Komparative
studier:
ISLAMS FEM SØJLER I
KORANEN OG I BIBELEN
FASTE (SAWM)
Iflg. Koranen tilbragte Moses 30
dage og nætter i faste, hvorefter Gud forlængede perioden med yderligere
10 dage.
Bibelen
fortæller os, hvorledes både Moses, Elias og Jesus tilbragte fyrre dage
og fyrre nætter i ensomhed og faste som en åndelig forberedelse til
deres kaldelse.
Koranen:
Vi indgik en ordning med Moses om 30
nætter, som Vi fuldendte med (yderligere) 10. Dermed udgjorde Moses'
tid med Herren 40 nætter... (7:142)
Bibelen:
Så blev han (Moses) der hos Herren i
fyrre dage og fyrre nætter uden at spise eller drikke noget, og han skrev
pagtens ord, de ti bud, på tavlerne. (2. Mos. 34,28)
Så stod han (Elias) op og spiste
og drak. Styrket af måltidet gik han i fyrre dage og fyrre nætter, til
han nåede frem til Guds bjerg Horeb. (1. Kong. 19,8)
Så blev Jesus af Ånden ført ud
i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre
dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. (Matt. 4,1-2)
Også Daniel fastede, før han
modtog indsigt og forståelse om Jerusalems genopbygning:
Bibelen:
Jeg vendte mig til Gud Herren for at søge ham i bøn og tryglen
under faste og i sæk og aske. … Mens jeg altså endnu var i færd med
bønnen, kom manden Gabriel, som jeg tidligere havde set i et syn,
flyvende hen til mig ved aftenofferets tid. Han kom og talte til mig og
sagde: "Daniel, nu er jeg kommet for at give dig indsigt og
forståelse. Da du begyndte at bede, udgik der et ord, og jeg er kommet
for at give det videre til dig, fordi du er en højtelsket mand. Giv agt
på jorden, så du forstår synet…" (Dan. 9,3 & 21-23)
Profeten Muhammad tilbragte som
voksen med mellemrum længere perioder med faste, bøn og selvransagelse i
ensomhed i en grotte i ørkenen, og det var hen mod slutningen af en
sådan faste, at han i fyrreårs-alderen modtog sin kaldelse og første
åbenbaring:
Koranen:
Ramadân er den måned, i hvilken (de
første passager af) Koranen blev åbenbaret som en vejledning til
menneskeheden og et klart kriterium (furqân) til at skelne (mellem ret
og uret). Derfor skal den, der ser nymånen, faste måneden ud…
(2:185)
Muslimer faster for at mindes
denne allerførste åbenbaring til Profeten Muhammad; men når den
katolske kirke den dag i dag foreskriver fyrre dages faste før
påskehøjtiden, er det med forbillede i Jesus’ ophold i ørkenen.
Den
tidligste jødedom påbød kun en enkelt fastedag, den store forsoningsdag
(jom kippur) – en, som der står: eviggyldig ordning:
Bibelen:
Dette skal være en eviggyldig ordning
for jer: I den syvende måned, på den tiende dag i måneden, skal I
spæge jeres legeme, og I må ikke udføre noget arbejde; det gælder
både landets egne og de fremmede, der bor som gæst blandt jer. For på
den dag bliver der skaffet jer soning, og I bliver renset; I bliver
renset for alle jeres synder for Herrens ansigt. I skal holde
fuldstændig hvilke, og I skal spæge jeres legeme. Det skal være en
eviggyldig ordning. (3. Mos. 16,29-31)
Noget tyder på, at faste på
Jesus’ tid har været en udbredt skik, idet det har været nødvendigt
at minde om, at fasten – ligesom bønnen – ikke skal være et show for
at vise sig for andre:
Bibelen:
(Jesus siger:) Når I faster, må I ikke gå med dyster mine som
hyklerne. For de gør deres ansigt ukendeligt, for at det skal være
kendeligt for andre mennesker, at de faster. Sandelig siger jeg jer: De
har fået deres løn. Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit
ansigt, så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader, som
er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.
(Matt. 6,16-18)
Koranen henviser tydeligt til
tidligere faste-forskrifter givet til tidligere profeter, men fastsætter
den muslimske faste til at vare i én måned, dvs. 29 eller 30 dage i den
islamiske kalenders 9. måned, ramadan.
Det
er ét af de steder, hvor Koranen abrogerer el. ugyldiggør Bibelen
i forbindelse med Guds endelige vejledning til menneskene:
Koranen:
Troende! Faste er foreskrevet jer, som
den var foreskrevet dem før jer, for at I må nære ærefrygt for Gud … Derfor skal den, der ser nymånen,
faste måneden ud … (2:183 & 185)
Samtidig er de koranske regler
for fasten en lempelse i forhold til tidligere regler:
Koranen:
… men den, der er syg eller på rejse, må faste et tilsvarende antal
dage senere. Gud ønsker jert vel (yusr) – ikke ubehag (’usr), for
at I må faste det fulde antal dage og prise Gud, der har vejledt jer
– og være taknemmelige. (2:185)
Det er jer (i fremtiden)
tilladt at ligge med jeres hustruer om natten i fasten. De er en
vederkvægelse for jer, og I er en vederkvægelse for dem (egl. de er
jeres klædning (lîbas), og I er deres klædning). Gud ved, hvad I
foretog jer i det skjulte, og Han har tilgivet jer og taget denne byrde
fra jeres skuldre. Så lig med dem og søg, hvad Gud har foreskrevet
jer. Spis og drik, indtil I kan skelne en hvid tråd fra en sort i
dagningen og fuldend da fasten, indtil natten falder på. Men lig ikke
med jeres hustruer, hvis I har trukket jer tilbage i moskéen (i'tikâf).
Dette er de grænser, Gud har sat, så overskrid dem ikke. Således gør
Gud Sine tegn tydelige for menneskene, for at de må være gudfrygtige
(2:187)
© Aminah
Tønnsen, september 2003

En
kristen fortæller: Hvorfor
jeg faster
Den
islamiske faste
|