| Islam set
indefra:
Islam set indefra

Aminah Echammari
ISLAMISK STUDIEBOGSSAMLING
i samarbejde med Etnisk Debatforum
Copyright Islamisk Studiebogssamling 1995
ISBN 87-89285-07-7
Forord til internet-udgaven
Bogen Islam set indefra blev kun trykt
i et mindre oplag og derfor hurtigt udsolgt. Mange har siden spurgt forgæves efter den,
og jeg har blot kunnet henvise til bibliotekerne. Nu, hvor Islamisk Studiebogssamling har
fået sin egen hjemmeside, er det oplagt at lægge bogen ud på nettet. Der er kun rettet
et par skønhedsfejl i forhold til første-udgaven.
Aminah Tønnsen Echammari, marts
1999
Forord
I den vestlige verden er den mest udbredte og
rodfæstede opfattelse af Islam, at det er den negative modsætning til 'vestlig
civilisation'. Islam er 'det fremmede' pr. definition og altså en trussel imod
'civilisationen' og dennes udbredelse.
Medierne - og dermed også befolkningen i Europa -
identificerer næsten udelukkende Islam med fatwaen mod Salman Rushdie, præstestyret i
Teheran, små ekstreme religiøse gruppers politiske terror-handlinger og 'hellig krig'.
Men alt dette er kun en lille del af virkeligheden i de
mange lande, hvor Islam er hovedreligion. Ganske som de forskellige kristne
tros-retninger, kirker og dogmer gennem tiden har lagt navn til heksebrændinger,
bogbrændinger, korstog og kulturimperialisme, så kan også Islam misbruges magtpolitisk
i populismens navn.
Men Koranen indeholder også store humanistiske tanker om
enhed i mangfoldigheden og respekt og tolerance over for medmennesker -også anderledes
troende.
Islam er Danmarks næststørste religion, og blandt
muslimer er der lige så mange individuelle, nationale og etniske måder at praktisere
religionen på, som inden for kristendommen - fra den verdslige muslim, der forholder sig
til Islam som en del af sin kulturelle identitet, til den almindelige praktiserende
muslim, der kommer i moskeen af religiøse og sociale årsager, og uden at være mere
fanatisk end en gennemsnitlig dansk kirkegænger.
Den fjendtlighed, som man i Vesten føler over for Islam,
virker for en almindelig muslim og borger i Europa absurd og fuldstændig ude af
proportioner. De etniske minoriteter i Danmark bliver alle som én påklistret den
fjendtligt betonede etikette 'muslim', hvad enten de er fra Bosnien eller Bangladesh, og
hva denten de er religiøse eller ej.
For at nedbryde de mange fordomme om Islam, er det vigtigt
at oplyse om de positive og progressive kræfter i Islam - for Islam kan være en både
enkel, smuk og livsbekræftende tro. Og det er denne side af religionen, denne bog
forsøger at give indblik i.
Måtte denne bog give stof til eftertanke for
muslimer såvel som ikke-muslimer.
Bashy Quraishy, 1995
© Aminah Tønnsen
(Fortsættes)

|