Koranen:
Vi indgik en ordning med Moses om 30 nætter, som Vi fuldendte med (yderligere) 10. Dermed udgjorde Moses' tid med Herren 40 nætter... (7:142)

Bibelen:
Så blev han (Moses) der hos Herren i fyrre dage og fyrre nætter uden at spise eller drikke noget, og han skrev pagtens ord, de ti bud, på tavlerne. (2. Mos. 34,28)

Så stod han (Elias) op og spiste og drak. Styrket af måltidet gik han i fyrre dage og fyrre nætter, til han nåede frem til Guds bjerg Horeb. (1. Kong. 19,8)

Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. (Matt. 4,1-2)

Også Daniel fastede, før han modtog indsigt og forståelse om Jerusalems genopbygning:

Bibelen:
Jeg vendte mig til Gud Herren for at søge ham i bøn og tryglen under faste og i sæk og aske. … Mens jeg altså endnu var i færd med bønnen, kom manden Gabriel, som jeg tidligere havde set i et syn, flyvende hen til mig ved aftenofferets tid. Han kom og talte til mig og sagde: "Daniel, nu er jeg kommet for at give dig indsigt og forståelse. Da du begyndte at bede, udgik der et ord, og jeg er kommet for at give det videre til dig, fordi du er en højtelsket mand. Giv agt på jorden, så du forstår synet…" (Dan. 9,3 & 21-23)

Profeten Muhammad tilbragte som voksen med mellemrum længere perioder med faste, bøn og selvransagelse i ensomhed i en grotte i ørkenen, og det var hen mod slutningen af en sådan faste, at han i fyrreårs-alderen modtog sin kaldelse og første åbenbaring:

Koranen:
Ramadân er den måned, i hvilken (de første passager af) Koranen blev åbenbaret som en vejledning til menneskeheden og et klart kriterium (furqân) til at skelne (mellem ret og uret). Derfor skal den, der ser nymånen, faste måneden ud… (2:185)

Bibelen:
Dette skal være en eviggyldig ordning for jer: I den syvende måned, på den tiende dag i måneden, skal I spæge jeres legeme, og I må ikke udføre noget arbejde; det gælder både landets egne og de fremmede, der bor som gæst blandt jer. For på den dag bliver der skaffet jer soning, og I bliver renset; I bliver renset for alle jeres synder for Herrens ansigt. I skal holde fuldstændig hvilke, og I skal spæge jeres legeme. Det skal være en eviggyldig ordning. (3. Mos. 16,29-31)

Noget tyder på, at faste på Jesus’ tid har været en udbredt skik, idet det har været nødvendigt at minde om, at fasten – ligesom bønnen – ikke skal være et show for at vise sig for andre:

Bibelen:
(Jesus siger:) Når I faster, må I ikke gå med dyster mine som hyklerne. For de gør deres ansigt ukendeligt, for at det skal være kendeligt for andre mennesker, at de faster. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. (Matt. 6,16-18)

Koranen:
Troende! Faste er foreskrevet jer, som den var foreskrevet dem før jer, for at I må nære ærefrygt for Gud … Derfor skal den, der ser nymånen, faste måneden ud … (2:183 & 185)

Samtidig er de koranske regler for fasten en lempelse i forhold til tidligere regler: