Leveregler:

BAGVASKELSE OG SLADDER

Sura nr. 104, al-humaza el. rygtesmeden:

Ve enhver rygtesmed og bagtaler (humaza), der ophober en formue og tror, at hans rigdom vil gøre ham udødelig!
Han vil uden tvivl blive kastet i det altødelæggende Helvede.
Og hvordan vil du kunne forstå, hvad Helvede er?
Det er den ild, Gud har tændt, og som stiger lige til (de fordømtes) hjerter.
Flammerne vil omslutte dem som en hvælving på mægtige søjler. 
(104:1-9)

Den kendte ekseget shaykh Fadhlalla Haeri skriver herom:
    Humaza = En person, der bagvasker andre og udspreder ondsindede rygter, afslører sin egen svaghed og usikkerhed - på samme måde som arrogance afslører usikkerhed og mangel på selvtillid. Hvis en person er fuldstændig overbevist om at være på rette vej, vil han/hun vedkende sig sin afhængighed af Gud og vide, at den fulde sandhed vil komme for en dag og derfor ikke give efter for fristelsen til at bagtale andre. Sandheden er, at bagvaskelser og arrogance afslører ophavsmandens sygelige tilbøjeligheder - derfor advares han/hun mod at gå sin egen undergang i møde.

Rygterne om Profetens hustru Aisha
Beretningen om spredningen af ondsindede rygter om Profetens unge hustru Aisha, er et eksempel på, hvor stor skade bagvaskelse og rygtespredning kan anrette:

I 628 drog Profeten ud for at forsvare Medina imod angribere fra Banu al-Mustalik. Der blev trukket lod om, hvem af Profetens hustruer, der skulle følge ham, og denne gang var Aisha den heldige.
    Da hæren hvilede ud efter sejren på vej tilbage til Medina, var Aisha tidligt om morgenen gået afsides for at forrette sin nødtørft. På vej tilbage til teltet opdagede hun, at hun havde tabt sin halskæde. Efter lang tids søgen fandt hun den igen; men da hun nåede tilbage til stedet, hvor hæren havde holdt hvil, var pladsen tom - hæren var draget videre. Bærerne havde sat hendes bærestol op på hendes kamel i den tro, at hun allerede havde taget plads i stolen.
    Dybt fortvivlet satte Aisha sig på jorden i håb om, at man snart ville opdage den tomme bærestol og sende nogen tilbage efter hende. Hun faldt i søvn, og da hun vågnede, stod en forlegen ung mand ved navn Safwan i nærheden af hende med sin kamel. Han var blevet tilbage for nøjere at gennemsøge den forladte rasteplads for eventuelle glemte ting. Han hjalp Aisha op på sin kamel og ledte den mod Medina, hvor de ankom ved fuldt dagslys - netop, som man havde opdaget Aishas fravær.
    En sådan episode går sjældent upåagtet hen, og onde tunger forstod at udnytte situationen ved at sprede rygter om Aishas 'usømmelige' optræden.
    Mange mente, at Profeten var nødt til at skille sig af med sin hustru; men Profeten kendte både Aisha og Safwan og troede mere på deres retskaffenhed end på den ondsindede sladder. Og i en senere åbenbaring klandres muslimerne for at have troet på rygter og ikke bedt om klare beviser for de ondsindede påstande:

Det er nogen iblandt jer, der har fremsat løgnen. I (der er offer for løgn) skal ikke tro, at det er skidt for jer. Det er tværtimod godt for jer. Hver eneste af rygtesmedene vil få løn som forskyldt. Og den, der satte rygterne i omløb, vil lide en smertelig straf.
    Hvorfor tænkte de troende mænd og kvinder ikke godt om deres egne, da de hørte rygterne? Og hvorfor sagde de ikke: "Denne (anklage) er en åbenlys løgn"? Og hvorfor blev der ikke fremført fire vidner for at bevise påstanden? De, der ikke kan fremføre fire vidner (som bevis for deres anklage), er visselig løgnere for Gud. 
    Hvis Gud ikke var nådig og barmhjertig over for jer både i denne verden og i den kommende, ville I være blevet straffet hårdt for jeres andel i dette.
    I lyttede til løse (rygter) og viderebragte ting, om hvilke I ingen viden havde. I mente, at det var en ubetydelig sag; men i Guds øjne var det en meget alvorlig sag. Hvorfor sagde I ikke, da I hørte rygtet: "Det er ikke rigtigt af os at tale om dette. Æret være Gud! Dette er en alvorlig bagvaskelse."
    Gud formaner jer til aldrig mere at opføre jer sådan, hvis I er sande troende. Gud giver jer tydelige tegn, for Han er alvidende og alvís.
    De, der gerne ser, at ondsindede rygter svirrer blandt de troende, vil få en smertelig straf i dette liv og i det Hinsidige. Gud er vidende - I er uvidende! Hvis det ikke var for Guds barmhjertighed og nåde - og fordi Gud (virkelig) er kærlig og nådefuld (hvordan ville det så være gået jer?) (Koranen 24:11-20)

Og sluttelig denne advarsel:

Oh I troende! Hvis en uvederhæftig person overbringer jer en nyhed, da forvis jer om sandheden, for at I ikke uforvarende skal komme til at skade andre og (bagefter) fortryde jeres handling. (49:6)

© Aminah Tønnsen, februar 2004