|
DEN
KLOGE IMAM
Der var engang en imam*, som boede fredeligt i Arabien sammen med sin familie. En dag kom der en hedning** til imamens hus for at stille ham nogle spørgsmål.
"Jeg har tre spørgsmål til dig," sagde hedningen til imamen. "Jamen
lad mig høre,"
svarede
imamen. "Mit første spørgsmål lyder således," sagde hedningen: "Jeg har hørt, at satan skal brænde i helvede; men hvordan kan han brænde, når han selv er lavet af ild?" Imamen
svarede ham ikke, men kiggede ned i jorden. "Mit andet spørgsmål lyder således," sagde hedningen:" Hvorfor skulle jeg følge en kedelig religiøs vej, hvis det alligevel er min skæbne, at jeg skal ende i helvede?" Imamen
svarede stadig ikke. "Mit
sidste spørgsmål lyder således," sagde hedningen: "Hvor
er Gud? Jeg kan ikke se ham." Imamen bøjede sig ned og tog et stykke hårdt og tørt jord op i sin hånd og kastede det i hovedet på hedningen.
"Hvorfor
gør du det?" råbte hedningen vredt og fortsatte: "Det
skal du få betalt."
Så løb han hen til en dommer og fortalte ham sin historie. Dommeren kom hurtigt sammen med hedningen tilbage til imamen for at få en forklaring. "Hvorfor har du kastet jord i hovedet på denne mand?" råbte dommeren. "Hvis du ikke kan svare på hans spørgsmål, kan du da bare sige det." "Jamen jeg har da svaret på hans spørgsmål," sagde imamen. "Det må du forklare," sagde dommeren.
"Jo,
ser du, det første spørgsmål var, at han havde hørt, at satan skulle
brænde i helvede; men han kunne ikke forstå, hvordan satan kunne brænde,
når han selv var skabt af ild. Så viste jeg ham, at et menneske, som er
skabt af jord***, sagtens kan føle smerte, når noget andet jord rammer
ham. Så konklusionen er, at satan sagtens kan føle smerte i helvede,
selvom han er skabt af ild. Så spurgte han, hvorfor han skulle følge en kedelig religiøs vej, hvis det er forudbestemt, at han alligevel skulle ende i helvede. Så spørger jeg jer, hvorfor jeg skal stilles til regnskab for min ulovlige handling, hvis det var forudbestemt, at jeg skulle kaste det i hovedet på ham? Og
sidste spørgsmål var: Hvor er Gud, når jeg kan ikke se ham?
Til det kan jeg kun sige: Hvor er din smerte - jeg kan ikke se den?" Dommeren
grinede højt og gav imamen ret. Og
hedningen, ja gæt en gang - han
blev minsandten muslim. Imamen svarede altså på 3 spørgsmål uden at sige et ord, men blot med et enkelt kast.
Ukendt, oktober 2003
Ordforklaring: *
imam = den, der leder bønnen |
[ index
]
[ nyheder ] [ Koran
& hadîth ] [ islam set indefra ]
[ islam fra A til AA ]
[ dialog
] [ islam i Europa ] [ samfund
& politik ] [ viden & uddannelse
]
[ islamisk ret ]
[ personligheder
] [ familie & køn ] [ etik
] [ for børn ] [ bøger
] [ link ] [ kontakt
os ]