Islam i europæisk klædedragt:

13. DEN GYLDNE MIDDELVEJ

Af Aminah Tønnsen

Mange muslimer henviser ofte til Islam som religionen 'på midten', men glemmer, at de selv i deres dagligdag bør søge den gyldne middelvej i alle livets forhold - også i deres religionsudøvelse og i valget af klædedragt.(1) Tilhyller man sig ekstremt i nogle sammenhænge, falder man nemt for fristelsen til at gå i den anden grøft og maje sig ud i andre sammenhænge.
    Kun ved at følge den gyldne middelvej og afvise enhver form for ekstremisme kan man finde den balance og harmoni, der er troens kerne. Overdrivelser fremmer kun et enkelt aspekt af det menneskelige liv, men hæmmer og dræber udviklingen af alle andre. Det islamiske ideal er harmoni og ligevægt:(2)

Og således har Vi gjort jer til et fællesskab på midten (ummatan wasatan), at I må være forbillede og vidner (for Guds Sag) for menneskene, og at Profeten må være forbillede og vidne (for Guds Sag) for jer. (2:143)

Kønsadskillelse kan i nogle sammenhænge afgjort være en fordel - så længe den falder naturligt for de implicerede parter eller udgør et frivilligt alternativ. Kvinde-væresteder, kvinde-motionsløb, kvinde-sportskonkurrencer(3) eller andre former for kvinde-sammenkomster kan være både positive og fornøjelige, ligesom kønsopdelt undervisning i nogle fag eller rene kvinde-universiteter kan give piger og kvinder mulighed for at udfolde sig i en afslappet atmosfære og på egne præmisser.(4) Men hvis kønsopdeling betyder udelukkelse af kvinder fra nogle studiefag eller er lig med et forhæng ned gennem et auditorie eller en bedesal (efter sigende ikke et særsyn i mindre europæiske kulturcentre), er det fuldstændig absurd og uværdigt og vidner om uhyggelig åndelig afstumpethed hos dem, der forlanger eller stiltiende accepterer en sådan rumopdeling.
    Kønsadskillelse kan værne kvinder imod trivielle byrder og bekymringer, så de føler sig som dronning i eget hjem og i vid udstrækning oplever den som et privilegium og en kompensation for de allermest skønsskæve traditioner og love;(5) men tilsløring og kønsadskillelse er uværdig - for både kvinder og mænd - hvis hver enkelt kvinde ikke suverænt selv må bestemme, hvornår hun vil opholde sig 'indenfor' eller 'udenfor'. Og i sin ekstreme og påtvungne form kan tilsløring og kønsadskillelse være en hæmsko for den personlige udvikling og et destruktivt mareridt.(6)
    For man skal være både døv og blind, hvis man ikke - når man 'rejser ud i verden med åbent sind og lutter øre' (22:46) - kan se den dobbeltmoral, der hersker mange steder i de lande, hvor kvinderne tilhyller sig (eller tvinges til at tilhylle sig) allermest, og hvor kønsadskillelse er udbredt:

Børnene bliver efter vore forhold uhyggelig tidligt kønsbevidste(7) og lærer ikke at omgås eller kommunikere med det andet køn på naturlig vis.(8) Nogle såkaldt lærde finder det endog upassende, at en mand rækker en kvinde en hjælpende hånd ved udstigning af et befordringsmiddel - en gestus, der på vore breddegrader opfattes som almindelig høflighed.(9) Og fordi selv et håndtryk, en spadseretur, en samtale på tomandshånd, et smil eller en uskyldig latter bliver seksualiseret og kriminaliseret, har mange livet igennem et fuldstændig forkvaklet syn på det modsatte køn.(10) Et menneskesyn, der i yderste konsekvens kan føre til uhyggelig mangel på respekt for det liv, Gud har skabt, til lemlæstelse af pigebørn, misbrug af børn, vold, voldtægt og drab på kvinder, der på ingen måde kan forsvares ud fra Koranen.(11) Og homoseksualitet florerer blandt kvinder såvel som mænd - skønt udtrykkelig forbudt i Koranen (4:15-17).(12)

Kun de færreste ægtemænd vil beholde en utro hustru; men både kvinder og mænd accepterer stiltiende, at gifte såvel som ugifte mænd bedriver hor. Det starter i al uskyldighed med, at piger af deres forældre bliver kørt i langt strammere tøjler end drenge - en 'frihed', som de færreste mænd er modne nok til at administrere på værdig vis. Ingen forventer i ramme alvor, at en mand skal være jomfru indtil bryllupsnatten,(13) når dog Koranen fordømmer hor for begge køn (17:32 og 24:2) og udtrykkeligt påbyder en ugift mand seksuel afholdenhed (24:33).(14) Men en brud risikerer - selv i vore dage - at blive sendt tilbage til sin familie, hvis der ikke kan fremvises et blodplettet lagen eller lommetørklæde efter bryllupsnatten, når dog Koranen intetsteds omtaler noget 'jomfrutegn'. Hvilken nedværdigelse for bruden, at hendes krop i den grad bliver gjort til genstand for offentlig samtale. Og man vælger at 'glemme', at Koranen faktisk forbyder en mand, der har begået utugt, at gifte sig med en kvinde, der ikke har (24:3 og 26). Flere og flere velhavende kvinder, der har mistet deres mødom, tager hævn for denne dobbeltmoral ved at få indopereret en kunstig mødom - en nedværdigelse for begge parter, og et dårligt udgangspunkt for et ægteskab.(15)

Nogle kvinder misbruger den anonymitet, som gevandterne giver dem, til gøremål, som enhver anstændig kvinde med respekt for sig selv burde afholde sig fra. Herhjemme hører man f.eks. om, at flere tilslørede kvinder efter tur bruger ét og samme buskort. I lande, hvor kvindelige studerende bærer ansigtsslør, har lærerne ikke nogen som helst mulighed for at efterprøve, hvem der rent faktisk besvarer en eksamensopgave.(16) Og storbyernes tæt tilslørede ludere ser ikke ud til at have besvær med at tiltrække kunder. Koranen forbyder al seksuel udfoldelse uden for ægteskabets rammer - og dermed også prostitution; men i stedet for at gribe om nældens rod og udrydde fattigdommen, så ingen kvinde er nødsaget til at sælge sin krop, og i stedet for at tvinge mændene til at ændre holdning og fordømme dem, der går til de prostituerede, så har man under Fatimide-dynastiet belagt prostitution med skat, og i dette århundrede har man nogle steder legaliseret bordeller og underlagt dem krav om isoleret beliggenhed, hygiejne og regelmæssig lægekontrol og sat væbnet politi ved indgangen!(17)

I Iran henrettede man efter revolutionen i 1979 flere bordelbestyrere og satte ild til hele det område i Teheran, hvor prostituerede i årtier havde levet og arbejdet. Men samtidig har magthaverne indirekte legaliseret prostitution ved at lovprise det tidsbegrænsede mut'a- eller sigheh-ægteskab - en ægteskabsform, der ikke nævnes i Koranen og som er forbudt både i traditionel sunni-Islamisk Lov og i nutidig lov, men er fuldt lovligt inden for iransk lov og Shi'a-Islam, hvis tilhængere udgør ca. 10% af det samlede antal muslimer og især findes i Iran og dele af Irak.(18) Kontrakten for et mut'a-ægteskab skal indeholde oplysning om ægteskabets varighed (fra én time til 99 år) og om størrelsen på det beløb, manden betaler kvinden, der ikke har ret til forsørgelse derudover. Ægtefællerne har ikke arveret efter hinanden. Et barn af et tidsbegrænset ægteskab betragtes legalt set som ægtefødt og har ret til forsørgelse og arv på lige fod med søskende født i et almindeligt ægteskab, hvilket dog kan være problematisk i praksis, da tidsbegrænsede ægteskaber ikke registreres hos myndighederne og ofte indgås uden den øvrige families viden. Magthaverne fremhæver det tidsbegrænsede ægteskabs 'positive' effekt for individets og samfundets moralske sundhed og har ganske undladt at fastsætte en øvre grænse for antallet af 'midlertidige' hustruer, en mand må have - ud over de fire hustruer, han må have ifølge Koranen, naturligvis. Og de gør intet for at udrydde den populære opfattelse af, at det er fortjenstfuldt for en kvinde at være gift med en religiøs leder - selv for en kort periode. At der er tale om camoufleret prostitution slet og ret bekræftes indirekte af en mullâ i valfartsbyen Mashad, der kategorisk udtaler, at han aldrig nogensinde vil tillade sin egen datter at indgå et midlertidigt ægteskab; men han er ikke bleg for at indrømme, at han selv ofte indgår sådanne ægteskaber uden sin families vidende!(19) Mullâerne har åbenbart aldrig hørt om AIDS og endnu mindre fattet, at samfundsproblemer hverken kan camoufleres bort eller ties ihjel ved at bandlyse og forfølge forfattere, der gør opmærksom på problemerne.(20)

Men hvis de muslimer, der ukritisk og uden hensyntagen til ånden i Koranens budskab overtog kønsadskillelsen fra de kulturer, de mødte i de første århundreder efter Profetens død, havde 'rejst ud i verden med åbent sind og lutter øre'(22:46) ville de allerede dengang have kunnet observere de negative sider af den i bund og grund u-islamiske patriarkalske samfundsstruktur(21) og alle de umenneskelige foranstaltninger, som mænd verden over har udtænkt for at kontrollere familiens kvinder; men som de får de ældre kvinder til at udføre i praksis. For paradoksalt nok er det i mange kulturer kvinderne selv, der - for at bevare deres eget menneskeværd i familiens (og især i mændenes) øjne - er med til at fastholde kvindefjendske holdninger og traditioner, der ofte udsætter deres egne døtre og kønsfæller for umenneskelige lidelser:

I Kina var det mødrene eller professionelle fodbindersker, der snørede småpigernes fødder sammen og tvang dem til at gå, selv om det gjorde ondt. Man gjorde det ikke af ondskab - man ville bare pigens 'eget bedste', for hun kunne ikke blive gift, hvis hun ikke havde små og hårdt tilsnørede fødder. Og for mændene var det en bekvem måde at sikre sig, at piger og kvinder ikke bevægede sig alt for langt væk fra hjemmet - eller at de i det mindste var under opsyn af de mandlige tjenere, der bar deres bærestol! I Somalia, i Egypten og i Afrika i et bælte omkring ækvator, udfører ældre kvinder (kristne, muslimer og animister) - også til pigens 'eget bedste' - forskellige former for grusom lemlæstelse af pigebørns kønsorganer, godt hjulpet af pigebørnenes egne mødre og bedstemødre. En skik, der ikke vil uddø, før mændene har mod og mandshjerte nok til at stå frem og sige, at de faktisk hellere vil være sammen med uomskårne kvinder! I Indien forsøger man forgæves at gøre op med den årtusindgamle tradition, der får en enke til at bestige sin mands ligbål for at vinde gunst og ære blandt de efterladte! Og i alle patriarkalske kulturer - også blandt nogle indvandrere i nutidens Danmark - er det en svigerdatters lod at skulle arbejde hårdt i familien - under kommando af en svigermor, der selv som ung nygift kvinde har måttet finde sig i sin egen svigermors plagerier. Hævn avler hævn... (22)

Det umiddelbare ansvar ligger på mødrene - dem, der former fremtiden ved at opdrage næste generations kvinder og mænd; men det er de religiøse og politiske magthavere, der verden over fastholder hele befolkninger i uvidenhed og fattigdom, der er de egentlige skurke og bødler.(23)

Hvis man virkelig tror, at Koranen er Guds ord, og at Gud er 'den bedste til at tage sig af vore anliggender', at Han 'aldrig er uretfærdig', at Han 'er kærlig' og står for alt det sublime, det er så uendelig vanskeligt at udtrykke i ord - hvorledes kan man da tro, at Han skulle have tiltænkt den ene halvdel af menneskeheden at blive usynliggjort, ydmyget og fuldstændig domineret af den anden? Afsondring var udelukkende møntet på Profetens hustruer (33:32-33), og blev af dem praktiseret i en yderst moderat udgave.(24)
    Nærlæser man Koranstederne om forholdet kønnene imellem, er der ingen tvivl om, at Koranens vejledning er et opgør med de samfundsstrukturer, der i ekstrem grad begunstiger det ene køn på bekostning af det andet - og den deraf følgende dobbeltmoral. Islam er religionen 'i harmoni og ligevægt på midten' (2:143). Derfor må det, Gud har tiltænkt menneskene, nødvendigvis være en samfundsform i naturlig balance mellem matriarkat og patriarkat.
    Man kan få syn for sagn ved at 'rejse ud i verden og reflektere over, hvorledes Gud oprindeligt formede Sit skaberværk' (29:20). Meget kan vi, der kalder os selv 'civiliserede' lære af de 'oprindelige folk' rundt omkring i verden, hvor mænd, kvinder og børn lever i pagt med naturen og i et harmonisk fællesskab, hvor hver enkelt - ung og gammel, kvinde og mand - efter evne bidrager til fællesskabets ve og vel og er omgivet af respekt, loyalitet, omsorg og kærlighed. Virkelig islamiske fællesskaber 'på midten' i naturlig og harmonisk balance, hvor mand og kvinde supplerer, hjælper og støtter hinanden i dagligdagens mange gøremål.
    Men snæversynede og magtsyge mænd har forvansket Islam til det ukendelige.

En del mænd og kvinder mener endog, at den åbenlyse umoral i tiden kræver, at kvinderne også bør bære både sokker og handsker og tilsløre deres ansigt;(25) men det er sandt for dyden svært at se, hvorledes det skulle kunne højne samfundsmoralen! Og man må uvilkårligt spørge, hvad det mon er, der får en aldrende, blind arabisk Shaikh, der nyder stor anseelse, til at skrive en hel bog om, hvorfor muslimske kvinder bør tilhylle sig fuldstændigt - og til at påstå, at Islam kun tillader, at kvinder viser det halve af det ene øje?(26)
    Hvad får en jordansk læserbrevsskribent til at påstå, at det ikke anfægter en kvindes værdighed at blive slået af sin mand - for kvinder fødes uden værdighed!(27)
    Hvad får kuwaitiske aktivister til at ty til bomber i forsøg på at dræbe en medicin-professor, der forbyder sine kvindelige studerende at bære ansigtsslør - efter at han har set en studerendes slør daske ned i et lig, man var ved at dissekere?(28)
    Hvad får en kvindelig kuwaitisk øjenlæge til at opfordre kvindelige bilister til at trodse lovforbudet mod at føre bil med ansigtsslør, og at påstå, at et ansigtsslør med dets op til fire lag stof ikke influerer på synet? Og de stakkels færdselsbetjente tør ikke stoppe bilister med ulovlige ansigtsslør af frygt for repressalier fra aktivisternes side!
    Hvad er det, der får muslimske kvinder til stædigt at beholde 'fuld ornat' incl. ansigtsslør på, når de befinder sig i en ren kvindeforsamling som f.eks. på et rent kvinde-college uden ét eneste hankøns-væsen inden for miles omkreds?(29)
    Hvad er det, der får kvindelige universitetsstuderende til at fortælle deres midaldrende og altid anstændigt klædte psykologi-professor, at de er bekymrede for, om hun ender i Helvede på grund af sin påklædning?(30)
    Hvad er det, der får en dansk muslimsk kvinde til i fuld offentlighed at overfuse en medsøster, der bevidst har fravalgt tørklædet, og højlydt proklamere, at hun - fordi hun ikke tildækker sit hår - vil ende i Helvede og dér blive trukket rundt ved sit hovedhår?

I de seneste år er der udkommet et hav af bøger og hæfter om hidjâb - og klassikere inden for genren genoptrykkes jævnligt. Mange af dem er uhyggelig og chokerende læsning: Den totale tilhylning (à la iransk chador, arabisk abaya eller afghansk burqa) omtales som 'den sømmelige klædedragt', 'komplet hidjâb' eller 'tilbørlig islamisk klædedragt' uden hvilken en kvinde hverken er 'islamisk' eller 'korrekt' klædt på. De, der kun bruger et 'simpelt' eller slet intet tørklæde, betragtes som kvinder, der 'ikke er bevidste om deres religiøse forpligtelser'.
    Forfatterne går fra én yderlighed til en anden og deler verden op i sort og hvid. Den totale tilhylning forherliges, og vestlig klædedragt stemples kategorisk som dekadent. Den totale tilhylning påstås at give kvinden værdighed og status og tages som udtryk for ærbarhed og dyb religiøsitet, medens vestlig klædedragt tages som udtryk for mangel på identitet, ekshibitionisme, promiskuitet og ateisme. Et alternativ på midten synes overhovedet ikke at eksistere.(31) Og dermed understøtter de den blandt bornerte aktivister udbredte opfattelse af, at en utilsløret kvinde er en fjende af troen - en kollaboratør, der i yderste konsekvens må bøde med livet.(32)
    Hæfterne er en hån mod kvindekønnet som helhed, og især mod de muslimske kvinder, der stilfærdigt og oprigtigt prøver at efterleve Koranens retningslinjer for, hvorledes dens budskab skal forstås og udmøntes i praksis. Hæfterne fortæller dog nok i sidste ende mere om forfatterne selv end om 'de formastelige', der bevidst fravælger tørklædet. Og hæfterne er et lysende eksempel på, hvor galt det kan gå, når man tager skyklapper på og krampagtigt hæfter sig ved ordlyden i en enkelt passage i Koranen uden at bekymre sig om hverken helheden eller budskabets ånd og kerne.
    Det er naturligvis prisværdigt at ville fremme åndslivet og højne samfundsmoralen; men man når ingen vegne ved at gemme den ene halvdel af menneskeheden bort.

* * *

Noter:

(1) ABDALATI: Islam i fokus, pp.265-267: Mådehold.
    ECHAMMARI: Om mådehold.

(2) Op.cit. QUTB's kommentar til Koranen 2:143.
    Cf. Koranen 4:171, 5:80, 5:90, 17:29, 25:67 og 73:20.

(3) BROOKS: Slør og begær, pp.239-250: De kvindelige islamiske Lege.
    MUMTAZ: Women of Pakistan, pp.90-96: Sports.
    QARADAWI: The Lawful and the Prohibited in Islam, pp.293-298: Permissible Sports.
    ANDERSEN: Blufærdighed sætter grænse for idrætslivet.
    DAHLERUP: Fremmede på dybt vand.

(4) ANWAR: Woman Recreated, pp.90-91: Læserbreve IMOD kønsadskilte universiteter.
    MUMTAZ: Women of Pakistan, pp.86-90: A Separate Women's University.
    NORHAGEN: Især for kvinder. Kvindeuniversitet i Løten i Norge.

(5) CROUTIER: Harem. The World Behind the Veil.
    HANSEN: I skyggen af Kerbela, pp.69-85: Slør og harem.
    MERNISSI: Grænseløse drømme.
    MINCES: La femme dans le monde arabe, pp.53-62: L'enfermement des femmes.
    WIKAN: Behind the Veil in Arabia, pp.109-140: Women's World, pp.271-295: Role-realisation in Marriage.

(6) ALLAMI: Voilées, devoilées, pp.187-199: Le silence, la peur, la pudeur.
    ANWAR: Woman Recreated, pp.90-96: Why Segregation.
    DWYER: Images and Self-Images, pp.131-148: The 'Justice' of Seclusion.
    MUMTAZ: Women of Pakistan, pp.29-34: Purdah, Power and Control.
    NAAMANE-GUESSOUS: Au-delà de toute pudeur, pp.94-99: Une vie de recluse, derrière un voile, derrière une porte.

(7) ANWAR: Woman Recreated, pp.90-92: Step towards unhealthy Society.
    KHAYAT-BENNAI: Le monde arabe au féminin, p.69.
    MINCES: La femme dans le monde arabe, p.47.

(8) ALLAMI: Voilées, devoilées, pp.181-185: Le silence, la peur et la pudeur.
    KHAYAT-BENNAI: Le monde arabe au féminin, pp.66-70: La place de la femme au sein de la famille pendant l'âge d'enfance et d'adolescence.
    WIKAN: Behind the Veil in Arabia, pp.58-64: Sohari Conceptions of Male and Female and their Social Genesis, pp.74-87: Socialization to the Practice of Segregation.

(9) MAUDUDI: Purdah and the Status of Woman in Islam, pp.176-178: Prohibition of Touching or having Privacy with Women.

(10) AZARI: Women of Iran, pp.104-107: Sexual Norms in Iran, pp.107-113: Virginity, a Woman's Capital, pp.113-118: De-personalization of Sex.
    BROOKS: Slør og begær, pp.47-72: Den som ingen mand tidligere må have kendt.
    DWYER: Images and Self-Images, pp.94-100: Sexual Awakening.
    GOODWIN: Price of Honor, pp.94-96, 228, 246, 260, 336-337.
    MINCES: La femme dans le monde arabe, pp.44-52: L'homme arabe.
    M'RABET: La femme algérienne.
    SAADAWI: Evas skjulte ansigt, pp.62-68: Åndsformørkelse og selvmodsigelse, pp.95-113: Forvrængede opfattelser af kvindelighed, skønhed og kærlighed.
    WIKAN: Behind the Veil in Arabia, pp.59-60 og 84-85.

(11) ANEES: Genital Mutilations: Moral or Misogynous?
    GOODWIN: Price of Honor. Bogen er én lang beretning om forskellige former for overgreb på piger og kvinder.
    HALLDÉN: Omskæring af kvinder.
    IRFANI: Revolutionary Islam in Iran, pp.264-268: Postscript.
    KHAYAT-BENNAI: Le monde arabe au féminin, pp.36-43: Les Mutilations sexuelles féminines, pp.43-46: Le Crime d'Honneur, pp.74-76: La précocité du mariage.
    MERNISSI: Women's Rebellion, pp.43-44: The Pursuit of Adolescent Girls.
    MINCES: Le femme dans le monde arabe, pp.46, 58 og 72-76: L'excision.
    SAADAWI: Evas skjulte ansigt, pp.20-25: Spørgsmålet, ingen ville besvare, pp. 26-39: Seksuelle overgreb på små piger, pp.49-61: Omskæring af piger.
    SCHIFFAUER: Die Gewalt der Ehre.
    TERRE DES FEMMES: Tod als Ehrensache. Frauenschicksale.

(12) ECHAMMARI: Homoseksualitet i Koranen.
    GOODWIN: Price of Honor, pp. 228 og 230-231.
    MERNISSI: Beyond the veil, pp.99-104: Sexual Problems in Rural Areas.
    MINCES: La femme dans le monde arabe, pp.49-55.
    WIKAN: Behind the Veil in Arabia, pp.168-186: The Xanith, a Third Gender Role? Det er ikke ualmindeligt, at f.eks. frisørsaloner i arabiske byer fungerer som steder, hvor forbudte stævnemøder aftales eller afholdes. Et besøg hos frisøren kan vare flere timer, når der først skal motioneres på baglokalets madras.
    Og utallige er de mandlige skandinaviske turister, der kan fortælle om obskøne tilbud fra arabiske drenge og mænd.

(13) ANWAR: Woman recreated, p.36.
    GOODWIN: Price of Honor, pp.132-133, 162, 250-251 m.fl.
    MERNISSI: Women's Rebellion, pp.37-38: The Great Tragedy of the Patriarchal Male.
    NAAMANE-GESSOUS: Au-delà de toute pudeur, pp.119-135: Femmes d'un seul homme, homme de plusieurs femmes.
    SCHIFFAUER: Die Gewalt der Ehre, p.116.

(14) MAUDUDI: Purdah and the Status of Woman in Islam, pp.96-107: Prevention of Sexual Lawlessness.
    QARADAWI: The Lawful and the Prohibited in Islam, p.149: The Prohibition of Approaching Zina.

(15) AZARI: Women of Iran, pp.107-113: Virginity: A Woman's Capital.
    DWYER: Images and Self-Images, pp.61-65: The Crisis of Defloration, pp.65-73: The Golden Age of Virginity.
    GOODWIN: Price of Honor, pp.92-93 og 279.
    KHAYAT-BENNAI: Le monde arabe au féminin, pp.46-49: La Virginité, pp.119-120: Une conduite d'opression exercée par les femmes.
    MERNISSI: Women's Rebellion, pp.34-45: Virginity and Patriarchy.
    NAAMANE-GUESSOUS: Au-delá de toute pudeur, pp.165-202: Vierges à déflorer, ou l'hymen comme volonté et comme représentation.
    SAADAWI: Evas skjulte ansigt, pp.40-48: Den ædle hinde man kalder 'ære'.
    WIKAN: Behind the Veil in Arabia, pp. 212-230: The Bride Should Be a Virgin, the Groom Should Be a Man.

(16) GOODWIN: Price of Honor, pp.68-69, 160 m.fl.

(17) AZARI: Women of Iran, pp.119-124: Prostitution.
    GOODWIN: Price of Honor, pp.61-64, 105, 231-232, 239 og 332.
    KHAYAT-BENNAI: Le monde arabe au féminin, pp.99-102: L'institutionalisation de la prostitution.
    MAZAHÉRI: La vie quotidienne des musulmans au moyen age, pp.64-65.
    MERNISSI: The Veil and the Male Elite p.184.
    MERNISSI: Women's Rebellion p.104.
    RIFAAT: La prostitution en droit public libanais.
    SAADAWI: Evas skjulte ansigt, pp.69-82: Det uægte barn og den prostituerede.
    WIKAN: Behind the Veil in Arabia, pp.141-167: Honor and Self-realization.

(18) QARADAWI: The Lawful and the Prohibited in Islam, pp.188-190: Temporary Marriage (Mut_ah).

(19) AZARI: Women of Iran, pp.124-134: Revolution, a Crusade against Sexuality and Pleasure.
    GOODWIN: Price of Honor, pp.115-116.
    HAERI: Law of Desire.

(20) Forfattere som Naguib MAHFOUZ og Nawal El SAADAWI fra Egypten (GOODWIN pp.11 og 331-334 & VESTERGAARD: Hun kæmper mod erotisk ofring af kvinder), Moniroo RAVANIPOOR fra Iran (GOODWIN pp.118-119), Dhabia KHAMEES fra Emiraterne (GOODWIN pp.146-148), Souad M. Al-SABAH fra Kuwait (GOODWIN pp.165-169), Naser Abu Zaid fra Egypten (BARFOED: Vil du være med mig? & BRAMMING: Ægteskabet kan koste dem døden & Lige for øjeblikket er de gift...) samt Abbas Maarufi og Farradj Sarkuhi fra Iran (BARFOED & BRAMMING: Ikke bare Rushdie) er blevet bandlyst og udsat for forskellige former for personforfølgelse, fordi de beskriver den barske virkelighed i de såkaldt islamiske lande.
    I juni 1992 blev den egyptiske menneskerettighedsforkæmper Farag Fouda myrdet (BRAMMING: Kampen om den rettes tro skærpes i Egypten), og i det seneste år er tre iranske forlæggere og forfattere fundet døde under mystiske omstændigheder.
    Men der er lyspunkter ind i mellem: Den marokkanske sociolog Fatima MERNISSI skrev sin første bog om kønsroller under pseudonym (Fatna Aït Sabbah), og hendes bog The Veil and the Male Elite (der slår en effektiv pæl gennem myten om flere hadîth-udsags troværdighed og beskriver, hvor langt vor egen tids mænd har fjernet sig fra Profeten Muhammads og Koranens kvindesyn) var i mange år bandlyst i hendes hjemland, men blev oversat og udgivet i USA og Europa. I dag udkommer hendes bøger også i Marokko, og hun er ansat som forsker ved universitetet i Rabat!

(21) AGARWAL: Structures of Patriarchy.
    CHANG: Snørede fødder.
    LERNER: The Creation of Patriarchy.
    JASCHOK: Women & Chinese Patriarchy. Submission, Servitude and Escape.
    VOGT: Orientens kvinner. (Kina, Japan, Indien, Midtøsten og Nordafrika)

(22) CHANG: Snørede fødder.
    JASCHOK: Women and Chinese Patriarchy, pp.58-60: The Social Aspects of San Po Tsai, pp.229 og 253.
    KHAYAT-BENNAI: Le monde arabe au féminin, pp.28-34: Les harems, pp.113-115: Les femmes gardiennes de leurs chaînes - les vieilles femmes.
    LACOSTE-DUJARDIN: Mütter gegen Frauen. Mutterherrschaft im Maghreb.
    MERNISSI: Beyond the Veil, pp.121-136: The Mother-in-Law.
    NAAMANE-GUESSOUS: Au-delà de toute pudeur, pp.91-94: La belle-mêre - une marâtre?

(23) KHAYAT-BENNAI: Le monde arabe au féminin, pp.247-254: Problemes communs avec toutes les femmes du tiers-monde.

(24) STOWASSER: The Status of Women in Early Islam, pp.32-33: The women of the Prophet.
    El-ZAYAT: Mütter der Gläubigen.

(25) BASHIER: Muslim Women in the Midst of Change.
    DOI: Women in the Qur'an and the Sunnah, p.13.
    MAUDUDI: Purdah and the Status of Woman in Islam, pp.191-194: Covering the Face.
    QARADAWI: The Lawful and the Prohibited in Islam, pp.155-159: The Display of Women's Adornment: What Is Permissible and What Is Not.

(26) Med til historien hører, at shaikhen i 1966, mens han var rektor for det islamiske universitet i Madîna, erklærede, at solen drejer rundt om jorden - og tre år senere, at jorden er flad. Han måtte dog revidere sine opfattelser; men det diskvalificerede ham ikke til i 1976 at blive udnævnt til minister for videnskabelig forskning!
    Da den egyptiske forfatter Nawal el Saadawi skrev en kritisk artikel om shaikhens påstande om Islams kvindesyn og argumenterede, at man godt kunne være en god muslim kvinde med utilsløret ansigt, blev hun beskyldt for at være korrupt og anti-islamisk og at opfordre kvinderne til umoral! GOODWIN: Price of Honor pp.211-212 og 332.

(27) ibid. p.264.

(28) ibid. pp.160-161.

(29) ibid. p.143.
    Det er ej heller et særsyn her på vore breddegrader, at nidkære muslimske kvinder beholder tørklædet på selv til arrangementer, hvortil mænd udtrykkelig er forment adgang!

(30) ibid. pp.271-272.

(31) HUSAIN: Why a Modest Dress? (den anonyme kvindelige forfatter er amerikansk konvertit)
    NAKATA: View through Hijab. (den kvindelige forfatter er japansk konvertit)
    NAKATA & ANDERSON: Hijab. The View From the Inside. (de kvindelige forfattere er hhv. japansk og amerikansk konvertit)
    RASSOUL: Wenn muslimische Mädchen weinen. (den kvindelige forfatter er tysk konvertit)
    Af ultra-ortodokse klassikere af samme skuffe kan nævnes
    MAUDUDI: Purdah and the Status of Woman in Islam.
    NADVI: Modesty and Chastity in Islam.
    QARADAWI: The Lawful and the Prohibited in Islam.

(32) Grafitti set i Gaza 1988: 'Hamas betragter utilslørede som en slags kollaboratører, som det er deres religiøse pligt at henrette.' GOODWIN: Price of Honor, pp.289 og 300.

© Aminah Tønnsen, 1998