Islam
i europæisk klædedragt:
12.
DET 'NYE' TØRKLÆDE
Af
Aminah Tønnsen
Frihed
er bl.a. retten til at være forskellig, noget
for sig selv.
Ebbe
Kløvedal Reich
De
fleste danske muslimer - både dem, der kan føre deres slægt flere
hundrede år tilbage i den danske muld, og 'nye danskere', der enten er født
her i landet af indvandrere eller er kommet hertil fra muslimske lande i
deres tidlige barndom - vælger at kombinere en almindelig, diskret klædedragt
med et såkaldt islamisk tørklæde, der dækker hår og hals. Tørklædet
har fold i siden og holdes ofte sammen med en nål under hagen. Tørklædet
er ofte ensfarvet hvidt, men kan også være diskret mønstret i dæmpede
farver.
Men et ganske almindeligt 'dansk' tørklæde krydset i
nakken, bundet på issen og kombineret med en højhalset pullover, eller
et tørklæde krydset under hagen og bundet i nakken, anses ikke for
'korrekt islamisk'. Helt galt bliver det, hvis man om vinteren drister sig
til at udskifte tørklædet med en strikket hue, et strikket rør eller et
langt tørklæde slået om hoved og hals. Og flere og flere opfatter en
ankellang, ensfarvet, mørk (og uendelig trist) løsthængende
frakke-lignende overdragt som eneste 'korrekte' udebeklædning - selv om
den faktisk i almindelig dansk blæsevejr afslører langt mere af kroppens
former end en kraftig vindjakke. Forstå det, hvem der kan; men vi skal
altså partout uniformeres her på tærskelen til det 21. århundrede -
1400 år efter Profetens død!
Men er det ikke lidt hysterisk og umodent at tillægge
et stykke stof en så enorm betydning? Hvorfor ikke tolke hoveddækket i
24:31 billedligt - som et usynligt slør, man omgiver sig med i kraft af
beskeden adfærd og levevis sammenkædet med diskret og anstændig klædedragt?(1)
Det
er Ham, der har nedsendt Bogen til dig (Muhammad). Deri er der tydelige
tegn - det er Bogens grundlag. Andre tegn er billedlige. De vildfarne
tolker de billedlige tegn (bogstaveligt) og sår usikkerhed og splid med
deres fortolkning. (3:7)
På
Profetens tid var det almindeligt, at både kvinder og mænd bar et hoveddække.
Det var både et værdighedstegn og en beskyttelse imod sol, ørkensand,
vind og vejr. Nogle af kvinderne har åbenbart haft for vane at lade
hoveddækkets ender hænge ned ad ryggen, så de blottede deres bryster i
en åbenbart ekstremt udvidet halsudskæring. Det har givet anledning til,
at svage sjæle blandt mændene opfattede disse skødesløse kvinder som 'allemands-eje',
som de havde ret til at forulempe efter forgodtbefindende.
Derfor blev kvinderne påbudt at tildække deres
bryster for at vise for omverdenen, at de var respektable kvinder med grænser
i forhold til fremmede mænd (33:59). Hyklere (dvs. de, der udgav sig for
at være troende, men ikke var det i hjertet) og andre svage sjæle med
perverteret tankegang, der ikke ville respektere dette signal og alligevel
forulempede disse kvinder, blev stillet én eller anden form for straf i
sigte fra myndighedernes side (33:60).
At det er strafbart at forulempe andre mennesker er der
ikke noget at indvende imod - ej heller i vore dage; men det er tegn på sørgelig
mangel på indfølingsevne og realitetssans, når man selv hos
anden-generations indvandrerunge, der er opvokset her i landet, gang på
gang møder opfattelsen af, at mængden af stof en kvinde hyller sig ind i
- og specielt om hun går med tørklæde - er et ufejlbarligt barometer
for hendes religiøsitet og ærbarhed. For en kvinde behøver ikke nødvendigvis
være løsagtig, blot fordi hun ikke går med tørklæde, og de muslimske
kvinder, der bevidst fravælger tørklædet, er i mange tilfælde mindst
lige så 'praktiserende' som deres tilhyllede medsøstre. Og mange af de
kvinder (muslimske som ikke-muslimske), der ikke går med tørklæde,
overskrider ej heller de grænser, som Koranen fastlægger for
anstændig adfærd mennesker imellem. Oprigtig gudstro kommer indefra og
kan naturligvis ikke måles ved et eller flere stykker stof.
De
allerfleste muslimske lærde har i tidens løb ment, at en kvindes hår,
hals og kindben virker seksuelt tiltrækkende på mænd og derfor nødvendigvis
bør tildækkes, således at kun selve ansigtet er synligt;(2) men
til syvende og sidst må det vel være helhedsindtrykket, der
er det afgørende - for det tilhyllede kan såmænd ofte virke mere æggende
end det nøgne!
Ethvert
hår (eller tørklæde for den sags skyld) kan virke tiltrækkende og
utrolig sexet, når det ses på en kvinde, der både klæder og bevæger
sig udfordrende, som det er almindeligt i annoncer og reklamefilm.(3)
Men at påstå, at ganske almindeligt hår på en kvinde, der både klæder
og bevæger sig på ganske normal vis, kan virke seksuelt udfordrende, er
fuldstændig ude af proportion. Utildækket hår burde ikke være noget
problem overhovedet, når det gælder almindelig social kontakt mennesker
imellem.
Begrundelserne
for at bære hidjâb er mangfoldige.(4) Mange kvinder
begrunder deres valg med et ønske om ikke at ville bedømmes på deres
udseende; men ligger der ikke noget paradoksalt i, at de - når de som
modtræk til den efter deres opfattelse uanstændige klædedragt tilhyller
sig fuldstændigt eller går med tørklæde - forventer respekt netop
fordi de går med tørklæde? Dybest set er der vel ikke forskel på
at fokusere på et tørklæde - eller på mangelen på samme!
Andre ønsker med hidjâb at signalere afstandtagen
fra 'vestlig dekadence'(5) og synes ikke at have forstået, at
hidjâb i vore dage lige så meget er blevet en camouflage for
'muslimsk dekadence' - og så er man jo lige vidt!
Kvinder
såvel som mænd påstår, at sløret beskytter kvinden og giver hende værdighed.
Beskyttelse imod én ting vil dog uvægerligt betyde udelukkelse fra noget
andet; men har man hørt en påstand ofte nok, ender man med selv at tro på
den og lovprise den!
Mange kvinder forsvarer deres ensfarvede klædedragt og
det hvide 'islamiske' tørklæde med, at katolske nonner jo også går sådan
klædt som et tegn på religiøsitet og ærbarhed; men sammenligningen
halter ganske betydeligt, for nonnedragten signalerer også
selvvalgt livslang askese, afsondrethed, cølibat og total seksuel
afholdenhed - alt sammen ting, der er direkte forbudt i Koranen
(57:27). Ganske som den anden yderlighed - vilkårlige seksuelle
forbindelser - er det (17:32 og 24:33). Islam er også i denne forbindelse
religionen 'på midten': Den anerkender, at et godt og naturligt
seksualliv er nødvendigt for den fysisk/åndelige balance, men lægger
det i nogle ydre rammer: ægteskabet.
I dette århundrede er sløret blevet brugt for at
fremhæve sin identitet i forhold til kolonimagter og som et symbol på
national frihedskamp - og senere hen som et symbol på massernes oprør
mod korrupte regimer, diktatur og fattigdom. Her i landet ligger der bag
alle gængse begrundelser for brugen af 'det nye tørklæde' tydeligvis et
ønske om accept og respekt fra omverdenen. Og mange kvinder bruger - mere
eller mindre ubevidst - 'det nye tørklæde' og mere ekstreme former for
tilsløring som krykkestok i deres søgen efter selvværdsfølelse og
identitet i et samfund, hvor der ofte ses ned på personer med 'afvigende'
navn eller hudfarve. Og hvor Islam og muslimer i mediernes stereotypi
fremstår som et uønsket og mindreværdigt kulturelt fremmedelement.
Kultur
er under stadig forandring, og begreber som blufærdighed og ærbarhed
skifter fra kultur til kultur. Hvad der i én kultur eller én bestemt
tidsalder opfattes som anstændigt, behøver ikke nødvendigvis opfattes
som anstændigt i en anden kultur eller en anden tidsalder.
Og det kan skabe paradokser og groteske situationer,
hvis indvandrere stædigt fastholder deres hjemlands normer for anstændighed.
Som f.eks. når en kvinde - ganske i overensstemmelse med det arabiske
ideal om ærbarhed (som mange unge arabere i øvrigt også sætter spørgsmålstegn
ved i dag) - går i vandet med alt tøjet på. For her på vore
breddegrader opfattes vådt tøj, der klistrer til kroppen, ganske modsat:
Nemlig yderst sexet! Hjemlige diskoteker kårer fra tid til anden miss'er,
hvor kandidaterne iført T-shirt går en tur under bruseren, før de betræder
podiet og udsætter sig for dommernes og publikums kritiske blikke.
Herhjemme er en diskret, tækkelig badedragt så afgjort mere passende for
en kvinde, der vil undgå at tiltrække sig fremmede mænds opmærksomhed
- også selv om hun derved lader mere end ansigt og hænder være utildækkede!
Klæder man sig tækkeligt og diskret har man ikke brug
for hverken tørklæde eller eksotiske gevandter for at signalere, hvor
ens grænser går i forhold til det andet køn. For almindelig anstændig
påklædning, adfærd og kropssprog kan udgøre et usynligt hidjâb
- hvis blot mændene er modne nok til at acceptere og respektere det! Som
det fortælles, at Profeten har sagt:
Det sande slør er i mændenes øjne.
Der
er ingen som helst grund til, at muslimske kvinder i Danmark skal være
med til at fastholde et komplet u-islamisk seksualbegreb, ifølge hvilket
kvinden er den syndefulde, forføreren, der spreder umoral og kaos (fitna)
- og manden blot det sagesløse offer.(6) Koranens beretning om
skabelsen og om Adam og hans hustru i Paradisets Have er ikke til at tage
fejl af:(7)
Satan
fik DEM til at fejle. (2:36)
Ved
list og svig forårsagede han DERES fald. DE smagte af træet. (7:22)
Mænd
og kvinder er ifølge Koranen skabt af samme livscelle. Mænd og
kvinder er lige ansvarlige for samfundsmoralen. Mænd og kvinder er
lige ansvarlige for menneskehedens storhed eller fald! Som det fortælles,
at Profeten har udtrykt det:
Kvinden
er mandens tvillingehalvdel.
* * *
Noter:
(1)
ECHAMMARI: Tanker og tørklæder.
(2)
KHATTAB: The Muslim Woman's Hand Book, p.16.
QARADAWI:The Lawful and the Prohibited in Islam, pp.
154: The Prohibition of Looking at the 'Awrah of Others, pp.154-155: What
May Be Seen of the Man or Woman, pp.159-161: Women's 'Awrah.
WIKAN:
Behind the Veil in Arabia, pp.53-54.
(3)
Se f.eks. reklamen fra firmaet VERSACE, der har været bragt adskillige
gange i Le nouvel Observateur i foråret 1996. Kvinden på reklamen bærer
et tørklæde trukket godt ned i panden (som mange muslimske kvinder
mener, er det eneste saliggørende), men har bare arme og overkrop! Samme
virkning får man, dersom man sætter et 'islamisk' tørklæde sammen med
kropsnære cowboybukser og en stram, kort bluse (som det ses fra tid til
anden i det hjemlige gadebillede).
Og i kataloget ETNISK BOOKING, hvor 37 unge m/k med
indvandrer- eller flygtningebaggrund præsenteres som oplægsholdere eller
gæsteundervisere, indtager den ene af katalogets to hidjâb-klædte kvinder en
positur, der står i dyb kontrast til det signal, man umiddelbart skulle
tro, hun via sit tørklæde ønsker at sende til omverdenen.
(4)
ALLAMI: Voilées, dévoilées, pp.147-160: Un petit sondage sur le terrain.
ANWAR: Woman Recreated, pp.97-99: Use of Chadar.
AZARI: Women of Iran, pp.43-57: The Veil and its
Significance for the Iranian Women.
CHRISTIANSEN:
At vælge sløret.
MACLEOD:
Accommodating Protest, pp.97-124: Women's Symbolic Action: The New Veiling
in Lower-Middle-Class Cairo, pp.125-141: The New Veiling as Accommodating
Protest.
BRAMMING:
Det indre slør (interview med Fatima Mernissi).
(5)
HUSAIN: Why a Modest Dress?
NAKATA: View through Hijab.
NAKATA & ANDERSON: Hijab. The View From the Inside.
MAUDUDI: Purdah and the Status of Woman in Islam,
pp.4-83.
(6)
MERNISSI: Beyond the Veil, pp.27-45: The Muslim Concept of Active Female
Sexuality.
SAADAWI:
Evas skjulte ansigt, pp.128-134: Manden - den guddommelige. Kvinden - den
syndefulde, pp.164-187: Arabernes kærligheds- og seksualliv.
SABBAH:
Woman in the Muslim Unconscious, pp.23-59: The Religious Erotic Discourse.
(7)
ANWAR: Woman Recreated, pp.77-79: Adam and Eve Theory.
©
Aminah Tønnsen, 1998
