| Boganmeldelse:
DET TROR VI PÅ!
En guide for børn til verdens religioner
Alan BROWN og Andrew LANGLEY
Unitas Forlag, 2000. 64 sider, 128,- kr.
Allerede omslaget på denne bog om verdens religioner
vidner om forståelse for vor tids behov: Det prydes af symboler for otte
forskellige trosretninger og lige så mange glade børn af forskellig
etnisk oprindelse, "vestligt" klædt og med mere eller mindre
synlige symboler for de trosretninger, de repræsenterer.
"Hvad tror vi på" giver en grundlæggende
introduktion til jødedom, kristendom, islam, hinduisme, buddhisme,
sikhisme, shintoisme og taoisme. Hver religion præsenteres af et barn,
der fortæller læseren om sin tro. Teksterne er meget kompakte og egner
sig nok snarere til mellemste klassetrin end - som forlaget angiver -
første klassetrin.
Efter en generel introduktion til religion i nutid og
fortid og en kort beskrivelse af de otte trossamfunds hellige bøger, får
de tre store verdensreligioner hver ti sider med på vejen under
overskrifter som: "Jødedommen/kristendommen/islam", "At
være jødisk/kristen/muslim", "året rundt", "livet
igennem" og "jøder/kristne/muslimer i hele verden".
Hinduisme, buddhisme og sikhisme får fire sider hver, shintoisme og
taoisme får kun to sider hver - og det er vel også en rimelig vægtning
i forhold til, hvor få tilhængere af disse religioner, der er bosat i
vor del af verden.
Man leder dog forgæves efter
en oplysning om, at jøder, kristne og muslimer tror på den samme Gud.
Det er vigtigt at nævne denne fællesnævner - især når der er tale om
så mange forskellige religioner. Og i afsnittet om islam burde man have
vekslet mellem "Gud" og "Allah" for at undgå en
forestilling om, at "Allah er muslimernes Gud".
Når så mange trossamfund
skal omtales på så få sider, må man være ekstra påpasselig med
formuleringen - det er gået galt i en del afsnit om islam (oplysningerne
om de andre trossamfund er jeg ikke i stand til at bedømme i detaljer):
Citat: "I
fastemåneden Ramadan skal muslimer faste fra morgengry til skumring. De
voksne spiser morgenmad, før solen står op, og de må ikke spise noget,
før solen går ned igen." (p.35)
En helt ny variant af fastens "mysterier": Fasten
varer til "skumring"; men de vokse må allerede spise "når
solen går ned igen"! Endvidere bør muslimer faktisk spise allerede
før daggry, der er fastsat til ca. halvanden time før solopgang - og
skal man være helt korrekt, så er det det første måltid ved
solnedgang, der hedder "morgenmad/iftar". Det ligger helt
tydeligt i det engelske "break-fast" - det måltid, der bryder
fasten!
Citat: "Muhammad fortæller os, at
det var den dag, hvor Allah skabte verden, da Noahs ark kom på land, og
da Jesus blev født." (p.37
Legender bør viderebringes med varsomhed - og betegnes som
sådan: Hvis Muhammad virkelig skulle have sagt, at Ashura var den dag,
hvor Allah skabte verden, ville han have udtalt sig i modstrid med
Koranen, ifølge hvilken skabelsen var en proces. En dag i Koranen kan ej
heller sammenlignes med en dag i vor verden...
Citat: "Kvinder skal dække
deres hoved med et slør for at være ærbart klædt og for ikke at
adskille sig fra andre." (p.41)
Bor man i Vesten adskiller man sig netop fra andre, hvis man
dækker hovedet med slør. Forfatteren mener nok, at man ved at tildække
sig udadtil udvisker sociale forskelle - hvilket dog også er en sandhed
med modifikationer, idet der er gået mindst lige så meget mode i slør
og lange gevandter, som der er i vestlig klædedragt!
Disse og flere andre fejlformuleringer kunne være
blevet opfanget af en kyndig konsulent - og resultatet kunne have været
helt i top. Det er synd, at et så fint initiativ og et godt koncept
skæmmes af mangelfuld tekst.
Bogen er illustreret med smukke farvefotos og
akvareller, der udstråler en enorm livsglæde. Både de indledende og det
afsluttende kapitler er fyldt med med smilende børn af forskellig etnisk
oprindelse, der spiller bold, klipper og klistrer, leger sanglege og er
på skovtur sammen.
Bogens slutreplik er en eksemplarisk opfordring til
næstekærlighed og fredelig sameksistens: "Hvis vi respekterer
andres tro og tillader andre frit at dyrke deres religion, vil jorden
blive et bedre sted at leve. Religion kan hjælpe os til at leve sammen
som brødre og søstre. ... Uanset hvad vi mener, så fortæller de fleste
religioner os, at vi skal holde af hinanden og være venner. Så lad din
religion hjælpe dig til at lære om de andres religioner, så I kan være
venner og leve med hinanden."
© Aminah Tønnsen, juni 2000
|