BØN om VEJLEDNING

Åbnings-sûraen - den eneste farbare vej.

I Guds, den Allernådigstes, den Allerbarmhjertigstes navn! Priset være Gud, verdenernes Herre, den Allernådigste, den Allerbarmhjertigste. Herren over Dommedag. Dig alene tilbeder vi, og Dig alene anråber vi om hjælp. Vis os den rette vej; vejen for dem, Du har skænket Din nåde - ikke vejen for dem, der har påkaldt sig Din vrede eller som er faret vild. (1:1-7)

* * *

Profeterne Abrahams og Ismaels bøn, da de havde bygget Ka'baens fundament.

Herre! Tag imod dette fra os. Du er althørende og alvidende. Herre! Gør os gudhengivne, og gør vore efterkommere til en gudhengiven menighed. Lær os, hvorledes vi skal tilbede Dig, og tag imod vor anger. Du er visselig kærligt overbærende og allerbarmhjertigst. (2:127-128)

* * *

De indsigtsfulde troendes bøn.

Herre! Led ikke vort hjerte på vildspor, efter at Du har retledt os. Skænk os af Din barmhjertighed, for Din gavmildhed er visselig uden ende. Herre! Du vil visselig føre menneskene sammen den dag, hvorom der ikke hersker tvivl. Du bryder aldrig Dit løfte. (3:8-9)

* * *

De troende i Paradis vil i taknemmelighed sige:

Æret være Gud, der har ledt os hertil! Havde Gud ikke vejledt os, ville vi aldrig være blevet vejledt. Det var virkelig sandheden, Guds sendebud overbragte os. (7:43)

* * *

Ihukom Herren, når du er glemsom, og sig:

Måtte Du, Herre, stedse lede mig nærmere til den rette vej! (18:24)

* * *

De stræbende troendes bøn.

Herre! Fuldkommengør vort lys og lad det (for altid) stråle i al sin glans. Tilgiv os, for Du råder over alt. (66:8)

KORANEN om

Ramadan er den måned, i hvilken (de første passager af) Koranen blev åbenbaret som en vejledning til menneskeheden og et klart budskab til at skelne (mellem ret og uret). (2:185)

Gud er de troendes beskytter. Han leder dem fra (uvidenhedens) mørke frem til lyset. (2:257)

Det er Ham, der har sendt dig (Muhammad) Bogen med sandheden som bekræfter det, der gik forud for den. Før den sendte Han Loven og Evangeliet som vejledning til menneskeheden og som redskab (til at skelne mellem ret og uret). (3:3)

Bed Herren fuldkommengøre jer (i stedet for at misunde hverandre). (4:32)

Guds vejledning er visselig den (eneste rigtige) vejledning, og vi er blevet påbudt at give os hen til verdenernes Herre, at forrette bøn og nære ærefrygt (udelukkende) for Ham. For til Ham skal vi alle vende tilbage. (6:71-72)

Abraham sagde: "Medmindre Herren vejleder mig, vil jeg være blandt de vildfarne." (6:77)

Kan én, der var (åndeligt) død, og som Vi gav liv og lys til at vandre blandt menneskene (og vejlede dem), være som én, der befinder sig i (uvidenhedens) dybeste mørke, som han aldrig formår at frigøre sig af? (6:122)

Gud vil ikke vejlede dem, der ikke tror på Hans tegn, og en smertelig straf venter dem. (16:104)

Den, der lader sig vejlede, gør det til sit eget bedste. Og den, der lader sig vildlede, går sin egen fortabelse i møde. Ingen sjæl skal bære en andens byrde. Ej heller vil Vi straffe nogen uden forud at have sendt en budbringer. (17:15)

Gud vil vejlede dem, der higer efter vejledning. Varige gode gerninger bliver rigere belønnet hos Gud. (19:76)

Moses og Aron sagde: "Vi kommer visselig til dig (Farao) med et tegn fra din Herre. Fred vil være med dem, der følger Hans vejledning!" (20:47)

Hvem (andre end Gud) leder jer gennem mørket til lands og til vands og sender vindene i forvejen med Sit glade budskab? Kan der være andre guder end Gud? (27:63)

Det er Ham, der sendte fred til de troendes hjerter, at de måtte blive styrket yderligere i troen. For kræfterne i himlene og på jorden tilhører (udelukkende) Gud. Og Gud er alvidende og alviis. (48:4)

Oh I, som tror! Frygt Gud og tro på Hans sendebud, så vil Han vise jer barmhjertighed i dobbelt mål. Han vil skænke jer lys, ved hvilket I kan vandre, og Han vil tilgive jer (jeres fortid). For Gud er tilgivende og allerbarmhjertigst. (57:28)

Det påhviler Os (alene) at vejlede (menneskene). (92:12)