Islamisk Studiebogssamling - Bøger på nettet

9. HVORDAN DET HELE STARTEDE

Af Aminah Tønnsen

Den der ærer kvinder er ærefuld.
Den der fornærmer dem er en usling.

Profeten Muhammad (570-632)

Versene blev åbenbaret i Medina i årene 627-628. Byens befolkning var demoraliseret af de stadige fjendtlige angreb udefra og af egne pagtfællers forræderi. Mange kvinder, der af mændene blev anset for mindreværdige (som f.eks. slaver og prostituerede), blev udsat for stadige overgreb fra mænd. Og af lutter omsorg for de kvinder, der ønskede at leve i ærbarhed, blev disse - for at imødegå svage sjæles sjofle tilråb, chikanerier og andre former for overgreb - påbudt at være mere påpasselige med deres ydre fremtoning og kropssprog, når de færdedes blandt fremmede mænd. Påbudet var bl.a. møntet på de mekkanske kvinder, der lod deres hoveddække, som var en naturlig del af datidens almindelige sømmelige klædedragt, hænge skødesløst ned bag skuldrene, hvorved deres nøgne bryst blev synligt i den åbenbart ekstremt udvidede halsudskæring.(1)

Det stilfærdige påbud om anstændig og beskeden klædedragt skal ses som et skridt på vejen til det endelige mål: Et samfund, hvor den enkeltes rettigheder respekteres, og hvor den enkelte erkender sit ansvar og sine forpligtelser over for Gud, næsten og samfundet. Et samfund bestående af gudfrygtige borgere, hvor hver enkelt borger disciplinerer og kontrollerer sine begær og derved overflødiggør offentlige kontrolinstanser:

Oh I Adams børn! Vi har givet jer klæder for at dække jeres legemer og for at smykke jer; men gudsfrygtens klædning er den smukkeste. Dette er Guds tegn, som I bør huske! (7:26)

Kort sagt: Et virkelig islamisk samfund, hvor den enkelte nyder den maksimale personlige frihed og vedkender sig det dermed forbundne personlige ansvar - og konkret lever derefter.(2)
Men for at individet kan udfolde sin frie personlighed, må troen nødvendigvis blive til et helt personligt anliggende, hvor den troende opdager lovens yderste kilde på bunden af sin egen bevidsthed, bliver ét med loven, efterlever den spontant og ikke føler trang til at overskride dens grænser.(3) Og når man når dér til, har man ikke længere brug for hverken sædelighedspoliti, kønsadskillelse, afsondring eller myriader af stof, sokker eller handsker, ansigtsslør, masker eller solbriller!

Noter:

(1) Allerede længe før Profetens tid var det skik i Arabien, at både kvinder og mænd bar én eller anden form for hoveddække som en naturlig del af den almindelige sømmelige klædedragt.
    ALLAMI: Etre femme dans le monde arabe, pp.75-78: L'apparition du voile.
    KHAYAT-BENNAI: Le monde arabe au féminin, pp.19-28: Le Voile.
    MERNISSI: Da hidjab'en sænkede sig over Madina.
    MERNISSI: The Veil and the Male Elite, pp.180-188: The Hijab Descends on Medina.
    SHERIF: What is Hijâb? pp.157 og 159.

(2) MERNISSI: Da hidjab'en sænkede sig over Madina.
TAHA: Det oprindelige Islam.

(3) Muhammad IQBAL. Op.cit. ECHAMMARI: Djihâd - hellig krig eller vejen til fred? p.17.