Koranen er et levende budskab, relevant til alle tider og i alle livets sammenhænge. Det er en naturlov, at uforanderlighed og forandring eksisterer side om side i harmonisk balance. Kun et livssyn, der indeholder begge disse elementer, kan tilfredsstille alle menneskers og alle samfunds behov. Livets grundlæggende problemer er de samme til alle tider og under alle himmelstrøg; men måderne og de forhåndenværende muligheder og midler til at håndtere disse problemer forandres med tidernes gang.(1)
    Islam/Koranen er et budskab til hele menneskeheden og indeholder et livssyn, der tilfredsstiller menneskehedens behov for både stabilitet og forandring:

Åbn dit hjerte for Guds evige og uforanderlige Lov - oprigtigt og i overensstemmelse med den menneskelige natur, som Gud har skabt den. Lad der ikke ske nogen forandring i Guds skabelse. Det er religionen for alle; men de fleste mennesker forstår det ikke. (30:30)

For de troende og gudhengivne er der glade tidender (fra Herren) for dette liv og for det kommende. Guds løfter er uforanderlige. Dette er visselig den højeste lyksalighed. (10:63-64)

(Muhammad) - en budbringer fra Gud, der foredrog de rene og hellige skrifter for dem med tydelige og evigtgyldige forordninger. (98:2-3)

Koranen indeholder Guds Ord, Hans evige og uforanderlige Lov, som Han via ærkeenglen Gabriel åbenbarede til Profeten Muhammad i årene 610-632. Gud alene er hævet over begrænsninger som 'tid' og 'rum'. Han er perfekt. Han er realist. Derfor indeholder Hans lov kun grundlæggende principper, og Han har givet menneskene frihed til at tilpasse principperne enhver tidsalder på en måde, der passer til dens ånd og omstændigheder. Det er ved hjælp af intellektuel anstrengelse (idjtihâd), at menneskene skal forsøge at føre den guddommelige vejledning, der er nedfældet i Koranen, ud i livet og at løse deres egen tidsalders problemer. Derfor forbliver Islam altid lige så tidssvarende som dagen i morgen.(2)
    Islams lære er simpel og tydelig, uden overtro og fornuftsstridige dogmer. Guds énhed, Profeten Muhammads kald og troen på et liv efter døden er kernen i Islams lære, der helt igennem hviler på logik og sund fornuft. Alle læresætninger udledt af disse grundprincipper er simple og tydelige. I Islam er der intet præstevælde, ingen højtravende og abstrakt tale, ingen komplicerede ceremonier og ritualer - enhver kan give sig i kast med Guds Bog og udmønte dens påbud i praksis.(3) Enhver kan i Koranen finde vejledning, som hun/han kan drage nytte af i sit eget liv her og nu. Ikke en eneste passage er uden betydning for den enkelte, når bare man vil åbne sine øjne og bruge sit intellekt til at prøve at forstå. Man behøver hverken være videnskabsmand eller teolog eller have alverdens leksika ved hånden for at forstå Koranens grundlæggende mening. De allerførste muslimer var købmænd, kameldrivere, fårehyrder og nomader, og mange af dem var analfabeter ligesom Profeten selv:(4)

Enhver, der helt og holdent giver sig hen til Gud og er retfærdig, vil blive belønnet af Herren. Han behøver hverken frygte (dommen) eller sørge (over afgørelsen). (2:112)

Vi har visselig gjort (Koranen) let at forstå, for at de må lade sig formane. (44:58)

Sandelig! Dette (budskab) er en påmindelse for enhver forstandig, der lytter opmærksomt og er et oprigtigt vidne. (50:37)

For at forstå Koranen, må man have et åbent og fordomsfrit sind; man må koncentrere sig og stræbe efter at forstå tingene i forhold til ens viden og egne erfaringer og ikke følge en på forhånd given indfaldsvinkel. Man må have fuld tillid til Koranen, og det er nødvendigt at give sig selv fuldt og helt og bruge både hjerte, følelser og intellekt. Kun, hvad man opnår ved egne anstrengelser, har værdi. Bruger man sine evner rigtigt, vil man være i stand til at træffe de rigtige valg. Gang på gang opfordrer Koranen til grundig eftertanke og ræsonnement og til at gøre brug af sund fornuft.(5)

For de værste skabninger i Guds øjne er dem, der ikke vil bruge deres evner til at (forsøge at) forstå Budskabet. (8:22) 

Sig (Muhammad): "Dette er min vej. Min opfordring til jer om at følge Guds Vej er baseret på min såvel som mine tilhængeres fornuft og åndelige indsigt." (12:108)

Dette er Bogen, Vi har nedsendt - fuld af velsignelser, at de må reflektere over dens tegn og tage sig den til hjertet. (38:29)

I forordet til sin højt estimerede Koran-oversættelse, skriver Abdullah Yûsuf Alî (1872-1953) bl.a.: Det er enhver muslim mand, kvinde eller barns pligt at læse Koranen og prøve at forstå den efter bedste evne. Hvis én af os opnår en vis forståelse af Koranen - enten gennem studie og nærmere overvejelse eller gennem den erfaring og de prøvelser, som livet bringer os åndeligt og konkret - er det hendes/hans pligt efter bedste evne at instruere andre og med dem dele den glæde og fred, der følger med kontakten til den åndelige verden. Koranen bør - ligesom enhver anden religiøs bog - læses ikke blot med tungen, stemmen og øjnene, men med det ypperste, vort intellekt, hjerte og samvittighed kan opbyde.(6)

Personlighedsudvikling er selve meningen med livet. Den menneskelige personlighed er ikke statisk, men indeholder rig mulighed for udvikling og udfoldelse inden for de gudgivne rammer nedfældet i Koranen. En virkelig islamisk stat er en stat, der kombinerer uforanderlighed og forandring og giver rum og mulighed for at den enkelte frit kan udvikle og udfolde sig.(7)
    Gudstro skulle gerne (som den indisk/pakistanske poet, filosof og jurist Muhammad Iqbal (1877-1938) så smukt har formuleret det) ende med at blive et personligt anliggende, en personlig tilegnelse af liv og kraft, hvor individet udfolder sin frie personlighed - ikke ved at frigøre sig fra lovens lænker, men ved at opdage lovens yderste kilde på bunden af sin egen bevidsthed. Som en muslimsk sufi har udtrykt det: Det er ikke muligt at forstå Den Hellige Bog uden at den i bogstaveligste forstand er åbenbaret til den enkelte troende - ligesom den blev åbenbaret til Profeten.(8) At være muslim er at betragte som en livslang, bevidst, helt personlig og individuel udviklingsproces.(9)

Mange ånder og mennesker styrer imod Helvede: De har hjerter, men forstår ikke. De har øjne, men ser ikke. De har ører, men hører ikke. De er (åndssløve) som kvæg - fuldstændig vildfarne: De er ligegyldige (over for Guds tegn). (7:179)

Jeg påbyder jer én ting: At I to og to - eller alene - får øjnene op for Guds Sag og nøje overvejer den. (34:46)

I vil visselig bevæge jer fra ét (åndeligt) stade til et andet. (84:19)

Forståelse af Koranen opnås ikke ved at læse de retslærdes rigide læresætninger; men enhver reflekterende og oprigtigt søgende sjæl kan ved Guds hjælp og kærlighed finde vejledning, styrke, opmuntring, glæde og indre fred og harmoni i Koranens guddommelige ord.
    Uden harmoni og ligevægt er det umuligt at opfylde opgaven som Guds stedfortræder (khalîfa) her på jorden tilfredsstillende. Den kendsgerning, at muslimer i vore dage ikke er i stand til at indtage den plads i verden, som Gud har tiltænkt dem, er et bevis på, at de har slået ind på en anden vej end den, Koranen skitserer. Og de vil ikke være i stand til at opfylde deres forpligtelser, før de igen er parate til at følge Guds vejledning:(10)

Og således har Vi gjort jer til et fællesskab på midten (ummatan wasatan), (11)at I må være forbillede og vidner (for Guds Sag) for menneskene, og at Profeten må være forbillede og vidne (for Guds Sag) for jer. (2:143)

Noter:

(1) AHMAD: Islam, Basic Principles and Characteristics, pp.22-23: Permanence and Change.
    IQBAL: The Reconstruction of Religious Thought in Islam, lecture VI, pp.147-148.
    MURAD: Way to the Qur'ân, pp.15-23: The Journey of Life.
    MUSLEHUDDIN: Islamic Law and Social Change.
    NASR: Ideals and Realities of Islam, pp.15-40: Islam, its Universal and Particular Traits.
    PARWEZ: The Basis of Legislation in an Islamic State, pp.43-47.
    TAHA: The Second Message og Islam, pp.39-41.

(2) AHMAD: Mawdûdî, an Introduction to His Life and Thought, pp.22-26: Application of the Model to the Contemporary Situation.
    ANWAR: Principles of the Exegesis of the Quran.
    AWA: The Place of Custom in Islamic Legal Theory.
    BOREK: Von der Wichtigkeit des Idschtihâd.
    IQBAL: The Reconstruction of Religious Thought in Islam, lecture VI:   The Principle of Movement in the Structure of Islam.
    MA'SÛMI: Ijtihâd Through Fourteen Centuries.
    MUSLIM: Islamic Laws in Historical Perspective.
    PARWEZ: The Basis of Legislation in an Islamic State, pp.47-53: The Principle of Divine Guidance, pp.72-73: Shah Wali Ullah.
    RAHMAN: Islamic Methodology in History.
    RAMADAN: Islamic Law, its Scope and Equity, pp.74-83: Al-Ijtihad: Individual Reasoning.
    SAAF: Sur l'aptitude de la loi islamique à convenir à tous les temps   et tous les lieux.
    TAHA: The Second Message of Islam, pp.37-42.

(3) Op.cit. AHMAD: Islam Basic Principles and Characteristics, pp.12-13: Simplicity, Rationality and Practicality.
    BOULARÈS: Islam the Fear and Hope, pp.61-70: The Ulama of Power and the Power of the Ulama.
Det faktum, at imamer og mullâer i tidens løb har fået en ikke ubetydelig politisk og religiøs magt er ganske i strid med Koranen, der netop fastholder den direkte forbindelse mellem det enkelte menneske og Gud. I Vesten omtaler man fejlagtigt de iranske ulamâer som "det iranske præstestyre". I Islam eksisterer der imidlertid ingen sakramenter (som den kristne dåb og nadver) - og følgelig ingen præster eller ordineret præsteskab i kristen forstand.
    Det arabiske ord imam betyder "den, der står foran", dvs. den, der leder bønnen - hvadenten den forrettes i hjemmet, i Guds frie natur, i moskéen eller et hvilket som helst andet sted. Den ældste blandt de mest kyndige tilstedeværende vælges til imam, og der kræves blot, at vedkommende kan citere bønnerne på arabisk og er fortrolig med bønnens ritus.
    Det persiske ord mullâ (der udelukkende bruges inden for Shî'a-Islam) betyder "retslærd". En mullâ kan have ansættelse som underviser eller som daglig leder af den lokale moské, hvor han foruden at holde fredagsprædikenen giver råd og vejledning for almindelige mennesker om den daglige livsførelse (funktioner, som inden for Sunni-Islam varetages af en retslærd imam). Eller han kan som foged tage sig af registrering af vielser, skilsmisser og andre former for kontrakter (og dermed svare til en faqîh inden for Sunni-Islam). Eller han kan som enhver anden borger engagere sig i politik.

(4) Op.cit. MURAD: Vejen til Koranen, p.12.
    MURAD: Way to the Qur'ân, pp.69-99: Study of Understanding.

(5) Op.cit. PARWEZ: Fornuft og tro.
    ARKOUN: Islam er Koranen.
    LUDIN: Faith and Intellect in Islam.
    MURAD: Way to the Qur'ân, pp.25-36: Basic Prerequisites, pp.37-39: Participation of the Inner Self.
    PARWEZ: Islam - a Challenge to Religion, pp.126-159: Reason and imân. 
    SIDDIQUI: Islam and Human Reason.
    TAYMIYYAH: The Principles of Tafseer, pp.60-65: Tafseer on the Basis of Reason.

(6) Abdullah Yûsuf 'Alis Koran-oversættelse - perlen blandt de engelske Koran-oversættelser. Uddrag af forordet.

(7) Op.cit. PARWEZ: The Basis of Legislation in an Islamic State, p.45.
    TAHA: The Second Message of Islam, pp.64-77: Absolute Individual Freedom.

(8) Op.cit. ECHAMMARI: Djihâd - hellig krig eller vejen til fred? pp.16-17.

(9) MURAD: Way to the Qur'ân, pp.15-23: The Journey of Life.
    PARWEZ: Islam - a Challenge to Religion, pp.203-214: Development of Human Personality.

(10) Op.cit. QUTBs kommentar til Koranen 2:143.
    MAWDÛDÎ: Let us be Muslims, pp.53-60: Between Islam and Kufr.
    MUSLIM MODERNISTS: The Torch-bearers of Progressive Islam, p.197.

(11) Muslimerne udgør én menighed, der bør føre et harmonisk og velafbalanceret liv (ummatan wasatan) (2:143). Dens medlemmer skal leve som brødre (3:103) i ligeværdighed (49:13). Og den skal vejlede andre til at gøre godt og afholde sig fra at gøre ondt (3:110). Cf. kap. 1, note 5.

Litteratur om islam og Koranen