ISLAM OG VESTEN
Tale af Prinsen af Wales, 1993.
Den britiske kronprins Charles giver
fra tid til anden udtryk for holdninger, der efter manges opfattelse er
ret så kontroversielle. Islam og Vesten var emnet for en tale, han den
27. oktober 1993 holdt på Centre for Islamic Studies i Oxford.
Mange deler sikkert
kronprinsens forundring over, at teknologi og massekommunikation ikke har
været i stand til at bygge bro mellem Østen og Vesten. Nyheder flyver
rundt om jordkloden med forrygende hast; men ofte forvanskes sandheden af
en overfladisk og uansvarlig fremstilling af holdninger og begivenheder.
Medierne gør sig ikke den ulejlighed at pointere, at handlinger ofte
står i skærende modsætning til Koranens lære.
Kronprinsens tale er
bemærkelsesværdig. Sjældent hører man en så objektiv og velovervejet
erklæring fra en prominent vestlig personlighed.
Vi gengiver her brudstykker af
kronprinsens tale:
Det er i mange henseender
bemærkelsesværdigt, at misforståelserne mellem Islam og Vesten fortsat
består. For det, der forbinder de to verdener, er så meget stærkere end
det, der skiller os. Vi hylder de samme grundlæggende værdier: Respekt
for videnskaben, for retfærdighed, medfølelse for de fattige og under
priviligerede, familielivet og respekten for forældrene. "Ær
din far og din mor" hører også til Koranens lære.
Vor historie er tæt knyttet
sammen; men den er også én af kilderne til problemerne. For en stor del
af historien var fyldt med konflikter: Fjorten århundreder, der alt for
ofte har været præget af fjendtlighed på begge sider....
Vort syn på Islam blev groft
forvrænget, fordi vi anså yderligheder for norm. Det er en alvorlig
fejltagelse. Det er det samme som at bedømme livskvaliteten i
Storbritannien ud fra den kendsgerning, at der forekommer mord, voldtægt
og misbrug af børn og stoffer. Disse yderligheder eksisterer, og man må
nødvendigvis forholde sig til dem; men det er unfair at bruge dem som
grundlag for en bedømmelse; det forvrænger debatten....
Vestens bedømmelse af kvindens
stilling i de islamiske samfund er også spækket med fordomme, der bygger
på ekstreme tilfælde. Den muslimske kvindes ret til ejendom og arv, til
beskyttelse i tilfælde af skilsmisse og til at drive erhverv,
blev fastlagt i Koranen for 1400 år siden. Sådanne rettigheder betød et
enormt fremskridt her i Storbritannien i hvert fald for min bedstemors
generation.
Med den holdning anretter vi
mere skade end gavn. Især, hvis vi nægter at indse, i hvor høj grad vor
egen vestlige materialisme og vor massekultur sår frygt i den islamiske
verden og af mange i den islamiske verden opfattes som en dødbringende
udfordring til den islamiske kultur og levemåde. Nogle af os tror
sikkert, at vestlige materielle goder - så som fjernsyn, fastfood og
dagligdagens elektroniske legetøj - som vi har eksporteret til islamiske
lande, har en god og 'moderniserende' indflydelse. Men vi falder i
hovmodens fælde, hvis vi forveksler 'modernitet' i andre lande med det
'at blive som vi selv'. Det er en kendsgerning, at vor form for
materialisme kan vække anstød hos fromme muslimer - og dermed mener jeg
ikke kun de radikale iblandt dem. Vi må have forståelse herfor. Jeg
tror, at det vil hjælpe os til at forstå det, vi normalt føler som en
trussel ved den islamiske fundamentalisme. Vi må omgås den meget
følelsesladede etiket 'fundamentalisme' varsomt og ligesom muslimerne
selv skelne mellem dem, der har besluttet sig for en dyb og hengiven
praktisering af deres religion og fanatikere og ekstremister, der bruger
hengivelsen til politiske formål.
Samtidig må vi vogte os for
at tro, at ekstremisme er et særkende for Islam og en del af dens væsen.
Hverken Islam el. andre religioner (inkl. Kristendommen) har monopol på
ekstremisme. De fleste muslimer er som individer fromme og har moderate
politiske holdninger. Deres religion ligger i 'midten'. Profeten selv tog
altid afstand fra ekstremisme....
Det er overraskende, i hvor lang tid
Islam har været en del af Europa, først i Spanien, senere på Balkan, og
i hvor høj grad Islam har bidraget til den civilisation, som vi
fejlagtigt anser for ren vestlig. Islam er en del af vor nutid og vor
fortid - på alle områder for menneskelig foretagsomhed. Islam har været
med til at skabe det moderne Europa. Islam er en uløselig del af vor egen
arv....
Jeg tror, at den verden, som vi har
skabt i de forløbne århundreder, på mange måder afspejler vort eget
splittede og forvirrede indre. Den vestlige civilisation udvinder og
udnytter flere og flere naturressourcer uden hensyn til vort ansvar for
miljøet. Den afgørende fornemmelse for enhed og forvalterskab for
omverdenen i åndelig forstand er visselig noget, vi kan lære igen fra
Islam....
Jeg kan ikke stærkt nok understrege
vigtigheden af de emner, jeg har berørt så ufuldkomment. Disse to
verdener, den islamiske og den vestlige, står ved en skillevej. Vi må
ikke lade dem skilles. Jeg accepterer ikke det argument, at de vil tørne
sammen i en ny epoke af fjendskab. Jeg er overbevist om, at de to verdener
har meget at tilbyde hinanden. Jeg glæder mig over, at dialogen er
startet, både i Britain og andre steder. Men vi må arbejde hårdt for at
forstå hinanden og eliminere den gift, der er imellem os og dæmpe
mistænksomhedens og frygtens spøgelse. Jo længere vi kan rejse ad
vejen, jo bedre en verden vil vi skabe for vore børn og for kommende
generationer.
* * *
Talen er gengivet i sin helhed i
det indiske tidsskrift NATION AND THE WORLD, februar 1995. Fotokopi
kan fås ved henvendelse til Islamisk Studiebogssamling.
