DE 10 BUD
og deres paralleller i Koranen
Koranen er én
lang anvisning på, hvorledes man skal omgås alt det, Gud har skabt. Også
de historiske fakta og fortællingerne om profeternes liv og levned giver
os et fingerpeg om, hvorledes menneskene bør handle.
Derfor kan man godt sige, at
"de ti bud" (som jo er en kodeks for ret færd) findes i Koranen
- dog med nogle afvigelser og ikke samlet som i 2. Mosebog, kap. 20.
1. bud:
Du må
ikke have andre guder end mig.
Koranen 28:70. Han
er Herren! Der er ingen anden gud end Ham. Ham tilkommer al lovprisning.
Koranen 47:19. Du skal vide: Der er ingen anden gud end Gud.
Koranen 6:116.
Gud vil ikke tilgive afgudsdyrkeri. Han tilgiver hvem
Han vil andre synder; men den, som tjener andre guder end Gud, har fjernet
sig langt fra sandheden.
1.a: Gud genindfører
i Koranen Bibelens oprindelige 2. bud, billedforbudet.
Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst
oppe i himlen eller ned på jorden eller i vandet under jorden.
Koranen 16:74. Frembring intet, der har lighed med Gud - thi Gud ved
alt; men I ved intet.
Koranen 14:35-36. Abraham sagde: "Herre!
Gør denne by til et fredfyldt og sikkert sted, og beskyt mig og mine sønner
imod afgudsdyrkelse, for
afguderne har visselig ledt mange på vildspor.
2. bud.
Du må
ikke bruge Herren din Guds navn til løgn.
Koranen 9:62. De sværger ved Gud for at behage jer; men det ville være
mere passende, om de ville behage Gud og Hans sendebud - om de virkelig er
troende.
3. bud.
Husk
sabbatsdagen og hold den hellig.
Koranen 62:9-10. Oh I troende! Når der kaldes til bøn på
forsamlingsdagen, da hengiv jer ivrigt til ihukommelse af Gud og lad jeres
forretninger hvile imens. Det er bedre for jer, om I blot vidste det. Men
når bønnen er afsluttet, da spred jeg i landet og søg Guds nåde (ved
at efterkomme jeres forpligtelser). Ihukom Gud tit og ofte, at det må gå
jer godt.
(Arbejde er nemlig også en form for tilbedelse)
4. bud.
Ær din
far og din mor.
Koranen 17:23. Herren har påbudt jer ikke at tilbede andre end Ham og
at tage jer kærligt af jeres forældre.
5. bud.
Du må
ikke begå drab.
Koranen 17:31 & 33. Dræb ikke jeres børn af frygt for fattigdom
... Tag ikke liv, som Gud har helliggjort ...
Koranen 5:35: Hvis
nogen dræber et menneske - medmindre det er som straf for overlagt mord
eller blodig vold og terror - vil det være, som om han dræber hele
menneskeheden.
6. bud.
Du må
ikke bryde et ægteskab.
Koranen 17:32. Nærm jer ikke hor! Det er en afskyelig handling og en
slet vej (at begive sig ud på).
(Eller er der
snarere tale om en opfordring til ikke at søge skilsmisse? I så fald har
den ingen pendant i Koranen, for Koranen tillader skilsmisse - men
Profeten skal have tilføjet: "Af alt det, Gud har tilladt, er
skilsmisse det, Han synes mindst om.")
7. bud.
Du må
ikke stjæle.
Koranen 5:41-42: Slå hånden af den tyvagtige mand eller kvinde - en
straf, der skal tjene som eksempel fra Gud for deres forbrydelse. Gud råder
over alt; men hvis tyven angrer sin forbrydelse og gør skaden god igen,
da vender Gud sig atter til ham, for Gud er tilgivende og barmhjertig.
8. bud.
Du må
ikke vidne falsk mod din næste.
Koranen 24:4. De, der fremsætter anklager mod ærbare kvinder uden at
kunne fremføre fire vidner, skal straffes med firs slag. Og før dem
aldrig mere som vidne (i andre sager), for de er visselig (gemene) overtrædere.
Koranen 4:135. Oh I troende! Vær
standhaftige og retsindige som vidner for Gud - selvom det skulle være
til skade for jer selv, for jeres forældre eller jeres slægt, eller for
rig eller fattig, for Gud er bedre til at varetage deres interesser. Følg
ikke jeres egne begær på bekostning af retfærdigheden. Hvis I
fraviger eller omgår sandheden, er Gud visselig vel bekendt med alt, hvad
I gør.
9. bud.
Du må
ikke begære din næstes hus.
Koranen 4:32. Begær ikke
det, som Gud har forsynet nogle af jer med frem for andre.
10. bud.
Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde,
han okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.
Koranen 20:131. Ret ikke dit begærlige blik på det, Vi har givet
nogle (frem for andre). For det er ved dette livs ydre glans og ære, at
vi sætter dem på prøve. Men Herrens underhold er bedre og langt mere
vedvarende.
Disse citater skal blot ses som eksempler, der findes i forskellige
variationer rundt omkring i Koranen.
Desuden er der nogle længere
passager med forskellige anvisninger på ret færd: Koranen 31:12-22,
49:1-15 og 17:22-39.