Komparative studier:

ISLAMS FEM SØJLER I KORANEN OG I BIBELEN

ALMISSE (ZAKÂT)

Både i Koranen og i Bibelen er der udsagn om almisse (tiende / zakât). Det arabiske ord zakât betyder oprindeligt 'at rense sig': Man 'renser' sit forhold til Gud ved at opfylde sine forpligtelser over for sam­fundets trængende - og håber på tilgivelse og belønning hos Gud. 
    Iflg. Koranen påbød allerede Ismael, Abrahams førstefødte søn, sit folk at betale zakât.

Koranen:
Men de lærde blandt dem (dvs. blandt Skriftens Folk) og de troende, som tror på, hvad der er blevet åbenbaret til dig og før dig, og særlig de, der holder bøn og betaler zakât, og som tror på Gud og den Yderste Dag: Sådanne vil Vi give en stor belønning. (4:162)

Ismael påbød sit folk at bede og betale zakât, og Gud fandt velbehag i ham. (19:55)

(Rens jer ved at) forrette bøn og betale zakât. Alt, hvad I sender forud for jeres sjæl, vil I (gen)finde hos Gud, for Han ser alt, hvad I gør. (2:110)

De, som tror og handler retfærdigt, som holder bøn og betaler zakât, vil blive belønnet af Herren. De har intet at frygte eller sørge over (når dommen er fældet). (2:277)

Jeres venner er alene Gud og Hans Sendebud og de troende - de, som holder bøn og betaler zakât, og som ydmygt bøjer sig i bøn. (5:58)

Bibelen:
Al tiende af landet, både jordens korn og træernes frugt, tilhører Herren, det er helliget Herren. Hvis nogen vil indløse noget af sin tiende, skal der lægges en femtedel ilt. Med hensyn til tiende af køer og får, af alt det, som passerer under hyrdestaven, skal hvert tiende dyr være helliget Herren. Der må ikke skelnes mellem godt og dårligt, og det må ikke byttes. bytter man det alligevel, skal begge dyr, både der, der skulle afgives, og det, der er byttet med, være helliget. Det kan ikke indløses. Det var de befalinger, Herren pålagde Moses at give israelitterne på Sinajs bjerg. (3. Mos. 27,30-34)

År for år skal du tage tiende af hele den af­grøde, din mark bærer. (5. Mos. 14,22)

Når du er blevet færdig med at tage hele tienden af din afgrøde i det tredje år, tiendeåret, og har givet den til levitterne, de fremmede, de faderløse og enkerne i dine byer, og de har spist sig mætte, så skal du sige for Herren din Guds ansigt... (5. Mos. 26,12-13)

Også den frivillige almisse (sadaqa - ordet betyder oprindelig 'at være oprigtig'), omtales i rigeligt mål. Især lægges der vægt på måden, den gives på - og på de tanker, giveren gør sig om sin handling:

Koranen:
At give almisse åbenlyst er godt; men det er bedre for jer at give almisse til de trængende i det skjulte. Det vil give jer tilgivelse for nogle af jeres fejltrin. Gud ved alt, hvad I gør. (2:271) 

Retfærdighed er ... af kærlighed til Gud at give af sine (menneskelige og materielle) ressourcer til slægtninge, forældreløse, trængende, vejfarende og tiggere, og til at frikø­be krigsfanger og slaver; at forrette bøn og betale zakât... (2:177) 

De, der giver ud af deres ressourcer for Guds sag, og som ikke efterfølgende skamroser deres gavmildhed eller krænker (modtageren), vil blive belønnet af Herren. De har intet at frygte eller sørge over (når dommen er fældet). Et venligt ord og medfølelse er bedre end almisse efterfulgt af krænkende ord. Gud er selvopretholdende og kærligt overbærende. Oh I, som tror! Gør ikke jeres almisse værdiløs ved upassende selvforherligelse og krænkelse (af modtageren) - som de, der giver ud af deres ressourcer for at blive set af andre, men som hverken tror på Gud eller den Yderste Dag... (2:262-264)

De, der (uselvisk) giver ud af deres (menneskelige og materielle) ressourcer ved nat og ved dag, i det skjulte eller åbenlyst, vil blive belønnet af Herren. De har intet at frygte (dommen) eller sørge (over afgørelsen). (2:274)

Bibelen:
Når I høster kornet i jeres land, må du ikke høste helt ud til kanten af din mark, og hvad der ligger tilbage, når du har høstet, må du ikke samle ind. Din vingård må du ikke plukke ren, og nedfaldne druer i din vingård må du ikke samle op; dem skal du efterlade til den trængende og den fremmede. (3. Mos. 19,9-10) 

Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene. Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør i synagoger og på gader for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. (Matt. 6,1-4) 

Den, der giver, skal give rundhåndet. (Rom. 12,8) 

Men enhver skal give, som han har  hjerte til - ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver. Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok af alt og endda overflod til art gøre godt – som der står skrevet: Han strøede ud, han gav til de fattige, hans retfærdighed består til evig tid. Og Han, der forsyner sædemanden med udsæd og med brød til at spise, skal også forsyne jer rigeligt med udsæd, forøge det med mange fold og lade jeres retfærdighed være rige frugter, så I får rigeligt af alt til al gavmildhed, og det en gavmildhed, som fører til taksigelse til Gud gennem os. (2. Kor. 9,7-11)

© Aminah Tønnsen, oktober 2003