SELVMORD
Mord er forbudt - hvad enten det går
ud over andre eller over én selv. Livet er en hellig gave fra Gud, som
mennesket har pligt til at værne om og bruge til gavn for skabelsen - i
Guds tjeneste:
Giv ud af jeres (menneskelige og materielle) ressourcer for Guds sag; men kast jer ikke i
fordærv for egen hånd. Gør gode gerninger, for Gud elsker dem, der gør
gode gerninger. (2:195)
Dræb ikke jer selv! For
Gud har visselig vist jer den yderste barmhjertighed. (4:29)
Tag ikke liv, som Gud har
helliggjort - uden I er berettiget dertil (ved Guds lov). (17:33)
Man hører om, at familier prøver at
dække over et familiemedlems selvmord, fordi selvmord betragtes som
skamfuldt. Måske lykkes det at skjule dødsårsagen for omgangskredsen og
derved redde familiens ære; men Gud er altseende og alvidende - Ham kan man ikke narre!
Mange jurister mener, at selvmord
er tegn på, at man har forladt islam, og nogle steder vil man ikke sige den
traditionelle begravelsesbøn for en person, der har taget sit eget liv. Jeg
har dog ikke kunnet finde noget skriftligt, der legitimerer en sådan
handlemåde.
Der findes dog udsagn i traditions-samlingerne, iflg.
hvilke den, der tager sit eget liv, ikke vil komme i Paradis
Og så kan man jo med rette spørge:
"Hvordan mon det så vil gå dem, der begår "gradvist" selvmord f.eks. ved
indtagelse af alkohol og andre rusmidler - eller som ikke sørger for
tilstrækkelig motion og sund levevis?
© Aminah Tønnsen, april
2000
Litteratur:
QARADAWI, Yusuf Al-:
The Lawful and the
Prohibited in Islam. Kuwait 1984, pp.327-328: Suicide.
HVIDT, Elisabeth Assing:
Færre
selvmord hos religiøse mennesker. KRISTELIGT DAGBLAD 7. dec. 2004.
ANNEBERG, Inger:
MUSLIMSK
TABU: Selvmordstanker er tegn på, at man er svag i troen.
KRISTELIGT DAGBLAD 20. april 2007.
