DEN DØENDE
1) Den døende lægges i qibla (dvs. bederetningen), 
enten på højre side med ansigtet mod Mekka 
eller på ryggen med fødderne i retning af Mekka med en pude under hovedet, således at ansigtet vender mod Mekka.

2) Den døende mindes om trosbekendelsen: Der er ingen anden gud end Gud. Muhammad er Hans sendebud. Dette gøres diskret og må ikke gentages for ofte for ikke at forulempe den døende, hvis sidste ord gerne skulle være: "Der er ingen anden gud end Gud."

3) Det anbefales at tænde vellugtende røgelse omkring den døende. Fjernsyn og radio må ikke være tændt i rummet.

4) Der bedes bønner for den døende. Koranen reciteres - især Koranens Hjerte, Sûra Yâ-Sîn, hvis sidste vers lyder: Æret være Ham, i hvis hænder herredømmet over alle ting ligger. Og til Ham skal I alle vende tilbage. (36:83) Dette gøres diskret for ikke at forurolige den døende.
Koranrecitation bør ophøre lige så snart døden er indtrådt, idet Koranrecitation for døde ikke hører til Profetens Sunna (sædvane) og ikke var skik og brug blandt de første muslimer.

NÅR DØDEN ER INDTRÅDT
1) Afdødes øjne og mund lukkes.

2) Ved at bøje afdødes albue-, knæ- og hofteled straks efter døden er indtrådt, så afdøde ligger i fosterstilling, kan man forhindre at kroppen stivner, hvilket vil lette den rituelle afvaskning.

3) Afdødes slægt og venner informeres hurtigst muligt om dødsfaldet, så de kan gøre sig rede til at deltage i begravelsen.

4) At jamre og klage højlydt, at slå sig på kinderne eller rive sine klæder itu i sorg er hedensk skik; men det er ikke forbudt at græde stille. De efterladte skal bære deres sorg med tålmodighed og værdighed.

5) Man bør hurtigst muligt træffe foranstaltninger vedr. ligvask og begravelse.

LIGVASK
1) Det er enhver muslims pligt at sørge for, at en afdød muslim vaskes efter islamiske forskrifter.

2) Den, der foretager ligvask, må være en voksen og samvittighedsfuld muslim. Personen må selv afgøre, om han ønsker at udføre ligvasken.

3) Personen må være fortrolig med reglerne for ligvask, så den udføres i fuld overensstemmelse med Profetens Sunna (sædvane). Han/hun må være diskret og ikke for udenforstående afsløre ting, han/hun måtte se, men bør tværtimod skjule evt. ufuldkommenheder, han/hun måtte blive vidne til.

4) Har afdøde før sin død udpeget en bestemt person til at foretage ligvask, skal dette ønske så vidt muligt respekteres. Har afdøde ikke udpeget en bestemt person, vil man iflg. traditionen
* hvis afdøde er en mand, lade hans fader el. bedstefader og derefter andre mandlige slægtninge - først i afdøde faders, dernæst i afdødes moders slægt foretage ligvask. Det er tilladt en kvinde at vaske sin afdøde mand.
* hvis afdøde er en kvinde, lade moderen el. bedstemoderen og derefter andre kvindelige slægtninge foretage ligvask. Det er tilladt en mand af vaske sin afdøde hustru.
* hvis afdøde er et mindreårigt barn, tillade en person af modsat køn at foretage ligvask (f.eks. forældrene).
* Hvis en person dør, uden at der er en ægtefælle el. en person af samme køn som afdøde i nærheden, må en person af modsat køn vaske afdøde - dog på en måde, så vaskerens hænder ikke direkte berører afdøde.

5) Et dødfødt barn, der overhovedet ikke har givet noget livstegn fra sig ved fødselen, vaskes ikke.

6) Har man ikke rent vand til rådighed, kan ligvask foretages med sand.

7) Er døden indtrådt under pilgrimsfærden, bør man undlade at placere røgelse i nærheden af afdøde, og afdødes hoved må ikke tildækkes.

8) Selve ligvasken foregår således:
* Ligvask skal foregå uden uvedkommende tilskuere. Vellugtende røgelse placeres i rummet. Vandet skal være lunkent.
* Afdøde lægges på et fladt underlag - helst skråt, således at hovedet ligger lidt højere end benene.
* Afdøde klædes af og dækkes med et klæde, der dækker kroppen fra navle til knæ.
* Vaskeren vikler et stykke stof om sin hånd og fjerner dermed alle grove urenheder (afføring, blod m.m.), hvorefter kønsdelene afvaskes med en ny, ren klud.
* Tænderne renses ved hjælp af to våde fingre.
* Næseborene vaskes.
* Derefter foretages afvaskning præcis på samme måde som den rituelle afvaskning før bøn.
* Afdøde lægges nænsomt på venstre side, hvorefter højre side af kroppen overhældes med vand og vaskes - først på forsiden, derefter på ryggen.
* Afdøde lægges nænsomt på højre side, hvorefter venstre side af kroppen overhældes med vand og vaskes - først på forsiden, derefter på ryggen.
* Hår og skæg vaskes.
* Hele afvaskningen gentages med vand tilsat duftende olier.
* Kroppen tørres nænsomt med et tørt klæde.
* Hoved og skæg indgnides i balsam.
* Pande, næse, hænder, knæ og fødder (d.v.s. alle de kropsdele, der berører underlaget under bøn) samt ører og armhuler parfumeres - helst med kamfer.
* Det er kun pligt at vaske afdøde én gang; men iflg. Profetens Sunna (sædvane) kan afvaskningen gentages så ofte, det er nødvendigt.
* Hvis blod, urin, afføring el. materie viser sig, afvaskes området atter. Viser urenhederne sig først efter at liget er klædt på, nøjes man med at fjerne dem, men behøver ikke gentage afvaskning af området.

LIGKLÆDER
1) Ligklæder betales enten af afdødes efterladte bo eller af den person, der havde forsørgelsespligt over for afdøde medes denne levede. Hvis afdøde hverken har formue eller forsørger, betales ligklæder og begravelse kollektivt af den muslimske menighed på stedet.

2) Ligklæderne parfumeres f.eks. med røgelse.

3) En mand bliver begravet i 3 el. 2 (i nødstilfælde 1) ligklæde(r):
* Ligklæderne bredes ud oven på hinanden - det største nederst.
* Liget lægges nænsomt på ligklæderne.
* Det øverste ligklæde foldes over højre, dernæst over venstre side af liget. Evt. 2. og 3. ligklæde foldes tilsvarende.
* Ligklæderne bindes fast omkring liget.
* Har man ikke et ligklæde til rådighed, der er stort nok, må man først og fremmest sørge for, at kønsdele og hoved dækkes.
* Hvis mange mænd skal begraves samtidig, og man ikke har tilstrækkelig med ligklæder, kan 2 el. 3 mænd vikles i samme ligklæde og lægges i samme grav.
* Har afdøde været i Mekka, vil han som regel blive begravet i sin pilgrims-klædning, der består af 2 stykker usømmet hvidt klæde.

4) En kvinde skal helst begraves i 5 ligklæder:
* Et klæde til at sammenholde lårene, et livstykke (der går fra armhulerne til knæene), en skjorte, et klæde til at dække hoved og hår samt et stort klæde, der dækker hele kroppen.
* Har afdøde været i Mekka, vil hun som regel blive begravet i sin pilgrims-klædning suppleret med et enkelt, stort klæde, der dækker hele kroppen.
* Har kvinden langt hår, flettes dette og lægges ned ad ryggen.

3) Et barn vikles i 1, 2 el. 3 ligklæder.

SØRGETOG
1) Det er en del af Profetens Sunna (sædvane) at deltage i sørgetog ved enten at
* bede for afdøde og derefter fjerne sig,
* følge sørgetoget til begravelsespladsen, deltage i selve begravelseshøjtideligheden og derefter fjerne sig eller
* at dvæle ved graven efter selve begravelseshøjtideligheden og bede om Guds tilgivelse for afdøde og bede Ham frelse afdødes sjæl.

2) Den, der deltager i sørgetoget, bør gøre sig tanker om livets afslutning og bevidst tænke på, hvad der videre vil ske med afdøde. Han bør gentage Guds navn og bede for afdøde - uden dog at hæve stemmen. Han bør ikke tænke på verdslige anliggender under sin deltagelse i sørgetoget.

3) De, der deltager i sørgetoget må gå foran, bagved el. ved siden af kisten. Man skal gå rask væk, men må ikke løbe.

4) Deltager man ikke i selve sørgetoget, bør man stå op, indtil dette har passeret én.

BEGRAVELSESBØN
Vedr. specielle begravelsesbønner se:
Louborg pp.56-59 eller Faridi pp.33-35.

BEGRAVELSE
1) Muslimer skal helst begraves på begravelsespladser beregnet for muslimer.

2) Hvis det er muligt, graves i selve graven i retning af Mekka en niche til liget, således som det blev gjort, da Profeten Muhammad blev begravet.

3) Der benyttes ikke kiste.
* Liget lægges i graven på højre side med ansigtet vendt mod Mekka.
* Fodenden af liget lægges først på plads i graven.
* En kvinde lægges i graven af en af de mandlige slægtninge, som det var hende tilladt i levende live at foretage rejser med (f.eks. ægtemand, far eller søn). Er ingen af kvindens mandlige slægtninge til stede, må en ældre mand, der er bemyndiget til at foretage begravelser, lægge hende i graven.
* Båndene omkring ligklæderne løsnes.
* Et kvindelig dækkes med et klæde.

4) Når liget er lagt i graven, siger man: "I Guds og i Hans Profets navn".

5) Inden graven lukkes, kaster man tre håndfulde støv/jord i graven.
* Iflg. Faridi (pp.35-36) siger man imens: 

Af jord har Vi skabt og formet dig. Til jorden giver Vi dig tilbage - og fra jorden vil Vi atter tage dig op. (20:55)

(Dette er dog ikke nævnt i hverken pjecen fra Muslim Verdensliga el. hos Sahih al-Bukhari).

6) Graven skal være let hævet over jordoverfladen for at forhindre, at man uforvarende kommer til at betræde den. Det er tilladt at sætte en sten på graven eller på anden måde gøre den genkendelig.
* Det er imidlertid forbudt at bygge noget oven på graven eller tænde lamper på den.
* Det er ikke tilladt at sætte sig på eller træde på graven. Ej heller bør man søge tilflugt eller foretage spadsereture mellem gravene.

7) Kvinder må iflg. traditionen ikke besøge grave. Mænd, der besøger en begravelsesplads bør sige: "Fred og velsignelser over jer muslimer, der hviler her. Vi vil møde jer igen. Vi beder Gud velsigne jer og os." Det anbefales endvidere, at man beder om tilgivelse og nåde for de afdøde.
* Det er derimod strengt forbudt at bede en afdød om noget: At anråbe ham om hjælp eller bede ham gå i forbøn for én. Man må ej heller kredse omkring graven eller stryge sine hænder over den, da dette kan føre til afgudsdyrkelse og således anfægter Guds absolutte énhed.

8) I de tre første døgn efter et dødsfald må man give udtryk for sin medfølelse over for de efterladte. Dette gøres ved at sige: "Måtte Gud forhøje jeres belønning, trøste jer og tilgive den afdøde". Herpå svarer man: "Måtte Gud forhøje jeres bøn og skænke os og jer Sin nåde".

9) Hverken Koranen eller Profetens Sunna foreskriver Koranlæsning i tre dage efter et dødsfald eller andre sørgehøjtideligheder - hverken på selve dødsdagen, tre dage, fyrre dage eller året efter. Dette er folkelig overtro, som ikke hører hjemme i Islam.

10) Iflg. Sahih al-Bukhari må der ikke sørges over afdøde i mere end tre døgn. Dog må en enke sørge over sin afdøde mand i fire mdr. og ti dage (det samme tidsrum, der iflg. Koranen er kvindens 'idda (venteperiode), i hvilken hun ikke må indgå nyt ægteskab).

Kilder og litteratur:

AMERICAN TRUST PUBLICATIONS:
          Preparation of the Deceased and Janazah Prayers.
          1977.

ELYAS, Nadeem:
          Islamische Friedhöfe.
          ZENTRALRAT DER MUSLIME IN DEUTSCHLAND, Nov. 1995. 

FARIDI, Shahidullah:
          Daglig Praksis, 1978.

GANERI, Anita:
          Rejsens ende. Døden i verdens religioner. 
          Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1999,
          pp.24-27: Overvåget af engle.

GRANQVIST, Hilma:
          Muslim Death and Burial Customs in a Bethlehem Village.
          THE MUSLIM WORLD, Vol.49, 1959, pp.287-295. 

KAYSI, Marwan Ibrahim Al-:
          Morals & Manners in Islam. A Guide to Islamic Adâb.
          Leicester 1999, pp.175-182: Funerals, 
          pp.183-184: Cemetary Architecture.

LOUBORG, Omar:
          Bøn i Islam, 1977. 

MUSLIM WORLD LEAGUE:
          Bestattungsregeln im Islam. (32 s.) 
          Oversat til tysk af Mahmoud el Guindi.

RAGIB, Yusuf:
          Faux morts et enterrès vifs dans l'espace musulman.
          STUDIA ISLAMICA, Vol.LVII, 1983, pp.5-30.

Sahih al-Bukhari:
          Begravelsesbogen XXIII, vol. II, nr. 329-477. 

SAHLIEH, Sami A. Aldeeb: Question de cimetères musulmans en Suisse.
          http://www.lpj.org/Nonviolence/Sami/articles/frn-articles/tombeau.htm 

TØNNSEN, Aminah:
          Islamisk begravelse i Danmark.
          ISLAM - FRED & HARMONI nr. 1/1993, pp.13-26.