Den indre fred - fred med Gud
Men hvad er den dybere årsag til,
at så mange mennesker ikke lever i fred og harmoni med sig selv? Det er
ganske enkelt, at de ikke lever i fred med Gud og hårdnakket nægter at
give sig hen til Ham.
Men hvorfor skulle vi give os
hen til Gud? Er vi ikke i stand til selv at styre vort eget liv og verdens
gang?
Nej! Mennesket har tendens
til at overvurdere sig selv og sætte sig selv op på en piedestal. Det er
Gud, der har skabt mennesket og den verden, det lever i. Følgelig er det
hævet over enhver tvivl, at Gud er den, der allerbedst ved, hvad der
gavner mennesket - og hvad der skader det. Gudhengivelse (dvs. bevidst og
oprigtigt at leve, som Gud vil det, og som Han har meddelt os det gennem
Sine profeter og sendebud) er nøglen til fred med Gud. At give sig hen
til Gud og tillidsfuldt og uden forbehold gøre Guds vilje til ens egen, gør
livet fuldstændigt, idet gudhengivelse er, hvad Gud lige fra begyndelsen
har tiltænkt mennesket - af lutter kærlighed og omsorg for os:
Åbn dit hjerte for Guds evige
og uforanderlige Lov - oprigtigt, og i overensstemmelse med den
menneskelige natur, som Gud har skabt den. Lad der ikke ske nogen
forandring i Guds skabelse. Det er religionen for alle; men de fleste
mennesker forstår det ikke. (30:30)
Tror mennesket, at det er
overladt til sig selv - uden mål og med? (75:36)
Gud ønsker at lette og lindre
(jeres byrder), for mennesket er skabt svagt. (4:28)
Dette er visselig Min vej. Den
er lige. Følg den! Følg ikke andre stier, thi de vil føre jer på
vildspor. (6:153)
Enhver, der helt og holdent
giver sig hen til Gud og er ret færdig, vil blive belønnet af Herren.
Han behøver hverken frygte (dommen) eller sørge (over afgørelsen).
(2:112)
Lovpris Herren før solen står
op, før den går ned, om natten og ved dagens yderpunkter, at du må få
fred i sindet. (20:130)
***
Kom, lad os kaste os ned, lad
os bøje os, lad os falde på knæ for Herren, vor skaber, for han er
vor Gud, og vi er hans folk, de får, han vogter. (Salme 95:6-7)
Ikke kun menneskene, men alt det
skabte bøjer sig for Gud. Derfor hedder Islam også dîn ul-fitrah -
naturens religion:
Alt og alle i de syv himle og på
jorden lovpriser Gud. Der er intet, der ikke lovpriser Ham. Og dog forstår
I (der afviser troen) ikke, hvorledes de kan lovprise Ham; men Gud er
visselig kærligt overbærende og tilgivende. (17:44)
Ser I ikke, at alt levende i
himlene og på jorden - også fuglene med deres udbredte vinger -
lovpriser Gud? Hver eneste lovpriser på sin egen måde, og Gud er
vidende om alt, hvad de gør. (24:41)
Men til forskel fra den øvrige
skabelse, skal menneskene selv hver især vælge at leve i fred med Gud -
og dermed i fred med sig selv:
Vil de (virkelig) følge en
anden religion end Guds, hvor dog alt og alle i himlene og på jorden -
villigt eller uvilligt - giver sig hen til Ham? Til Ham skal de alle
vende tilbage. (3:83)
Sandheden er (nu) kommet fra
Herren. Lad den, der vil, tro - og lad den, der vil, afvise at tro.
(18:29)
Vi har visselig vist ham Vejen.
Om han vil være taknemmelig eller utaknemmelig, er op til ham selv.
(76:3)
Har man bevidst valgt at leve i fred
og harmoni med Gud, vil man ganske naturligt føle dyb taknemmelighed,
respekt og ærefrygt for alt det skabte. Gud er verdenernes Herre, og Han
har betroet alt det skabte i menneskenes varetægt, for at vi skal
forvalte det i Hans sted. Han har skabt alting til gavn og nytte for os;
men vi har ikke ret til at misbruge og ødelægge Hans skaberværk. Og vi
skal - som altid - stå til ansvar for vore handlinger:
Han har gjort jer til Sin
stedfortræder på jorden. Han har ophøjet nogle af jer i rang over
andre for at prøve jer i de gaver, Han har givet jer. (6:165)
Og Han har underlagt jer alt,
hvad der er i himlene og på jorden som en gave fra Ham. I
dette er der visselig tegn for de eftertænksomme. (45:13)
Anret ej kaos på jorden,
eftersom alt dér er ordnet på bedste måde. Og påkald Ham med ærefrygt
og håb. Guds barm hjertighed er med de retfærdige. (7:56)
Han har skabt alt i (perfekt)
balance, som I ikke må ødelægge. (55:7-8)
Han har gjort jer til Sin
stedfortræder på jorden. Den, der nægter at vedkende sig ansvaret,
vil bære ansvarets byrde. (35:39)
Ved at vedkende os vort ansvar, og
ved at følge Guds vejledning i omgangen med alt det skabte, vil vi opnå
fred og harmoni med os selv og Gud:
De, der tror, og hvis hjerter
finder fred og fortrøstning i at ihukomme Gud - for hjerter finder
visselig fred og fortrøstning i at ihukomme Gud. De, der tror og gør
gode gerninger, vil opnå indre fred og harmoni, og et ypperligt hjem
venter dem (i det Hinsidige). (13:28-29)
Vi kommer til dig med et tegn
fra Herren. Fred vil være med dem, der følger Hans vejledning. (20:47)
Det arabiske ord for Gud, Allah, har
ingen flertalsform, og fuld-kommen fred med Gud kan kun opnås ved at
tjene og tilbede den eneste sande og almægtige Gud, alverdens skaber og
opretholder:
Jeres Gud er én gud. Der er
ingen anden gud end Ham, den Allernådigste, den Allerbarmhjertigste.
(2:163)
Sig: "Min bøn, mine ofre,
mit liv og min død er viet (udeluk kende) til Gud, verdenernes Herre.
Han har ingen partnere. Dette er det blevet mig påbudt (at tro og
forkynde), og jeg er den første til at give mig hen til Ham."
(6:162-163)
Han er Gud. Der er ingen anden
gud end Ham. Den Suveræne, den Hellige, Kilden til Fred, Vogteren,
Beskytteren, den Almægtige, den Genoprettende, den Allerhøjeste. Æret
være Gud! (59:23)
Sig: "Han er Gud, den
Eneste Ene. Gud, alverdens evige tilflugt og allestedsnærværende ophav. Han avler ikke afkom, ej
heller er Han blevet avlet; og ingen er Hans lige!" (112:1-4)
***
Hør Israel! Herren vor Gud,
Herren er én. (5. Mosebog 6:4)
Før mig blev der ikke dannet
nogen gud, og efter mig vil der ingen være; jeg, kun jeg er Herren, der
er ingen anden frelser end mig. (Esajas 43:10-11)
Da svarede Jesus: "Der står
skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene." (Mattæus
4:10)
Det betyder, at mennesket skal frigøre
sig fra alle falske guder, for ingen kan være tro imod to eller flere
herrer, uden at der opstår kaos og konflikt. Afguder behøver ikke nødvendigvis
være gudestøtter eller -billeder. Det kan lige så vel være egoisme,
materialisme, magt, folkelige traditioner eller persondyrkelse:
Når der siges til dem: "Følg,
hvad Gud har åbenbaret!" siger de: "Nej! Vi følger vore forfædres
skikke." Hvad nu, hvis deres forfædre manglede både indsigt og
vejledning? De vantro er som en dyreflok, der blot opfatter nogle lyde,
når der råbes til dem. Døve, stumme og blinde (er de) og gør ikke
brug af deres sunde fornuft." (2:170-171)
Der må ikke være tvang i
religiøse anliggender. Troens rette vej er nu klart adskilt fra
vildvejene (og enhver kan frit træffe sit valg). Den, der ikke tror på
falske guder, men på Gud (alene), har grebet et ubrydeligt bånd (der fører
til det endelige mål). Gud er althørende og alvidende. Gud er de
troendes beskytter. Han leder dem fra (uvidenhedens) mørke frem til
lyset. De, der afviser at tro, har taget afguderne til herrer. De
bringer dem fra lyset ind i mørket. De vil være Ildens beboere - dér
vil de dvæle. (2:256-257)
De gør deres præster og munke
til herrer og nedvurderer Gud. Og de gør Kristus, Marias søn, til
deres herre. Og dog blev de befalet ikke at tilbede andre end Gud: Der
er ingen anden gud end Ham. Al lovprisning og hæder tilkommer Ham. Han
har ikke de partnere, de forbinder med Ham. (9:31)
Hvad I end tilbeder ved siden
af Ham er blot navne, som I og jeres forfædre har opfundet, og som Gud
ingenlunde billiger. Gud råder over alt. Han har påbudt jer ikke at
tilbede andre end Ham. Det er Guds evige og uforanderlige Lov; men de
fleste forstår det ikke. (12:40)
Sand bøn tilkommer Ham alene.
De, som de tilbeder ved siden af Ham, hører dem ikke. Det er, som om de
forsøger at drikke med udstrakte arme. Vildfaren bøn er spildt
ulejlighed. (13:14)
Gud tildeler rundhåndet
underhold - eller begrænser det - efter behag. Menneskene fryder sig
over dette liv; men det kan på ingen måde måle sig med livet i Det
Hinsidige. (13:26)
Hvis der i himlene og på
jorden var andre guder end Gud, ville der herske forvirring overalt! Æret
være Gud, verdenernes Herre. Højt er Han hævet over alt, hvad de
tilskriver Ham! (21:22)
Hvis sandheden var i
overensstemmelse med deres (personlige) begær, ville der herske uorden
og fordærv overalt i himlene og på jorden. Vi har visselig advaret
dem; men de rettede sig ikke efter advarselen. (23:71)
Hvilke goder I end bliver
tildelt, så er de (blot) denne verdens pragt og nydelse; men Herrens løn
er langt bedre og ufor gængelig. Forstår I dog ikke? (28:60)
Er de, der følger Herrens
tydelige vej, ikke bedre en dem, der finder behag i slette gerninger og
følger deres (personlige) begær? (47:14)
***
Ingen kan tjene to herrer. Han
vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og
ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. (Mattæus
6:24)
Jesus svarede ham og sagde:
"Der står skrevet: 'Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham
alene!'" (Lukas 4:8)
Én overtrædelse fører nemt andre
overtrædelser med sig, og afguder vil ende med at slavebinde mennesket og
føre det bort fra Guds Vej:
Hvis du (blindt) følger
flertallet på jorden, vil de lede dig bort fra Guds Vej. De følger
blot (deres egne) formodninger (i stedet for sikker viden). (6:116)
Ser du ikke ham, der tager sit
(personlige) begær som sin gud? Hvis Gud vildleder ham og forsegler
hans hørelse og hans hjerte og slører hans syn, hvem vil da kunne
vejlede ham? Vil I dog ikke lade jer formane? (45:23)
Jeres indbyrdes kappestrid om
(denne verdens) overflod afleder jeres opmærksomhed (fra det mere
alvorlige) - lige til døden indhenter jer. (102:1-2)
Afgudsdyrkelse er en utilgivelig synd
i Guds øjne:
Gud tilgiver visselig aldrig,
at man giver Ham partnere; men Han tilgiver hvem Han vil andre synder.
Den, der giver Gud partnere, er visselig en vildfaren synder. (4:116)
***
Men glemmer du Herren din Gud
og følger andre guder og dyrker og tilbeder dem, så kan jeg i dag
forsikre jer, at I vil blive udryddet. (5. Mosebog 8:19)
Ord til eftertanke i en tid, hvor værdier
og normer konstant sættes på prøve.
