Etik:

OMSKÆRELSE af MÆND

Omskærelse af drengebørn (fjernelse af forhuden på penis) er den ældst kendte form for kirurgi. Ægypterne, der sandsynligvis overtog denne skik fra afrikanske stammer, praktiserede omskærelse så tidligt som i 4000 f.Kr., og omkring 2400 f.Kr. var det en meget udbredt skik i landet. Omskærelse er derimod ikke særlig udbredt hos f.eks. mongoler og i Indien. 
    Antropologer og psykologer har i tidens løb nævnt mange forskellige årsager til skikkens opståen: Tegn på tilhørsforhold til en bestemt stamme, offer til frugtbarhedsguder, manddomsprøve, reinkarnation, social prestige og hygiejne.
    Da man i slutningen af det 18. årh. begyndte at anbefale omskærelse i USA, var det hovedsagelig, fordi man frygtede, at drenge, der måtte skubbe deres forhud tilbage for at rense den, ville blive tilskyndet til at masturbere - en praksis, man dengang mente, kunne føre til bl.a. sindssyge.
    Fjernelse af forhuden forhindrer, at urenheder som f.eks. døde hudceller, urin og gammel smegma (det fedtstof, der holder huden smidig og beskytter den mod bakterier m.m.) samler sig under den. Disse urenheder ændres kemisk med tiden og ved ilt- og varmepåvirkning, og der dannes kræftfremkaldende stoffer heri. Nyere undersøgelser tyder bl.a. på, 
* at kvinder, hvis partnere er omskåret, ikke så hyppigt får livmoderhalskræft
* at risikoen for urinvejsinfektioner er 20 gange højere hos uomskårne drengebørn
* at risikoen for seksuelt overførte sygdomme var højere hos uomskårne mænd (9 gange højere for syfilis og 3 gange højere for gonorré)
* at risikoen for at blive smittet med AIDS også er højere hos uomskårne.

Omskærelse (khitân) er også en gammel arabisk før-islamisk tradition, der ikke er nævnt i Koranen ud over, at muslimer påbydes at følge Abraham:

Sig: "Gud taler sandt. Følg Abrahams tro. Han var en retfærdig mand og dyrkede ikke afguder." (3:95)

Selv meget detaljerede lovbøger nævner kun omskærelse som en tradition blandt mange andre (som at tillægge sig skæg, brug af tandstikker, rensning af næsen med vand, klipning af negle, fjernelse af hår under armhulerne og på pubes, afvaskning af kønsdele efter toiletbesøg m.m.).
    Teologen Mokhtacar Khalil slår fast, at bøn ledet af en uomskåren er gyldig, men dog misbilliget. Kaliffen Omar skal have sagt: "Profeten Muhammad blev påbudt at forkynde Islam - ikke at omskære".

Ikke desto mindre hører omskærelse af drengebørn til Profetens sædvane. Den foretages ofte på syvendedagen efter et drengebarns fødsel sammen med navngivningen (aqîqa), idet Profeten Muhammad menes at have valgt syvendedagen for omskærelse af sine børnebørn; men der er i øvrigt ikke nogen fast regel for, hvornår omskærelsen skal foretages. Det anbefales dog at få den foretaget så tidligt som muligt, idet såret heler hurtigere, jo yngre barnet er.
    Ofte holdes der en stor fest i forbindelse med omskærelse. Har man flere drengebørn, vælger mange at lade dem omskære samtidigt, og samler så mange af familie, venner og bekendte som muligt til festlighederne.

Omskærelse betragtes ofte ganske fejlagtigt som en pendant til den kristne dåb, og som en forpligtelse for jøder og muslimer og som et tegn og en bekræftelse på deres religiøse tilhørsforhold. En jøde er én, der er barn af en jødisk mor (eller der som voksen konverterer til jødedommen). En muslim er én, der fremsiger den muslimske trosbekendelse og handler derefter. Omskærelsen er en ikke-obligatorisk tradition, hvorfor ikke alle mænd, der som voksne vælger at bekende sig til islam, lader sig omskære.

I de senere år har der både herhjemme og andre steder i Vesten været røster fremme om, at omskærelse retteligen burde sidestilles med børnemishandling. Disse modstandere af omskæring af drenge og mænd fremfører følgende vers som argumentation:

Herre! Du har ikke skabt (alt) dette forgæves. (3:191)

Han har skabt alt på ypperligste måde. (32:7)

Gud forbandede Satan; men han (Satan) sagde: "Jeg vil vildlede en del af Dine tjenere, og jeg vil indgyde dem falske begær. Jeg vil beordre dem til at opsnitte kvægets ører og defigurere det smukke, Du har skabt." Den, der forsager Gud og tager Satan til ven, har visselig lidt et åbenlyst tab. (4:118-119)

Det skal for god ordens skyld nævnes, at kvindelig omskæring er en kulturel tradition, der intet har med islam at gøre. Den forekommer fortrinsvis i et bælte tværs hen over Afrika hos tilhængere af både kristendommen, islam og forskellige naturreligioner.
    De, der er modstandere af både mandlig og kvindelig omskæring, mener, at det vil være fuldstændig umuligt at stoppe den grusomme kvindelige omskæring, så længe man tillader mandlig omskæring.

© Aminah Tønnsen, april 2000 

JYLLANDS-POSTEN 19. november 2008: Sådan foregår en omskæring.

INFORMATION 26. maj 2008: Omskæring er det bedste våben mod aids 

KRISTELIGT DAGBLAD 17. november 2008: Modstand imod "det altafgørende snit"

KVINFO februar 2008: Omskæring, det lille snit eller mandens sidste tabu? Nur Beier

Jødisk alternativ til rituel omskæring http://www.circumstitions.com/Jewish-shalom.html

Jøder mod rituel omskæring http://www.jewsagainstcircumcision.org/links.htm