| For
børn:
DEN SORTE STEN Af Aminah Tønnsen
Midt i Den Store
Moské i Mekka i Arabien ligger der en stor terning-formet bygning, Ka'baen. I Koranen
står der, at det var Profeten Abraham, der sammen med sin førstefødte søn Ismael på
nøjagtig det sted - for flere tusinde år siden - byggede den allerførste bygning, der
nogensinde er bygget for tilbedelsen af én eneste gud. Men Ka'baen er blevet genopbygget
flere gange siden Abrahams tid. Ka'baen var bygget af
store, tilhuggede blokke, der var lagt ovenpå hinanden uden mørtel imellem. Ka'baen var
lidt mere end mandshøj og uden tag. Selv om den oprindeligt var bygget for tilbedelse af
Gud (der på arabisk kaldes Allah), så var mange arabere i tidens løb begyndt at tilbede
flere guder. De havde fyldt Ka'baen med gudestøtter, og ofte kom de med kostbare gaver
til deres 'guder'. På den tid var
Mekkas
indbyggere meget overtroiske. De var bange for gudernes vrede, hvis de forandrede noget
ved Ka'baen, og derfor tøvede de med at gå igang med arbejdet. Nu fordelte man arbejdet
mellem alle byens stammer, for alle ville have æren af at være med til at genopbygge
helligdommen. Men alligevel tøvede man. For mon guderne ville blive vrede, når man
begyndte at rive bygningen ned? I den gamle bygning
havde der siddet en sort sten - en meteorit, der var faldet ned fra verdensrummet for
mange tusinde år siden. Da murene havde nået mandshøjde, skulle Den Sorte Sten igen
sættes på sin plads i østmuren. Men nu opstod der en bitter strid, for alle stammer
ville have æren af at sætte Den Sorte Sten på plads. Man fortalte Muhammad om
striden og bad ham om råd. Der opstod vild forvirring, da Muhammad bad om at få bragt et
stort klæde - hvad skulle det nu gøre godt for? Men man bragte ham, hvad han havde bedt
om. Muhammad bredte klædet ud på jorden og lagde Den Sorte Sten midt på klædet. Nu bad
Muhammad den ældste fra hver stamme tage fat i klædet, og sammen løftede de klædet med
Den Sorte Sten op til det sted, hvor stenen skulle sættes. Da tog Muhammad selv stenen og
satte den på sin plads. © Aminah Tønnsen
KORANEN: Det første gudshus, der blev opført for menneskeheden, var det i Bakka* - som en velsignelse og vejledning for alverden. (3:96) Og husk, hvorledes Abraham og Ismael bad, da de havde bygget Huset (Ka'baen): "Herre! Tag imod dette fra os. Du er althørende og alvidende. Herre! Gør os gudhengivne, og gør vore efterkommere til en gudhengiven menighed. Lær os, hvorledes vi skal tjene Dig, og vær os nådig. Du er visselig kærligt overbærende og allerbarmhjertigst." (2:127-128) * Bakka er det antikke navn for Mekka. |
[ index
]
[ nyheder ] [ Koran
& hadîth ] [ islam set indefra ]
[ islam fra A til AA ]
[ dialog
] [ islam i Europa ] [ kultur
& politik ] [ viden & uddannelse
]
[ islamisk ret ]
[ personligheder
] [ familie & køn ] [ etik
] [ for børn ] [ bøger
] [ link ] [ kontakt
os ]