Bioetik:

BLODDONATION

 

Der er iblandt islamiske lærde og jurister bred enighed om, at det er tilladt - og udtryk for en god gerning - at donere blod (uanset donors og modtagers religiøse tilhørsforhold), på betingelse af:

bullet

at det foregår under betryggende hygiejniske forhold

bullet

at det sker frivilligt og uden tvang

bullet

at donor er ved sin fornufts fulde brug

bullet

at der ikke er penge involveret i transaktionen

I Danmark bliver alle blodprodukter fremstillet af dansk blod doneret af et frivilligt donorkorps, der - helt i islamisk ånd - ikke modtager betaling for deres donation og betinger sig, at ingen må tjene på blodet.
   Der lød et ramaskrig, da der i 1997 var tale om, at produktion og leverance af blodprodukter til Danmark ifølge EU-lovgivningen skulle i licitation i alle EU-lande. Bloddonorernes talsmand udtrykte frygt for, at det ville være svært af få de omkring 250.000 donorer, der regelmæssigt giver blod, til at møde op, hvis blod skulle blive en handelsvare, og man fastholdt den hidtidige praksis.
    I maj 2000 fastholdt sundhedsministeren i Folketinget, at "det danske system hviler på en doktrin, hvor det er forbudt at opnå profit på gaven fra bloddonorerne."
    I skrivende stund forlyder det, at Sundhedsministeriet arbejder med at udforme en ny model for fremstilling af blodprodukter i håb om at komme en truende sag ved EF-Domstolen i forkøbet og rette op på store milliontab på Statens Serum Institut, der fremstiller produkterne.
    Og således er EU med til at ødelægge et helt unikt donor-system.    


© Aminah Tønnsen, februar 2001    

Fastende bør undgå at donere blod 
- med mindre de i en helt konkret situation kan redde menneskeliv

 
 
Troende vil altid så vidt muligt forsøge at overholde fasten og kun bryde den, hvis det virkelig er nødvendigt. Derfor vil de fleste nok vente med at donere blod til efter fastemåneden for at undgå at komme i en situation, hvor de føler sig svage og nødsagede til at bryde fasten.
 
I akut nødstilfælde gælder dog, at liv går forud for lov:
    Eksempelvis må muslimer i nødstilfælde drikke og spise det, der under normale omstændigheder er forbudt, hvis de ellers risikerer at dø af sult eller tørst (Koranen 2:173 og 5:3). 
    På samme måde bør fastende uden tøven donere blod, hvis de her og nu kan være med til at redde liv - selvom de derved sætter sig i en situation, hvor de muligvis efterfølgende vil føle sig nødsagede til at bryde fasten for at komme ovenpå igen.
 

Ahmed Kutty, islam-online.net:
    Donating blood while fasting (2004)

Litteratur:

DØRGE, Henrik:
        De dyre dråber. WEEKENDAVISEN 15.-21.december 2000.

Skovmand, Kaare:
        * Nej til blod som handelsvare. Politiken 4. april 1997
        * Kamp for ren dansk blodforsyning. Politiken 24. april 1997 
        * Nationalt klenodie er truet. Politiken 4. maj 1997
        * En blodprop i donorsystemet. Politiken 3. dec. 2000

Steensbeck, Bjarne:
          Utryghed ved udenlandsk blod. Politiken 8. februar 2004

[ index ]   [ nyheder ]   [ Koran & hadîth ]   [ islam set indefra ]   [ islam fra A til AA ]
[ dialog ]   [ islam i Europa ]   [ kultur & politik ]   [ viden & uddannelse ]   [ islamisk ret ]
[ personligheder ]  [ familie & køn ]   [ etik ]   [ for børn ]   [ bøger ]   [ link ]   [ kontakt os ]