Bioetik:

BARNLØSHED og
KUNSTIG BEFRUGTNING

 

At få børn er ingen menneskeret. Vi kan ikke stille krav til hverken Gud eller samfundet om at få efterkommere: Børn er en gave fra Gud.
    Det er ikke forældrene, der er børnenes virkelige ophav: Det er Gud, der skaber alt liv.
    Det er hverken kvindens el. mandens "skyld", hvis et par forbliver barnløst: Det er Gud alene, der bestemmer, om et par får børn eller ej.
    Det er ikke kvindens "skyld", hvis hun "kun" føder piger: Det er Gud, der bestemmer et barns køn.
    Vi må ikke blive vrede el. skuffede, hvis vi ikke får børn, for Gud ved, hvad der tjener os bedst. Og Han ved, hvad Han gør - og hvorfor Han gør det. Og selv om vi mennesker måske ikke altid forstår den dybere mening med tingenes tilstand, så er hver eneste af os en brik i Guds altomfattende plan:

Gud (alene) giver og tager liv. Og Han ser alt, hvad I gør. (3:156)

Gud råder over himlene og jorden. Han skaber, hvad Han vil. Han skænker pige- el. drengebørn, som Han vil. Eller han skænker både drenge- og pigebørn. Og Han lader hvem Han vil forblive barnløse. For Han er viis og almægtig. (42:49-50)

Vi (alene) giver liv og lader dø. Og Vi er de eneste arvinger (når alt andet går til grunde). (15:23)

I vore dage, hvor vi igen og igen hører om nedsat frugtbarhed, kan det være nærliggende at sætte spørgsmålstegn ved hele vor livsførelse. Måske er den stigende barnløshed et forvarsel om, at vi i vor ukritiske og egoistiske hunger efter materielle goder styrer lukt mod afgrunden:

Mennesket tiltrækkes af den kærlighed, som kvinder og børn, ophobet guld og sølv, fuldblodsheste, kvæg og jordbesiddelser synes at berede det. Det er denne verdens (flygtige) goder; men det ypperligste hjem er hos Gud. (3:14)

Jeres indbyrdes kappestrid om (denne verdens) overflod afleder jeres opmærksomhed (fra det mere alvorlige) - lige til døden indhenter jer. (102:1-2)

 

Individets ret til at kende sit biologiske ophav

Koranens retningslinjer i forbindelse med bl.a. adoption, ægteskabs ophør og kunstig befrugtning sikrer individets ret til at kende sit biologiske ophav.
    Nutidige retslærde har slået fast, at det er tilladt at gøre brug af moderne teknologi i tilfælde af barnløshed. Et barnløst ægtepar må ty til kunstig befrugtning - under den udtrykkelige betingelse, at der er tale som homolog insemination, dvs. at der ikke benyttes fremmede donorer. At benytte fremmed æg- el. sæddonor anses for forbudt (haram) og sidestilles med ægteskabsbrud! Man må ej heller benytte nedfrosne æg- eller sædceller af en afdød eller fraskilt ægtefælle:

...Blodsbeslægtede står hinanden nærmest. Således står det skrevet i Guds Bog. Gud er alvidende. (8:75)

Donorer kræver fuld anonymitet, hvilket gør det umuligt at fastslå barnets biologiske (og dermed også juridiske) afstamning.

Brug af fremmede donorer ved kunstig befrugtning skaber mange ulykkelige situationer og har uoverskuelige konsekvenser for fremtiden:

bullet

Det er en kendsgerning, at sæd fra en donor med den arvelige kræftform HNPCC har været brugt til et hundrede behandlinger af barnløse par, hvilket betyder, at han højst sandsynligt har overført sin sygdom til mellem fem og ti børn. De vil få kræft, inden de fylder 42 år. (Kristeligt Dagblad 15-10-97)

bullet

Hvis et par, der har fået barn ved fremmed sæddonor, skal skilles, vil manden da have lige stor ret til at få forældremyndigheden over barnet??

bullet

Og den omvendte situation, hvor et par har fået barn ved fremmed ægdonor??

bullet

Er det ikke blodskam, hvis et par, der uden at vide, at de er blevet produceret af sæd fra samme mand, får barn sammen??

bullet

Hvem ved, hvilke konsekvenser det kan få, hvis et barn af forældre produceret af sæd fra samme mand får barn med én, hvis forældre også begge er produceret af sæd fra selvsamme mand, som dets egne forældre.

bullet

Forbud mod brug af fremmede donorer sætter automatisk en grænse for diskussionen om, hvorvidt det er etisk forsvarligt at befrugte kvinder efter overgangsalderen.

bullet

Forbud mod brug af fremmede donorer stopper automatisk debatten om, hvorvidt enlige og homoseksuelle skal have ret til kunstig befrugtning.

Vi står her med et udmærket eksempel på, at Guds Lov gør livet lettere for os og sparer os for mange bekymringer og uoverskuelige konsekvenser af valg, som vi måske træffer af ren og skær egoisme.


© Aminah Tønnsen, september 2000    

KRISTELIGT DAGBLAD 10. okt. 2008:
        Donorbørn leder efter søskende og fædre
        Når den biologiske far er et nummer

Litteratur:

KHATTAB, Huda: The Muslim Woman's Hand Book. London 1993, 
        pp.57-60: Subfertility and infertility.

QARADAWI, Yusuf al-: The Lawful and the Prohibited in Islam. Kuwait 1984, 
         pp.227-228: Artificial Insemination.

SHABAZZ, Nzingha: Intertility in the Qqur'an

SHAFEI, Medhet al-: The Fly and the Test Tube Baby. 
        THE MUSLIM WORLD LEAGUE JOURNAL, vol.17, no.5, March 1980.

Infertility among the Mothers of the Believers

* * * * *

JESPERSEN, Susanne:
        Rødder og identitet. POLITIKEN 3. juni 1998.

NIELSEN, Hanne Moes:
        Når far eller mor er en anonym donor. FEMINA nr. 16/1994.

VANGE, Birgitte:
        Hvem tænker på barnet? POLITIKEN 2. november 1993.

[ index ]   [ nyheder ]   [ Koran & hadîth ]   [ islam set indefra ]   [ islam fra A til AA ]
[ dialog ]   [ islam i Europa ]   [ kultur & politik ]   [ viden & uddannelse ]   [ islamisk ret ]
[ personligheder ]  [ familie & køn ]   [ etik ]   [ for børn ]   [ bøger ]   [ link ]   [ kontakt os ]