Dialog:
I en tid, hvor
politikere, journalister og andet godtfolk oser af mistillid, uvilje og
indimellem sågar had til "de andre", synes det nødvendigt at
mane til besindighed og henvise til den fælleserklæring, som biskopper
og prominente personer med tilknytning til kristne og muslimske religiøse
organisationer udsendte efter en konference om "Kristen mission og
islamisk da'wa" i Chambésy i Svejts i juni 1976:
EN HISTORISK DIALOG
1. I erkendelse af, at mission og
da'wa (oplysning, kald el. invitation til islam) er religiøse
forpligtelser i både kristendommen og islam, afholdt Kirkernes
Verdensråd, Geneve, i samråd med The Islamic Foundation,
Leicester, og
Centre for the Study of Islam and Christian-Muslim Relations, Selly Oak
Colleges, Birmingham, en konference i Geneve i dagene 26.-30. juni 1976.
Det var konferencens formål at undersøge begreberne mission og da'wa
og
de erfaringer, de implicerede havde gjort med "de andres" missions/da'wa-aktiviteter i et forsøg på at fremme den gensidige
forståelse mellem muslimer og kristne og at undersøge mulighederne for
en modus vivendi, der sikrer alles trivsel.
2. Man var på konferencen enige om,
at de respektive menigheder, hvor de end måtte udgøre en minoritet, bør
nyde en de jure eksistens, at enhver religiøs menighed bør have ret til
at leve sit religiøse liv i overensstemmelse med sin religion og i fuld
frihed. Konferencen stadfæster princippet om religionsfrihed og
anerkender, at muslimer så vel som kristne må have frihed til at
overbevise og blive overbevist og til at efterleve deres tro og organisere
deres religiøse liv i overensstemmelse med deres egne religiøse love og
principper; at det enkelte individ har ret til at fastholde sin religiøse
ukrænkelighed i lydighed mod sine religiøse principper og tro mod sin
religiøse identitet.
3. Konferencen er enig om, at
familien er en yderst værdifuld og nødvendig institution. Den udtrykker
alvorlig bekymring for truslerne om opløsning og sekularisering, som
familien står over for, og den anbefaler, at ingen udefra på nogen måde
blander sig og hverken direkte el. indirekte forandrer de religiøse
familielove - hverken kristne eller islamiske. Den er også enig om, at
familien og menigheden har ret til at sikre deres børns religiøse
opdragelse ved at oprette egne skoler eller ved at have egne lærere til
at undervise deres børn i skolerne eller på andre egnede måder. I hvert
tilfælde skulle de have ret til at organisere deres kulturelle og
åndelige liv uden indblanding udefra, dog under hensyntagen til
forholdene i multireligiøse samfund.
4. Konferencen er bekymret over at
høre, at nogle kristne i nogle muslimske lande føler retten til frit at
udøve deres religion begrænset og er blevet nægtet retten til at
opføre kirkebygninger. De muslimske deltagere anser dette for brud på
Islamisk Lov såvel som på princippet om religionsfrihed som ovenfor
beskrevet.
5. Konferencen anerkender kristne
såvel som muslimers fulde ret til at praktisere deres religiøse liv i
overensstemmelse med deres egne religiøse regler og påbud og til at
bevare alle fornødne institutioner i overensstemmelse med deres
religiøse regler og love som ligeværdige borgere.
6. De kristne konferencedeltagere
udtrykker deres fulde sympati over for deres muslimske brødre for de
moralske fortrædeligheder, som den muslimske verden har lidt under
kolonisatorerne, neokolonisatorerne og disses medskyldige. Konferencen er
klar over, at forholdet mellem muslimer og kristne har været påvirket af
mistro og frygt. I stedet for at samarbejde til fælles bedste, har
muslimer og kristne fjernet sig fra hinanden, og deres indbyrdes forhold
er kølnet. Efter mere end et århundredes kolonisation, hvor mange
missionærer - enten med fuldt overlæg eller intetanende - tjente
kolonimagternes interesser, har muslimer kviet sig ved at samarbejde med
de kristne og har bekæmpet dem som deres undertrykkeres medsammensvorne.
Selvom tiden bestemt er inde til at starte et nyt kapitel i forholdet
mellem muslimer og kristne, kvier muslimerne sig ved at tage et sådant
skridt, idet de stadig nærer mistro til de kristnes hensigter af den
ubestridelige årsag, at mange kristne missionsselskaber fortsat arbejder med
skjulte motiver. Ved at udnytte muslimers uvidenhed og mangel på
undervisning, sundhedsmæssige, kulturelle og sociale institutioner,
politisk undertrykkelse og kriser, deres økonomiske afhængighed,
politiske splittelse og generelle svaghed og sårbarhed, har disse
missionærer tjent andre formål end hellige - omvendelse, dvs. udvide det
kristne trossamfund af andre grunde end religiøse. Nyligt afslørede
forbindelser mellem nogle af disse missionsselskaber og visse stormagters
efterretningsvæsen bekræfter og forstærker en allerede skærpet
situation. Konferencen fordømmer skarpt sådan misbrug af diakonia
(kirkeligt arbejde blandt syge og trængende). Dens kristne deltagere tager i Kristendommens navn
afstand fra enhver virksomhed, der har nedværdiget sig selv til at have
andre motiver end agapé (kærlighed til Gud og
næsten). De erklærer, at
ethvert kirkeligt arbejde, der arbejder for skjulte motiver, ikke er
udtryk for agapé. De er enige om at bruge al deres magt og alle
forhåndenværende midler til at gøre kristne kirker og religiøse
organisationer behørligt opmærksom på denne situation.
7. I smertelig bevidsthed om, at muslimers
holdning til kristen mission er så uheldigt påvirket af misbrug af
diakonia, anmoder konferencen indtrængende kristne kirker og religiøse
organisationer om at indstille misbrugen af diakonia i den islamiske
verden. En så radikal forholdsregel er nødvendig for at rense
atmosfæren i forholdet mellem muslimer og kristne og vende dem mod
gensidig anerkendelse og samarbejde, der er de to store religioner
værdig. Konferencen opfordrer kraftigt til, at al udefra kommende
materiel bistand fra kirker og religiøse organisationer overalt, hvor det
er muligt, fremover fordeles af eller i samarbejde med regeringerne og de
lokalsamfund, den er stilet til, og i respekt for de implicerede
menneskers værdighed og integritet.
8. Konferencen opfordrer til, at
repræsentanter for de to religioner straks efter at forholdsreglerne i de
to ovenstående paragraffer er ført ud i livet, indkaldes til et møde
for at diskutere metoder for kristen mission og islamisk da'wa
og de
dertil knyttede regler for at finde frem til en formel, der sikrer begge
religioner mulighed for at udføre mission/da'wa i overensstemmelse med
deres respektive lære. Konferencen anerkender, at mission og da'wa er en
essentiel religiøs pligt både inden for Kristendommen og Islam, og at
ophør af misbrugen af diakonia er en forudsætning for fremtidig mission
på et forsvarligt grundlag, acceptabelt for begge parter. Et sådant
møde bør også føre til oprettelsen af et permanent organ med kristne
og muslimske medlemmer med det formål at forebygge og skride ind i
tilfælde af, at aftalen brydes af én af parterne.
9. Konferencen er klar over, at godt
naboskab og samarbejde mellem kristne og muslimer ikke kan hverken
eksistere eller vare ved, med mindre der er en dyb gensidig forståelse for
teologiske, historiske, moralske og juridiske doktriner, for sociale og
politiske teorier og for problemer i forbindelse med den kulturindlæring
og modernisering, som de to religioner står over for. Derfor opfordrer
konferencen Kirkernes Verdensråd, Vatikanet og internationale islamiske
organisationer til at sponsorere konferencer, der regelmæssigt vil
diskutere og undersøge disse punkter.
10. Konferencen - specielt de
muslimske deltagere - udtrykker deres dybeste og hjerteligste
påskønnelse for Kirkernes Verdensråd og IRM for at have indkaldt til og
sponsoreret denne konference. Alle deltagere udtrykker deres glæde over,
at Gud har givet dem tålmodighed og indfølingsevne. De er Gud
taknemmelige for gennem denne konference at have bidraget til at rense
atmosfæren mellem muslimer og kristne, og de beder til, at forholdet
mellem deres trossamfund snart må blomstre og blive til et åndeligt
fællesskab alene til Guds ære.
Kilde:
Christian Mission and Islamic Da'wah, Proceedings og
the Chambésy dialogue Consultation.
The Islamic
Foundation, Leicester 1982.
Bogen indeholder de forskellige konferencedeltageres
oplæg og uddrag af den efterfølgende diskussion.
© Islamisk Studiebogssamling
for den danske oversættelse
