Komparative studier:

ISLAMS FEM SØJLER I KORANEN OG I BIBELEN

FASTE (SAWM)

 

Iflg. Koranen tilbragte Moses 30 dage og nætter i faste, hvorefter Gud forlængede perioden med yderligere 10 dage.
    Bibelen fortæller os, hvorledes både Moses, Elias og Jesus tilbragte fyrre dage og fyrre nætter i ensomhed og faste som en åndelig forberedelse til deres kaldelse.

Koranen:
Vi indgik en ordning med Moses om 30 nætter, som Vi fuldendte med (yderligere) 10. Dermed udgjorde Moses' tid med Herren 40 nætter... (7:142)

Bibelen:
Så blev han (Moses) der hos Herren i fyrre dage og fyrre nætter uden at spise eller drikke noget, og han skrev pagtens ord, de ti bud, på tavlerne. (2. Mos. 34,28)

Så stod han (Elias) op og spiste og drak. Styrket af måltidet gik han i fyrre dage og fyrre nætter, til han nåede frem til Guds bjerg Horeb. (1. Kong. 19,8)

Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. (Matt. 4,1-2)

Også Daniel fastede, før han modtog indsigt og forståelse om Jerusalems genopbygning:

Bibelen:
Jeg vendte mig til Gud Herren for at søge ham i bøn og tryglen under faste og i sæk og aske. … Mens jeg altså endnu var i færd med bønnen, kom manden Gabriel, som jeg tidligere havde set i et syn, flyvende hen til mig ved aftenofferets tid. Han kom og talte til mig og sagde: "Daniel, nu er jeg kommet for at give dig indsigt og forståelse. Da du begyndte at bede, udgik der et ord, og jeg er kommet for at give det videre til dig, fordi du er en højtelsket mand. Giv agt på jorden, så du forstår synet…" (Dan. 9,3 & 21-23)

Profeten Muhammad tilbragte som voksen med mellemrum længere perioder med faste, bøn og selvransagelse i ensomhed i en grotte i ørkenen, og det var hen mod slutningen af en sådan faste, at han i fyrreårs-alderen modtog sin kaldelse og første åbenbaring:

Koranen:
Ramadân er den måned, i hvilken (de første passager af) Koranen blev åbenbaret som en vejledning til menneskeheden og et klart kriterium (furqân) til at skelne (mellem ret og uret). Derfor skal den, der ser nymånen, faste måneden ud… (2:185)

Muslimer faster for at mindes denne allerførste åbenbaring til Profeten Muhammad; men når den katolske kirke den dag i dag foreskriver fyrre dages faste før påskehøjtiden, er det med forbillede i Jesus’ ophold i ørkenen.
    Den tidligste jødedom påbød kun en enkelt fastedag, den store forsoningsdag (jom kippur) – en, som der står: eviggyldig ordning:

Bibelen:
Dette skal være en eviggyldig ordning for jer: I den syvende måned, på den tiende dag i måneden, skal I spæge jeres legeme, og I må ikke udføre noget arbejde; det gælder både landets egne og de fremmede, der bor som gæst blandt jer. For på den dag bliver der skaffet jer soning, og I bliver renset; I bliver renset for alle jeres synder for Herrens ansigt. I skal holde fuldstændig hvilke, og I skal spæge jeres legeme. Det skal være en eviggyldig ordning. (3. Mos. 16,29-31)

Noget tyder på, at faste på Jesus’ tid har været en udbredt skik, idet det har været nødvendigt at minde om, at fasten – ligesom bønnen – ikke skal være et show for at vise sig for andre:

Bibelen:
(Jesus siger:) Når I faster, må I ikke gå med dyster mine som hyklerne. For de gør deres ansigt ukendeligt, for at det skal være kendeligt for andre mennesker, at de faster. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. (Matt. 6,16-18)

Koranen henviser tydeligt til tidligere faste-forskrifter givet til tidligere profeter, men fastsætter den muslimske faste til at vare i én måned, dvs. 29 eller 30 dage i den islamiske kalenders 9. måned, ramadan.
    Det er ét af de steder, hvor Koranen abrogerer el. ugyldiggør Bibelen i forbindelse med Guds endelige vejledning til menneskene:

Koranen:
Troende! Faste er foreskrevet jer, som den var foreskrevet dem før jer, for at I må nære ærefrygt for Gud … Derfor skal den, der ser nymånen, faste måneden ud … (2:183 & 185)

Samtidig er de koranske regler for fasten en lempelse i forhold til tidligere regler:

Koranen:
… men den, der er syg eller på rejse, må faste et tilsvarende antal dage senere. Gud ønsker jert vel (yusr) – ikke ubehag (’usr), for at I må faste det fulde antal dage og prise Gud, der har vejledt jer – og være taknemmelige. (2:185)

Det er jer (i fremtiden) tilladt at ligge med jeres hustruer om natten i fasten. De er en vederkvægelse for jer, og I er en vederkvægelse for dem (egl. de er jeres klædning (lîbas), og I er deres klædning). Gud ved, hvad I foretog jer i det skjulte, og Han har tilgivet jer og taget denne byrde fra jeres skuldre. Så lig med dem og søg, hvad Gud har foreskrevet jer. Spis og drik, indtil I kan skelne en hvid tråd fra en sort i dagningen og fuldend da fasten, indtil natten falder på. Men lig ikke med jeres hustruer, hvis I har trukket jer tilbage i moskéen (i'tikâf). Dette er de grænser, Gud har sat, så overskrid dem ikke. Således gør Gud Sine tegn tydelige for menneskene, for at de må være gudfrygtige (2:187)

© Aminah Tønnsen, september 2003   

En kristen fortæller: Hvorfor jeg faster

Den islamiske faste

[ index ]   [ nyheder ]   [ Koran & hadîth ]   [ islam set indefra ]   [ islam fra A til AA ]
[ dialog ]   [ islam i Europa ]   [ samfund & politik ]   [ viden & uddannelse ]   [ islamisk ret ]
[ personligheder ]  [ familie & køn ]   [ etik ]   [ for børn ]   [ bøger ]   [ link ]   [ kontakt os ]