Komparative studier:

GÆLDSSANERING

BIBELEN: 
Der lød nu stærke klager fra folket og deres hustruer mod deres judæiske brødre. Nogle sagde: "Vi må give vores sønner og døtre i pant for at vi kan få korn og noget at spise og opretholde livet." Andre sagde: "Vi må pantsætte vores marker, vingårde og huse, for at vi kan få korn under hungersnøden!" Og andre sagde: "Vi har måttet belåne vores marker og vingårde for at få penge til skatten til kongen. Vi er dog af samme kød og blod som vores brødres, og vores sønner er lige som deres, men må tvinge vores sønner og døtre i trældom; ja, nogle af vores døtre er allerede gjort til trælle. Vi står magtesløse, for vores marker og vingårde tilhører andre!"
    Da jeg hørte deres klager og det, de sagde, blev jeg meget vred. Og da jeg havde overvejet det, gik jeg i rette med de fornemme og fyrsterne og sagde til dem: "I driver åger med jeres brødre!" Derfor indkaldte jeg en stor forsamling og sagde: "Vi har, så godt vi kunne, løskøbt vore judæiske brødre, som havde solgt sig til andre folk; men nu sælger I jeres brødre, og de må lade sig sælge til os!" 
    Da de tav og ikke havde noget at sige, sagde jeg: "I bærer jer ikke rigtigt ad! Burde I ikke vandre i frygt for vor Gud, så I undgik spotten fra de folk, som er vores fjender? Både jeg, mine brødre og mine folk har lånt dem penge og korn; lad os nu eftergive dem denne gæld! Giv dem straks deres marker, vingårde, olivenlunde og huse tilbage og eftergiv dem de lån, I har givet dem i penge, korn, vin og olie!" De svarede: "Vi vil give dem det tilbage og ikke kræve noget af dem. Vi vil gøre, som du siger." 
    Så tilkaldte jeg præsterne og tog dem i ed på, at de ville gøre sådan! Jeg rystede kappefolden og sagde: "Sådan vil Gud ryste enhver ud af hans hus og ejendom, hvis han ikke holder dette ord, ja, sådan skal han rystes og blive tom! Hele forsamlingen sagde amen, og de lovpriste Herre. Og folket handlede efter det. (Nehemias' Bog, kap. 5, 1-13.)

Koranen: 
Oh I troende! Nær ærefrygt for Gud og gør ikke jeres rentekrav gældende, dersom I er sande troende. 
Ellers vil Gud og Hans sendebud stille jer et ultimatum; men dersom I angrer, har I krav på, hvad I har udlånt. Påfør ikke andre tab, så vil andre ej heller påføre jer tab.
Dersom (en skyldner) er i vanskeligheder, da giv ham henstand, indtil det falder (ham) let (at betale sin gæld); men det vil være bedre for jer, om I eftergiver ham gælden som almisse - om I blot vidste det.
Og bered jer i ærefrygt på den dag, da I skal vende tilbage til Gud. Da vil hver eneste få løn efter fortjeneste, og ingen vil lide uret. (2:278-281) 

Giv slægtningene, hvad de har krav på, og ligeledes de trængende og de vejfarende. Det er det bedste for dem, der søger Guds velbehag, og det er dem, der vil have fremgang. 
Gud belønner ikke dem, der forøger deres velstand på bekostning af andre; men de, der giver almisser for at behage Gud, vil få mangedoblet deres løn. (30:38-39)

© Aminah Tønnsen, oktober 2003