HASARDSPIL
Alle former for hasardspil
fordømmes i Koranen side om side med alle former for rusmidler:
De spørger dig om
rusmider (khamr) og hasardspil (maisir). Sig: "De gør begge stor
skade og gavner menneskene lidt; men de skader mere end de gavner."
(2:219)
Oh I, der tror og gør
gode gerninger! Rusmidler (khamr) og hasardspil (maisir), ofring på
stenaltre (ansâb) og lodkastning med og læsen i pile (azlâm) er
afskyeligt - et Satans værk. Undgå dem, for at I må have fremgang.
Satan ønsker blot at opildne til fjendskab og had mellem jer ved hjælp
af rusmidler og hasardspil og at lede jeres opmærksomhed bort fra Gud og
bøn. Vil I da ikke ophøre dermed? (5:93-94)
Grunden dertil er indlysende:
Hasardspil - hvad enten det er arrangeret af private eller staten - skaber (ligesom rusmidler) afhængighed og kan udvikle sig til
en sygelig trang, der kan blive en enorm psykisk og økonomisk belastning
- ikke kun for den afhængige (ludomanen), men for hele hans/hendes
familie. Man lokkes af udsigten til hurtigt og lettjente millioner - og
ender kun alt for let som kriminel for at skulle tilbagebetale en stadigt
voksende spillegæld.
Spil bør ej heller blandes
sammen med velgørenhed. Der er dog intet til hinder for, at man forhøjer
billetprisen til et velgørenheds-arrangement, for ingen forventer at få
mere ud af pengene end at give dem til et godt formål.
Naturligvis skal der være
tid og rum for at slappe af i hverdagen; men der bør tages afstand fra
spil om penge eller spil, der trækker så meget i langdrag, at
man forsømmer sine religiøse og familiære pligter. Man starter med at være
en uskyldig "spillefugl" - og ender med at være "besat af
spilledjævelen".
Mennesket er skabt svagt (4:28)
og har brug for Guds vejledning:
Vi har sendt Bogen til dig
for at tydeliggøre de ting, hvorom de (forskellige grupper) strides, og som
en vejledning og velsignelse for de troende. (16:64)
Derfor fordømmer
Koranen det, der
ved overdreven brug kan være skadeligt for legeme og sjæl.
© Aminah Tønnsen, april 2000

Litteratur:
ARAB NEWS. Questions & Answers:
* Gambling practices
and draws.
* Lotteries.
www.ourdialogue.com