Djihâd:

Den store Djihâd
- ansvar for samfundsudviklingen

Den store Djihâd er en aktiv og kontinuerlig kamp og stræben - ikke for at opnå materielle goder, anseelse eller magt, men for med fredelige midler at udrydde det onde i samfundet, og for at skabe et retfærdigt samfund i Koranens ånd. Et samfund, hvor ingen diskrimineres, lider nød eller berøves de mest fundamentale rettigheder.
    I praksis kan Den store Djihâd udmøntes i engagement i f.eks. politik, oplysnings-, nødhjælps- og fredsarbejde, for etnisk og køns-ligestilling, for menneskerettigheder, for bedre vilkår for familier, børn, gamle, syge og handicappede, eller for naturbevarelse, dyrebeskyttelse og bæredygtig økonomi. Alt sammen noget, der hænger nøje sammen med menneskets status som khalîfa, Guds forvalter og stedfortræder på jorden, og det dermed forbundne ansvar. At engagere sig i Den store Djihâd betyder med andre ord: At tage aktivt del i samfundsdebatten og på ansvarlig vis være med til at lede samfundsudviklingen i den rigtige retning:

Det er foreskrevet jer at stræbe og kæmpe (for Guds Sag), selv om det byder jer imod. For det er vel muligt, at I nærer uvilje imod noget, der er godt for jer - og holder af noget, der er skadeligt for jer. Gud er alvidende; men I er uvidende. (2:216)

Stræb og kæmp for Guds Sag og vid, at Gud hører og ved alt (og kender jeres egentlige motiv til at deltage i kampen). (2:244)

I er det bedste fællesskab - opstået (til at virke til gavn) for hele menneskeheden ved at påbyde det gode, afværge det onde og tro på Gud. (3:110)

Troede I (virkelig), at I vil betræde Haven, før Gud har prøvet dem blandt jer, der ihærdigt stræber og kæmper (for Han sag), og (Han) kender de udholdende? (3:142)

De troende stræber og kæmper for Guds Sag. De vantro (der ikke handler i overensstemmelse med Guds love og forord ninger) kæmper for Den Ondes sag. Bekæmp Satans venner; hans list vil aldrig lykkes. (4:76)

Bekæmp med fasthed den uretfærdighed, der florerer i jeres nærmeste omgivelser, og vid, at Gud er med de gudfrygtige. (9:123)

Lyt ikke til de vantro, men stræb og kæmp ihærdigt for Guds Sag. (25:52)

Vi vil visselig lede dem, der ihærdigt stræber og kæmper for Vor sag, til Vor vej. Gud er visselig med de retfærdige. (29:69)

Hvis det havde været Guds vilje, kunne Han visselig selv have forsvaret Sin egen sag; men Han lader de vantro udfordre jer for at sætte jeres tro på prøve. (47:4)

Oh I troende! Gud vil hjælpe jer, hvis I vil stræbe for Hans sag, og Han vil styrke jer (at I ikke træder fejl). (47:7)

Hvis I svigter Guds Sag, vil Han sætte andre i jeres sted, der ikke vil være som jer (og som mere ihærdigt vil stræbe for Hans sag). (47:38)

Vær tålmodig og vedholdende i din stræben for Gud. (74:7)

At stræbe og kæmpe for Guds Sag er sjældent omkostningsfrit - især i tider og samfund, der styres af økonomiske og magtpolitiske interesser mere end af retfærdighed, omsorg for medmennesket og respekt for Gud og Hans skaberværk. Alt efter, hvor stor en indsats, man er villig til at yde - og på hvilke områder man føler sig bedst rustet til at tage kampen op - koster det både tid, kræfter og penge. Og man må være forberedt på, at kampen i yderste konsekvens føres med den personlige frihed og livet som indsats. For overalt i verden findes der korrupte, snæversynede og egoistiske mennesker, der følger vantroens vej og tænker mere på egne end på globale interesser og ikke viger tilbage for at rydde uønskede personer af vejen. At sætte livet til i kampen for retfærdighed skal dog aldrig være et mål i sig selv; men man bør være bevidst om, at det kan være den pris, man må betale for sit engagement:

Den, der støtter en retfærdig sag, vil få del i dens velsignelser. Den, der støtter en uretfærdig sag, skal stå til ansvar derfor. Gud råder over alt. (4:85)

De troende, der ikke stræber og kæmper for Guds Sag, er ikke lig dem, der stræber og kæmper for Hans sag med deres ejendom og liv som indsats. De, der stræber og kæmper for Guds Sag på denne måde, står højere i Guds øjne end dem, der ikke stræber. Guds nåde omfatter alle troende; men de, der stræber og kæmper, vil blive begunstiget af Ham (frem for de passive). Gud er tilgivende og barmhjertig. (4:95-96)

Gå fremad - hvad enten I finder det let eller svært (at gøre). Stræb og kæmp for Guds Sag med jeres ejendom og liv som indsats. Det er til jert eget bedste, om I blot vidste det. (9:41)

Blandt de troende er der nogle, der har ført deres pagt med Gud ud i livet. Nogle har realiseret den (til det yderste) - andre tøver stadig; men de har aldrig taget afstand fra deres beslutning.  Gud vil belønne de retfærdige for deres retfærdighed og straffe hyklerne - hvis det er Hans vilje - eller forbarme sig over dem. For Gud er kærligt overbærende og allerbarmhjertigst. (33:23-24)

De, der kæmper for Guds Sag, vil ikke gå glip af belønningen derfor. Gud vil vejlede dem til det bedre og indlemme dem i de haver, Han har forjættet dem. (47:4-6)

***

Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, thi de skal mættes. Salige er de barmhjertige, thi dem skal der vises barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet, thi de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, thi de skal kaldes Guds børn. (Mattæus 5:6-9)

Skulle det gå så galt, kan man med fortrøstning se fremtiden i møde - såfremt kampen vel at mærke bliver ført inden for de i Koranen givne rammer:

Sig ikke om dem, der må lade livet for Guds Sag: "De er døde!" Nej! De lever (i Det Hinsidige), selv om I ikke kan fatte det. I vil visselig blive prøvet ved angst, sult, fattigdom, død og tørke; men forkynd det glædelige budskab for dem, der, når lidelse rammer dem, siger: "Vi tilhører Gud, og til Ham skal vi vende tilbage." (2:154-156)

Hvis I bliver dræbt eller dør på Guds Vej (da vid), at Guds nåde og tilgivelse er langt bedre end alle de skatte, de vantro kan samle (på jorden). Hvis I dør eller bliver dræbt, vil I visselig vende tilbage til Gud. (3:157-158)

Tænk ikke på dem, der må lade livet på Guds Vej, som (virkelig) døde. De lever hos Herren, rigeligt underholdt. De fryder sig over Guds underhold og er fulde af fortrøstning hvad angår fremtiden for dem, de efterlod sig (på jorden), og som (endnu) ikke har fulgt dem: At de hverken behøver frygte (døden) eller sørge (over de døde). De fryder sig over Guds nåde og barmhjertighed og over, at Gud virkelig belønner de troende. (3:169-171)

De, der forlader deres hjem for Guds Sag og bliver dræbt eller dør (for sagen), vil blive rigeligt underholdt af Gud. Han er visselig den ypperligste forsørger. Han vil føre dem til et sted, der opfylder alle deres forhåbninger. For Gud er alvidende og kærligt overbærende. (22:58-59)

At tro på Gud og Hans sendebud og at stræbe og kæmpe for Guds Sag med jeres liv og ejendom er det bedste for jer, om I blot vidste det. Han vil tilgive jer jeres synder og indlemme jer i haver med rislende strømme og smukke boliger - Evighedens Haver. Det er den højeste lyksalighed. Og mere, der vil behage jer (stiller Han jer i udsigt): Hjælp og en snarlig sejr. Så forkynd glade tidender for de troende. (61:11-13)

Koranens opfordring til djihâd, til kamp for Guds Sag, gælder alle troende - både jøder, kristne og muslimer. Det er i alles interesse at skabe frie, retfærdige samfund, hvor ingen diskrimineres eller lider nød eller overlast. Og Koranen henviser til, at en sådan opfordring også blev givet i Moseloven og Evangeliet:

Gud har indgået en pagt med menneskene, at deres liv og ejendom tilhører Ham, at de skal stræbe og kæmpe for Hans sag, og at de (om nødvendigt) må dø for sagen - til gengæld for et liv i Paradisets Have. Dette har Han forpligtet sig til ved Moseloven, Evangeliet og Koranen. Og hvem er mere trofast mod sine pagtsfæller end Gud? Fryd jer over den pagt, I har indgået - det er den højeste lyksalighed. (9:111)

***

Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det. (Mattæus 16:25)

Du skal udrydde det onde af din midte. (5. Mosebog 13:6)

Enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller far eller mor eller børn eller marker for mit navns skyld, får det hundreddobbelt igen og arver evigt liv. (Mattæus 19:29)

Mange mennesker er i vore dage helt holdt op med at spørge sig selv, om det samfund, de lever i, og deres egen livsførelse er i overensstemmelse med Guds ønsker. Eller de tilsidesætter bevidst Guds påbud, fordi de finder dem overflødige, besværlige og hæmmende og nægter at lade sig binde af noget. Det fører i sidste ende til utilfredshed og ufred i sjælen, til strid og krig mennesker imellem, og til ødelæggelse af Guds skaberværk:

Hvis nogen skulle ønske en anden religion end gudhengivelse, vil han ikke kunne drage den ringeste nytte af den, og i Det Hinsidige vil han være blandt taberne. (3:85)

Vær ej heller ligesom dem, der siger: "Vi hører!" men ikke adlyder. For de værste skabninger i Guds øjne er dem, der ikke vil bruge deres evner til at (forsøge at) forstå Budskabet. (8:21-22)

Den, der lader sig vejlede, gør det til sit eget bedste. Og den, der lader sig vildlede, går sin egen fortabelse i møde. (17:15)

Vi har visselig åbenbaret Bogen med sandheden til dig (Muhammad), som en vejledning til alverden. Den, der lader sig vejlede, gavner sin egen sjæl; men den, der forvilder sig, skader sin egen sjæl. Du er ikke sat til at varetage deres interesser. (39:41)

***

Den ugudelige ser det og græmmer sig, han skærer tænder og synker sammen. Hvad de ugudelige ønsker, lykkes ikke. (Salme 112:10)

Kæmp for alt, hvad du har kært, dø om så det gælder!
Da er livet ej så svært, døden ikke heller.

Chr. Richardt 1867   

(fortsættes)   

© Aminah Tønnsen