Døden:

DØDSHJÆLP

Livet er helligt og må ikke udgydes medmindre Guds Lov (Koranen) berettiger dertil. Derfor skal liv respekteres betingelsesløst og uanset omstændighederne. I islam er der intet liv, der ikke er værd at leve, og man må ikke tage liv for at undgå smerte og lidelse.
    I den islamiske kodeks for lægeetik, der blev vedtaget af den første internationale konference for islamisk medicin i Kuwait 1981, hedder det side 65:

"Medlidenhedsdrab kan - ligesom selvmord - kun forsvares i en ateistisk tankegang, ifølge hvilken livet på denne jord efterfølges  af et tomrum. Drab i tilfælde af smertefuld, håbløs sygdom afvises også, idet der ikke er nogen menneskelige smerte, der ikke kan besejres ved hjælp af medicin eller passende neurokirurgi." 

Videre hedder det på side 67:

"I sit forsvar for livet må lægen erkende sine grænser og ikke overskride dem. Hvis det er videnskabeligt sikkert, at livet ikke kan genoprettes, er det formålsløst at holde patienten på et vegetativt stade ved hjælp af teknik eller at nedfryse ham. Det er livet, som lægen skal beskytte - ikke døden. Lægen må dog under ingen omstændigheder aktivt gøre noget for at afkorte et menneskes liv."

(ref.: Islamic Center of Southern California)

En konference, der blev afholdt i Jeddah i maj 1992, og som skulle afklare spørgsmål om livsforlængende foranstaltninger og dødshjælp,  endte resultatløs. De 110 førende teologer kunne ikke enes om at godkende det af et ekspertudvalg udarbejdet beslutningsforslag, iflg. hvilket

"det skulle erklæres for tilladt at afbryde yderligere medicinsk behandling af en patient, for hvem der iflg. lægeudsagn ikke mere er håb."

Beslutningen blev udsat på ubestemt tid, og de lærde opfordrede de troende til aldrig at opgive håbet om helbredelse. Læger og pårørende bør fortsætte den medicinske behandling uafhængigt af udsigterne til helbredelse.
      (ARAB NEWS 17.05.92 / Rundbrief der Deutschen Muslim-Liga Nr. 07/92)

Gud alene råder over liv og død. Medlidenhedsdrab eller aktiv dødshjælp er forbudt i islam. Det kan under ingen omstændigheder accepteres, at mennesker på den måde modarbejder Guds vilje/plan. Livet skal bevares - ikke ødelægges.  Enhver, der aktivt er med til at afslutte et andet menneskes liv, begår mord og bør straffes i henhold til gældende lov.
      Hvorfor skulle en patient også sætte lægen i en samvittighedskonflikt ved at bede ham om ikke at fortsætte en behandling, når han jo dog ved, at Gud råder over liv og død? Når tiden er inde, vil et menneske dø uanset alverdens medicinske og tekniske hjælpemidler.
      Hvis en patient nægter at blive indlagt på sygehus eller nægter at tage lægeordineret medicin, er det patientens fulde ansvar - han lader Gud råde, men begår ingen synd. Iflg. Profetens sunna bør man 'søge lægelig behandling, fordi Gud har skabt helbredelse for enhver sygdom'; men det er ikke synd at undlade en anbefalet (sunna) handling.
      (Rundbrief der Deutschen Muslim-Liga, Hamburg, Nr. 03/94)

 © Aminah Tønnsen, september 1999      

Litteratur: