For børn:
PERSEREN SALMAN
Genfortalt af
Aminah Tønnsen
Den mand, som kaliffen 'Umar ibn ul-Khattâb o. år 638 indsatte som statholder i
byen al-Madâ'in ved Tigris-floden i Persien, var en usædvanlig mand. Selv om han fik
både politisk magt og mulighed for at leve et liv i sus og dus, ændrede han ikke sin
ydmyge og mådeholdende levevis. Igennem hele sin embeds-periode søgte han at forbedre
især de fattiges vilkår, og når han fik udbetalt sin løn, gav han den til de fattige.
Hvem var denne mand?
Perseren
Salman var søn af en stor jordbesidder i provinsen Isfahan. Som ung blev han optaget af
kristendommen og rejste med en karavane til Syrien for at lære mere om denne religion,
der var så forskellig fra den zoroastrinisme, han var opvokset med. Men Salman blev
skuffet over de lærde kristne, han mødte, for ofte påbød de deres menighed ét, men
gjorde selv noget andet. Da han nu hørte om en profet, der snart skulle fremstå i et
land med daddelpalmer og lavaørken, sluttede han sig til en karavane, der skulle til
Arabien.
Men
karavanens leder behandlede ham ilde og solgte ham som slave. Efter nogen til blev han
solgt videre til en rig jødisk jordbesidder fra Qurayza-stammen, og således gik det til,
at perseren Salman kom til området omkring byen Medina i Arabien.
Efter nogen tid rygtedes det, at en mand var kommet til byen fra Mekka, og man påstod, at han var profet. Salman, der jo i Syrien havde hørt om den
profet, der skulle komme, gik en dag - uden sin herres vidende - til et møde i byen, hvor
Profeten Muhammad (Guds fred være med ham) fortalte om Islam. Profeten talte om
broderskab og om menneskenes ligeværdighed, og det rørte Salman dybt, at nogen kunne
mene, at en slave var lige så meget værd som sin herre.
Salman fortalte Profeten, at hans højeste ønske
var at blive muslim og være en del af Profetens menighed og tjene Islam. Han fortalte
også, at hans herre lod ham arbejde så hårdt, at han ikke havde mulighed for at deltage
i muslimernes forsamlinger - for markerne, han arbejdede på, lå langt væk fra byen.
Profeten bad Salman spørge sin herre, hvor meget
han skulle betale ham for at få sin frihed. Salman var en god og arbejdsom slave, så
herremanden ville have både guld og 300 daddelpalmer for at frigive ham.
Nu bad Profeten sine ledsagere hjælpe med at købe
Salman fri. Nogle kom med palme-stiklinger, andre hjalp med at grave de 300 huller til
stiklingerne, og på et par uger var arbejdet fuldført. Profeten hjalp selv med at plante
palme-stiklingerne. De slog alle sammen rod og voksede hurtigt.
En dag gav en mand Profeten en guldklump, som han
havde fundet i en mine. Profeten sendte bud efter Salman og sagde til ham: "Tag denne
guldklump og betal din herre den pris, han har forlangt." Salman havde nu opfyldt
sine forpligtelser over for herremanden og var en fri mand. Han sluttede sig til Profeten
og slog sig ned i Medina.
En dag i året 627 kom der bud om, at en fjendtlig hær nærmede sig
byen. Salman foreslog, at man skulle grave skyttegrave omkring byen i stedet for at drage
ud og kæmpe mod fjenden i det åbne land. I seks dage og nætter gravede byens mænd
uafbrudt under Salmans ledelse, og det viste sig at være en klog taktik, for det var
umuligt for fjenden at forcere skyttegravene.
Salman var født i en rig, persisk familie, men hele
sit voksenliv levede han simpelt og beskedent og arbejdede selv for føden. Det
fortælles, at han hver dag købte palmeblade for én dirham og flettede kurve af dem. Han solgte kurvene for tre
dirham. Den éne dirham gav han ud på sin familie, den anden gav han til de fattige, og
for den tredje købte han palmeblade for at kunne flette kurve næste dag!
Selv, mens han var statholder, gik han i simpel
klædedragt, og hvis man ikke kendte ham, var det ikke til at se, at det var en magtfuld
mand, man stod over for: En dag kom en fremmed til byen med en last dadler og figener.
Lasten var tung, og manden var træt. Han kaldte en fattigt udseende drager til sig og bad
ham bære lasten til bestemmelses-stedet. De fulgtes ad og kom forbi en gruppe mænd.
Drageren hilste på mændene; de standsede og besvarede hans hilsen med ordene: "Fred
være med herskeren!" "Hvem mener de mon?" tænkte den fremmede ved sig
selv. Stor var hans forbavselse, da nogle mænd lidt senere nærmede sig drageren med
ordene: "Lad os befri dig for din byrde, oh hersker!" Da vidste manden, at det
var Perseren Salman, al-Madâ'ins statholder, han havde taget for en fattig mand. Forlegen
undskyldte han sig, beklagede sin optræden og ville tage lasten fra Salman. Men denne
rystede på hovedet og sagde: "Nej! Jeg ønsker at bringe lasten helt til sit
bestemmelses-sted!"
