Døden:
DØDSHJÆLP
Livet er helligt og må ikke udgydes medmindre Guds Lov (Koranen) berettiger
dertil. Derfor skal liv respekteres betingelsesløst og uanset
omstændighederne. I islam er der intet liv, der ikke er værd at leve, og man
må ikke tage liv for at undgå smerte og lidelse.
I den islamiske kodeks for lægeetik, der blev vedtaget af
den første internationale konference for islamisk medicin i Kuwait 1981, hedder
det side 65:
"Medlidenhedsdrab kan -
ligesom selvmord - kun forsvares i en ateistisk tankegang, ifølge hvilken
livet på denne jord efterfølges af et tomrum. Drab i tilfælde af
smertefuld, håbløs sygdom afvises også, idet der ikke er nogen menneskelige
smerte, der ikke kan besejres ved hjælp af medicin eller passende
neurokirurgi."
Videre hedder det på side
67:
"I sit forsvar for livet må lægen
erkende sine grænser og ikke overskride dem. Hvis det er videnskabeligt sikkert, at livet
ikke kan genoprettes, er det formålsløst at holde patienten på et vegetativt stade ved
hjælp af teknik eller at nedfryse ham. Det er livet, som lægen skal beskytte - ikke
døden. Lægen må dog under ingen omstændigheder aktivt gøre noget for at afkorte et
menneskes liv."
(ref.:
Islamic Center of Southern California)
En konference, der blev afholdt i Jeddah i maj 1992, og som skulle afklare spørgsmål om
livsforlængende foranstaltninger og dødshjælp, endte resultatløs. De 110
førende teologer kunne ikke enes om at godkende det af et ekspertudvalg udarbejdet
beslutningsforslag, iflg. hvilket
"det skulle erklæres for tilladt at
afbryde yderligere medicinsk behandling af en patient, for hvem der iflg. lægeudsagn ikke
mere er håb."
Beslutningen blev udsat på ubestemt
tid, og de lærde opfordrede de troende til aldrig at opgive håbet om helbredelse. Læger
og pårørende bør fortsætte den medicinske behandling uafhængigt af udsigterne til
helbredelse.
(ARAB NEWS 17.05.92 /
Rundbrief der Deutschen Muslim-Liga Nr. 07/92)
Gud alene råder over liv og
død. Medlidenhedsdrab eller aktiv dødshjælp er forbudt i islam. Det kan under
ingen omstændigheder accepteres, at mennesker på den måde modarbejder Guds vilje/plan.
Livet skal bevares - ikke ødelægges. Enhver, der aktivt er med til at afslutte et
andet menneskes liv, begår mord og bør straffes i henhold til gældende lov.
Hvorfor skulle en patient også sætte lægen i en
samvittighedskonflikt ved at bede ham om ikke at fortsætte en behandling, når han jo dog
ved, at Gud råder over liv og død? Når tiden er inde, vil et menneske dø uanset
alverdens medicinske og tekniske hjælpemidler.
Hvis en patient nægter at blive indlagt på sygehus eller
nægter at tage lægeordineret medicin, er det patientens fulde ansvar - han lader Gud
råde, men begår ingen synd. Iflg. Profetens sunna bør man 'søge lægelig behandling,
fordi Gud har skabt helbredelse for enhver sygdom'; men det er ikke synd at undlade en
anbefalet (sunna) handling.
(Rundbrief der Deutschen Muslim-Liga, Hamburg, Nr.
03/94)
© Aminah
Tønnsen, september 1999

Koranen:
Hvis nogen dræber et
menneske - medmindre det er som gengæld for overlagt mord eller blodig vold og terror -
vil det være, som om han dræber hele menneskeheden. Og hvis nogen redder et liv, vil det
være, som om han redder hele menneskeheden. (5:35)
Tag ikke liv, som Gud har
helliggjort - undtagen I er berettiget dertil (ved Guds Lov - Koranen). (6:151 &
17:33)
Begå ikke
selvmord (el. ødelæg ikke jer selv). (4:29)
Bær med tålmodighed, hvad
der end rammer dig. (31:17)
Vi vil udsætte jer for
prøvelser for at kende de stræbsomme og udholdende blandt jer, og for at efterprøve,
hvad der fortælles om jer. (47:31)
Sandelig! Med enhver
vanskelighed følger lettelse. Sandelig! Med enhver vanskelighed følger lettelse.
(94:5-6)
Gud pålægger ingen mere,
end han formår. (2:286)

Litteratur:
ATHAR,
Shahid:
Euthanasia and
Physician-Asssisted Suicide
www.islam-usa.com/e2.html
BOREK.
Abdullah:
Was sagt der Islam
zur Euthanasie?
Rundbrief der
Deutschen Muslim-Liga Nr. 03/94.
KAZIM,
Ebrahim: Death, Rooh and Nafs.
THE MUSLIM WORLD LEAGUE
JOURNAL, July 1991,pp.41-47.
MAHDI,
Tahar: L'euthanasie
du point de vue islamique
SHEHZADA,
Kashif Ahmed:
Euthanasia addressed
in the light of Al-Qur'an
*****
AAGAARD,
Peter:
Læger i strid om
smertebehandling.
KRISTELIGT DAGBLAD
den 1. februar 1996.
BARNER,
Otto v.:
Politisk nej til
aktiv dødshjælp. INFORMATION 28. juni 2002.
CHRISTENSEN,
Jørgen Bo:
Morfindroppets moral.
KRISTELIGT DAGBLAD
20. september 2002.
HANSEN,
Karin Dahl:
* Holdningsændring til
patienter i koma. KRISTELIGT DAGBLAD
22. jan. 2003.
* Død på
bestilling. KRISTELIGT DAGBLAD 13. november 2003.
HARTLING,
Ole:
Aktiv dødshjælp
giver illusion om selvbestemmelse.
KRISTELIGT DAGBLAD
13. november 2003.
JENSEN, Tim & Mikael Rothstein:
Etikken og religionerne.
Aschehoug 1998.
LARSEN,
Jørgen V.:
Lægen hjælper til
selvmord. POLITIKEN 2. maj
1999.
NØRGAARD,
Lone:
Kan drab forsvares? KRISTELIGT DAGBLAD
26. august 2002.
SØRENSEN,
Allan:
Israel
indfører "indirekte" aktiv dødshjælp.
KRISTELIGT
DAGBLAD 13. december 2005.
VESTERGAARD,
Jørn:
Selvbestemmelse og
livsafslutning. KRISTELIGT DAGBLAD 9.
nov. 1994.
|