troende! Lad
ingen mænd eller kvinder bespotte andre; det kan vel være, at de
(sidste) er bedre (end de første). Bagvask ikke hinanden, og kald ikke
hinanden ved øgenavne. Det er ikke godt for en troende at bruge et nedsættende
navn. De, der ikke afstår fra at bruge øgenavne, hører visselig til de
uretfærdige (zalimûn).
12. Oh I troende! Undgå
mistænksomhed, for mistænksomhed er i nogle tilfælde syndigt. (I bør
ej heller) udspionere og bagtale hinanden.
13. Oh menneskehed! Vi
skabte jer af et enkelt par af mand og kvinde og gjorde jer til fællesskaber
og folk, for at I må (gen)kende hinanden. Den mest ærede for Gud er
visselig den mest gudfrygtige (muttaqûn) af jer. Gud er vís og
alvidende.
15. Kun de er (sande)
troende, som tror på Gud og Hans sendebud, som aldrig tvivler derom, og
som sætter deres ejendom og hele person ind på at stræbe for Guds sag.
Således er de oprigtige.
Sûra nr. 17, Banû Isrâ'il
- Israels Folk.
17:22. Tilbed ikke andre
guder end Gud, for ikke at sidde tilbage vanæret og forladt.
23. Herren har påbudt jer
ikke at tilbede andre end Ham og at tage jer kærligt af jeres forældre.
Hvad enten den ene eller begge opnår en høj alder, da tal ikke nedsættende
til dem og vær ikke opfarende, men vis dem respekt.
24. Beskyt dem kærligt og
ydmygt og sig: "Herre! Hav barmhjertighed med dem, ligesom de tog vare
på mig, da jeg var lille (og hjælpeløs)!"
25. Herren ved visselig,
hvad der er i jeres sjæls inderste, og Han tilgiver de retskafne, der
angergivent vender sig til Ham.
26. Og giv jeres
slægtninge, de trængende og de vejfarende, hvad der retteligen tilkommer dem,
men vær ikke ødsle.
27. De ødsle er visselig
de ondes følgesvend, og den onde (Satan) var selv utaknemmelighed mod Gud.
28. Skulle du ikke være i
stand til at hjælpe (de trængende), da sæt din lid til, at Herren vil
forbarme sig over dem, og tal til dem med venlighed.
29. Hold ikke din hånd
lænket til din hals og stræk ej heller (din arm) ud i dens fulde længde
(dvs. vær ikke ødsel), så du sidder tilbage dadelværdig og blottet for
alle midler.
30. Herren tildeler
rundhåndet underhold eller begrænser det efter behag (og iflg. Sin plan),
for Han kender og værdsætter Sine tjenere.
31. Dræb ikke jeres børn
af frygt for fattigdom. Vi vil underholde dem og jer. At dræbe dem er en
frygtelig forbrydelse.
32. Nærm jer ikke hor!
Det er en afskyelig handling og en slet vej (at begive sig ud på).
33. Tag ikke liv, som Gud
har helliggjort - uden I er berettiget dertil (ved Guds Lov). Hvis nogen
dræbes uretmæssigt, har Vi givet de nærmeste bemyndigelse (til at
forlange gengældelse); men lad dem ikke overskride grænserne, for loven
yder fuld retfærdighed (for begge parter).
34. Rør ikke de
forældreløses ejendom, før de når skelsår og alder - medmindre det er
til deres fordel. Og opfyld jeres forpligtelser, for I vil blive udspurgt om
hver eneste af dem.
35. Giv fuldt mål når I
måler, og giv lige vægt når I vejer. Det vil gavne jer i sidste ende.
36. Hengiv dig ikke til
noget, hvorom du ingen viden har (dvs. støt dig ikke til formodninger slet
og ret). Du skal visselig aflægge regnskab for alt hvad du har hørt, alt
hvad du har set, og alt hvad du har i dit hjerte.
37. Gå ej heller
hovmodigt om på jorden, for du er hverken i stand til at kløve jorden
eller nå de højeste tinder.
38. At omgås disse påbud
er ilde set af Herren.
39. Dette har Herren i Sin
visdom åbenbaret dig. Tilbed ikke andre guder end Gud, at du ikke skal
blive kastet i Helvede - dadelværdig og afvist.
© Aminah Tønnsen, august 2000
