Islamisk Studiebogssamling

Her følger en nøjere gennemgang af "Hvad er islam" omtalt HER

HVAD ER ISLAM

Hans Kristian Neerskov, DOXA Forlaget 2002

Side 12 (citat): Faste – hvert år i fastemåneden kaldet Ramadan. Her er det enhver muslims pligt ikke at spise fra solopgang til solnedgang.
Side 18 (citat): Hver dag, fra solen er stået op, er det forbudt …
Kommentar: Fasten varer fra daggry til solnedgang. Jfr. Koranen 2:187. "Spis og drik, indtil I kan skelne en hvid tråd fra en sort i dagningen…" Her på vore breddegrader er der ca. halvanden time mellem daggry og solopgang.

Side 13 (citat): Muslimerne tror ifølge Koranen, at Abraham ofrede sin søn, og det er i muslimsk tradition udlagt, at det var Ismael han ofrede, hvorimod Bibelen tydeligt siger, at det var Isak.
Kommentar: Det er ikke nødvendigt at gå til udlægninger i muslimsk tradition for at finde ud af, hvilken af sine sønner Abraham "ofrede". Koranen er tydelig og klar:
Ismaels "ofring" omtales i 37:102-110, og videre hedder det: "Han (dvs. Abraham) var én af de troende tjenere, og Vi gav ham gode nyheder om Isak – en profet, én af de retfærdige." (37:111-112).

Side 13 (citat): Muslimer mener, at arven fra Gud var bestemt til Abrahams førstefødte søn med trælkvinden Hagar nemlig Ismael, som er stamfader til araberne.
Kommentar: Da Abraham giftede sig med Hagar, blev hun en fri kvinde, hun var hans hustru, da hun fødte Ismael. Og i 37:113 hedder det: "Vi velsignede ham (dvs. Abraham) og Isak; men af deres efterkommere er der nogle retsindige, men andre, der åbenlyst skader sig selv." Gud velsigner både Ismael og Isak – og begge hører de til de profeter, der nævnes ved navn i Koranen.

Side 10 (citat): De tror ikke, han blev korsfæstet.
Side 10 (citat: De tror ikke, at Jesus kan være opstået fra de døde, når han ikke døde.
Side 14 (citat): Derfor lærer de, at en anden i sidste øjeblik blev udskiftet med Jesus.
Kommentar: Koranen siger om korsfæstelsen: "Men de dræbte ham ikke, ej heller korsfæstede de ham; men det syntes således for dem. De, som er uenige derom, er fulde af tvivl og ved intet med sikkerhed. Det er kun gisninger. For det er sikkert: de dræbte ham ikke. (4:157) At en anden "i sidste øjeblik blev udskiftet med Jesus" er en mindre gruppes forsøg på at forklare tingenes sammenhæng. Derfor er det forkert at sige, at muslimer generelt lærer eller tror således.

Side 15 (citat): Denne to-ledede bekendelse: "Der er ingen anden gud end Allah, og Muhammed er hans profet" vil en rettroende muslim sige 40 gange hver dag.
Kommentar: Hvornår? I hvilken forbindelse? Og hvorfor 40 gange?

Side 15-16 (citat): Et kapitel i Koranen kaldes: sura, og i forbindelse med dette udsagn, vil han citere en anden udvidet trosbekendelse, som rettroende muslimer reciterer fem gange dagligt: … (Herefter gengives sura al-fatiha.)
Kommentar: Sura al-fatiha, åbningssuraen, er ikke en trosbekendelse. Hvornår – og i hvilken forbindelse reciteres suraen?

Side 16 (citat): Han er Allahs endelige åbenbaring til menneskeheden.
Kommentar: Profeten Muhammed er ikke en "åbenbaring til menneskeheden". Han var et menneske, udpeget til en vigtig opgave: at modtage Guds åbenbaringer, at videregive dem til menneskene og sørge for, at de blev bevaret for eftertiden.

Side 16 (citat): Hvornår skal en muslim bede? Det bør ske fem gange om dagen: 1) Før solopgang. 2) Ved middagstid. 3) Om eftermiddagen. 4) Når solen går ned. 5) Inden han går i seng.
Kommentar: ad 2) Der bedes ikke "ved middagstid", men over middag, når solen har passeret zenith.
ad 4) Der bedes ikke, "når solen går ned", men efter solnedgang.
ad 5) Eftersom den 5. bøn her i Danmark bedes ved 17-18-tiden om vinteren, er det en dårlig formulering, der er brugt.

Side 17 (citat): Det sker altid med ansigtet vendt mod Mekka i Saudi Arabien. Det påbød Muhammed, og det …"
Kommentar: Det var ikke Muhammed, der påbød menneskene at vende ansigtet mod Mekka under bøn. Påbudet er en del af den guddommelige åbenbaring, som Muhammed modtog, og som er bevaret i muslimernes hellige bog, Koranen.

Side 18 (citat): Ramadanen fejres til minde om to begivenheder i Muhammeds liv, som netop skete i denne måned. Hans første kaldelse til profet og ti år senere, da han foretog sin Hidjra, hvor han flygtede fra Mekka til Medina.
Kommentar: Det er ikke fastemåneden, men nytåret, den 1. muharram, der markerer muslimernes udvandring (hidjra) fra Mekka til Medina.

Side 18 (citat): Koranen siger, at man skal give to en halv procent til de fattige.
Kommentar: Koranen definerer ikke nogen sats for den årlige zakat – den findes udelukkende i hadith-samlingerne.

Side 19 (citat): Den sorte sten i helligdommen Kaba i Mekka er helliget erindringen om Hagars klage over sønnen Ismael, som lå under en busk og græd, det hun ventede, at han skulle dø af sult og tørst i ørkenen, fordi Abraham – på Saras og Guds befaling – havde sendt dem bort, men Gud åbenbarede sig for Hagar og reddede deres liv.
Kommentar: Beretningen om Abraham, Hagar og Ismael er her forvansket til ukendelighed: Jeg tror ikke, at Hagar ligefrem "ventede", at Ismael skulle dø – hun var vel snarere bange og bekymret for, at han skulle dø. Abraham sendte ikke sin hustru og spæde søn alene ud i ørkenen, fordi hans anden hustru og Gud havde befalet således.
Ifølge islamisk tradition befalede Gud Abraham at vandre ud i ørkenen sammen med Sara og deres spæde søn. (Dette kaldes Abrahams anden udvandring.) Abraham forlod - igen på Guds befaling – Sin hustru og deres barn i ørkenen og vandrede tilbage til Sara. Og da Hagar fortvivlet søgte efter vand, lod Gud en kilde springe frem af ørkenen ved Ismaels fod.

Side 20 (citat): Shia-muslimer tilføjer en sjette søjle i deres læge og det er Djihad = hellig krig.
Kommentar: Djihad betyder ikke "hellig krig", men "stræben for en retfærdig sag". Derved er djihad først og fremmest et vigtigt middel til at bekæmpe egoisme, selvretfærdighed og andre dårlige egenskaber hos menneskene.
Det er tankevækkende, at det (så vidt jeg har kunnet konstatere) kun er ikke-muslimer, der påstår, at shia-muslimer opererer med djihad som en sjette søjle. Shia-muslimer selv regner med fem søjler som alle andre muslimer.

Side 20 (citat): I "den lille djihad" er muslimer forpligtet til at forsvare deres tro og land, hvis de trues af vantro (dvs. alle ikke-muslimer).
Kommentar: Ifølge Koranen hører jøder og kristne til Bogens eller Skriftens folk. Vantro (kafir /kafirun) bruges i Koranen bl.a. om mennesker, der bevidst fornægter Gud og om folk, der ikke handler i overensstemmelse med Koranens vejledning ved fx ikke at udvise omsorg for deres medmennesker.
Man kan ikke forstå islam/Koranen uden at sætte sig ordentlig ind i, hvordan begrebet kafir skal forstås ud fra Koranen.
Se: Vantro – et skoleeksempel på sprogforbistring

Side 20 (citat): Der er en særlig belønning for at dø i hellig krig uden sko på fødderne.
Kommentar: Det er en latterliggørelse af en tro at fremhæve folkelig overtro og politisk propaganda.

Side 20 (citat): Derved opnår man en fornem plads i Paradis. Her vil de nyde tilværelsen i paradis nær Allah, hvor de hver især vil sidde i behagelig liggestol under en palmes skygge. Der vil de blive betjent af 72 evig unge, smukke jomfruer. (Sura 36, vers 22 + 36f., tallet 72 stammer fra Hadith).
Kommentar: Koranhenvisningen er forkert – der kunne muligvis være tale om 56:22 & 36f.
Se: De sortøjede jomfruer i Paradis

Side 20 (citat): Hadith består af cirka 20.000 bøger.
Kommentar: Hvor stammer tallet 20.000 fra?
Langt de fleste muslimer anser kun Muslim og al-Bukharis hadith-samlinger for at være troværdige. Disse samlinger er opdelt i "bøger", dvs. kapitler, der omhandler hver deres emne (Bogen om tro. Bogen om viden. Bogen om rituel afvaskning. Bogen om kaldet til bøn etc.) Al-Bukharis hadith-samling er fordelt på 9 bind, der i alt rummer 93 bøger/kapitler.

Side 20 (citat): I år 950 ophørte muligheden for nyfortolkning af Koranen.
Kommentar: Det er der mange, der har forsøgt at bilde folk ind; men op igennem hele historien (også efter 950) har der i de muslimske områder været folk, der har opponeret imod den ortodokse fortolkning og plæderet for reform og ny-fortolkning af kilderne med hensyntagen til tid, sted og omstændigheder. Islam er lige siden Profetens dage blevet praktiseret i – og farvet af - mange forskellige kulturer og sædvaner.

Side 22 (citat): I år 610, da han var 40 år gammel, besluttede han sig for at rense Kaba’en for afguder. Kun én skulle være tilbage: "Den Sorte Sten", som Gud havde sendt ned fra himmelen.
Kommentar: Det var ikke i 610, men ved mekkanernes omvendelse i år 630, at Kabaen blev renset for gudestøtter. Folk har i tidernes løb fremsat mange mere eller mindre fantasifulde teorier om "Den Sorte Stens" oprindelse. Seriøse kilder konkluderer da også, at man faktisk ikke med sikkerhed kan sige noget om dens oprindelse.

Side 25 (citat): Den består af 114 suraer = kapitler. De længste står først og de korteste bagerst.
Kommentar: Det er en skrøne, at Koranens kapitler er ordnet efter længde. Denne påstand kan højst retfærdiggøres på et helt overordnet plan. At påstanden ikke holder stik helt konkret, kan nemt konstateres ved at slå op i Koranen.

Side 25 (citat): Cirka 25 år efter Muhammeds død blev Koranen samlet. Kalif Uthman besluttede …
Kommentar: Koranen blev efter Profetens død skrevet på "ensartede blade" og samlet til ét eksemplar under den første kalif Abu Bakr, dvs. mindre end to år efter Profetens død. Kalif Uthman sørgede blot for, at dette første eksemplar blev kopieret og udsendt til de vigtigste muslimske byer med ordre om at destruere alle lokalt forfattede eksemplarer.
Se: Koranens tilblivelse

Side 25 (citat): Tidsfæstelse af de enkelte suraer er ikke mulig.
Kommentar: Langt de fleste koranfortolkninger indeholder information om, hvornår de enkelte kapitler – eller mindre dele af dem - menes åbenbaret (før eller efter hidjra – og som hvilket nr. rent kronologisk). Eksegeterne er ikke altid fuldstændig enige; men det er absolut forkert at sige, at tidsfæstelse af kapitlerne generelt ikke er mulig.

Side 25 (citat): For mennesker, der ikke kender den kristne teologi, synes der at være modsigelser i Bibelen. Det samme gælder Koranen, men her er det endnu tydeligere, at ting, som påbydes et sted, ophæves af senere påbud.
Kommentar: En så alvorlig påstand kræver eksempler. Det er kun for de ukyndige, at Koranen synes at indeholde modsigelser.
Se: Abrogations-teorien

Side 25 (citat): Det er også en ulempe, at der ikke er nogen kronologi i Koranen.
Kommentar: Ulempe for hvem? For en troende muslim er den manglende kronologi en velsignelse – for selvom man måske kun afsætter kort tid til den daglige koranlæsning, vil man for hver dag få både historisk, biografisk, teologisk og megen anden viden – foruden redskaber til åndelig vækst. Det er en udfordring for den enkelte at få puslespillet til at gå op og ganske langsomt opdage sammenhængen og helheden i budskabet og visdommen bag ordene. Guds ord er for dem, der tænker sig om.

Side 26 (citat): Endnu værre bliver det, når de historiske beretninger bliver sammenkædet, så begivenheder, der i Bibelen ligger hundreder eller tusinde år fra hinanden, bliver sammenfaldende. Koranen påstår, at Jesu mor, Maria …
Kommentar: Påstandene vedr. Maria er tilbagevist og forklaret i min kronik "Jomfru Maria i Koranen", Kristeligt Dagblad den 22. januar 2003.

Side 26 (citat): Haman i Esthers bog (480 f.Kr.) påstås at have levet samtidig med Moses (ca. 1412-1292 f.Kr.) og det hævdes, at Haman hjalp med at bygge Babelstårnet (ca. 2350 f.Kr.)
Kommentar: Fordi Koranen nævner en person ved navn Haman, behøver det jo ikke nødvendigvis være den samme person, som nævnes i Det Gamle Testamente. A. Yusuf Ali siger klart om den koranske Haman: "Han var en af Faraos betroede, ikke at forveksle med den Haman, der nævnes i Det Gamle Testamente (Esthers bog)."
Haman betyder på arabisk "lederen af arbejderne i stenbruddet". Og den koranske beretning om Farao, der beordrer Haman til at lade slaverne brænde sten til at bygge et højt palads, foregår i Egypten – ikke i Babylon. Der er ingen som helst forbindelse til det bibelske Babelstårn.

Side 26 (citat): Koranen hævder også, at Abraham blev brændt på bålet af Nimrod, men han døde 100 år før Abraham blev født.
Kommentar: Koranen nævner overhovedet ikke Kong Nimrod.

Side 25-27: Det fører for vidt at gå yderligere i detaljer; men hele afsnittet om Koranen indeholder påstande, som gang på gang er blevet tilbagevist af muslimer. Skriver man en bog om en anden tro end ens egen, bør man gå dybere ind i sagen, bag om de gængse fordomme, og inddrage nutidige kilder.
Side 30: Se fatalisme

Side 31 (citat): Set med kristent synspunkt er dette en gerningens religion, som gør frelsen afhængig af religionsudøvelsens formåen i selvdisciplin.
Kommentar: En meget forsimplet fremstilling. Skulle Guds nåde være uden betydning? Det er ikke sådan, en reflekterende muslim læser Koranens budskab.

Side 31 (citat): Det eneste, der med sikkerhed kan give adgang dertil … uden sko på fødderne.
Kommentar: Det er åbenbart meget vigtigt for forfatteren at tage folkereligiøsiteten til indtægt for, hvad islam står for – ganske uden hensyntagen til, hvad Koranen siger.

Side 31 (citat): Her er det derfor vanskeligt for os at forstå, at man som muslim kan få så høj en belønning af Allah, at man får den bedste plads i paradis, når det sidste, man gør, er at udøve vold, terror og død overfor uskyldige mennesker?
Kommentar: Koranen gør det tydeligt, at det er forbudt at skade både sig selv og andre. Utallige muslimske teologer, intellektuelle og ganske almindelige muslimer har i de seneste år offentligt udtalt sig IMOD vold og terror, fordi de opfatter alle former for uretfærdighed, diskrimination, vold og terror som stridende IMOD islams lære.

Side 32: Den lovlige løgn …
Kommentar: En enkelt personlig oplevelse blandt tilfældige muslimer på gaden i København gøres her til sandhedsbevis for, at det for muslimer "er lovligt at lyve". Er skattesnyd og socialt bedrageri blandt almindelige danskere så også bevis for, at det er tilladt for kristne at lyve, snyde og bedrage??
Definitionen af taqiyya som "forstillelse og hykleri" samt påstanden, at det for muslimer er "lovligt at lyve", mistænkeliggør med ét slag alle muslimer og fremstiller dem som notoriske løgnere og bedragere.
Se: Taqiyya – selvbeskyttelse

Side 32 (citat): Islam er en religion, der har til formål at erobre verden.
Kommentar: En religion kan ikke erobre verden – og mennesker kan ikke tvinges til at tro på en bestemt måde: "Der kan ikke være tvang i trosanliggender" (2:256). Der er faktisk ikke nogen missionsbefaling i islam. Menneskene skal bære vidnesbyrd om deres tro – og overlade resten til Gud.
"Gå I jeres vej - jeg går min!" (109:6)

Side 33 (citat): Det er primært shia-muslimer, som volder de store problemer og den kulturkløft, som vi oplever i den vestlige verden.
Kommentar: Denne påstand er lige så usaglig som påstanden om, at "finner går med kniv" og "skotter er gnieragtige".

Side 33 (citat): Islam hævder, at Jesus var for stor en profet, og derfor blev han i sidste øjeblik hemmeligt udskiftet med en anden, der døde i hans sted.
Kommentar: Koranen siger blot: "De korsfæstede ham ikke, men det syntes dem så … Gud tog ham til Sig, og Gud er mægtig og vis." (4:157-158). Og det er alt, hvad vi som mennesker behøver at vide om dén ting.

Side 35-39: Jødedom, kristendom og islam: Det er et faktum, at de tre religioner er fælles om mange ting som f.eks. tilgivelse, næstekærlighed og omsorg for de svage – og at de adskiller sig på andre punkter. "Og hvad så?" fristes man til at sige. Hvorfor er det for nogle mennesker så svært at acceptere og respektere, at der er flere sandheder end ens egen? Psykologerne siger, at mennesker nedgør andre for at styrke deres egen identitet – men burde man ikke som troende have overstået dét stadium? De mellemmenneskelige relationer afhænger vel ikke af, om man tror på treenighed eller ej – eller om det nu var Isak eller Ismael, Gud befalede Abraham at ofre.
"De som tror på Koranen samt jøder, kristne og sabiere - enhver, der tror på Gud og den yderste dag og handler retfærdigt, vil blive belønnet af Herren." (2:62)
"For hvert eneste fællesskab har Vi foreskrevet en lov og en tydelig vej. Hvis Gud havde villet, havde Han gjort jer til en eneste menighed; men det var Hans plan at prøve jer i, hvad Han har åbenbaret til jer. Kappes derfor i gode gerninger (i stedet for at kives og strides om bagateller). Målet for jer alle er Gud, og Han vil (på Dommedag) vise jer sandheden i de sager, hvorom I strides." (5:51)

Side 36 (citat): Når islam hævder, at Jesus ikke er Guds søn…
Kommentar: Hele denne passage afslører et dybt ukendskab til Koranen. Bl.a. siger Jesus selv, at han skal dø og genopstå til nyt liv (Koranen 19:33) – og eftersom der ifølge Koranens skabelsesberetning ikke er sket et afgørende brud mellem Gud og mennesker (idet Gud tilgav Adam og hans hustru), er der naturligvis ej heller brug for en "forsoning mellem Gud og mennesker" i kristen forstand. Menneskets opstandelse til nyt liv efter døden er et af islams seks centrale trosprincipper.

Side 36 (citat): Som allerede nævnt …
Kommentar: Misforståelserne mht. Maria er nævnt tidligere. Koranen 3:59 forklarer, at det for Gud er muligt at skabe et menneske uden – eller med kun én – biologisk forælder, men udelukker på ingen måde, at Jesus er født. Hele passagen Koranen 19:16-26 fortæller faktisk om Jesus undfangelse og fødsel!
De efterfølgende koran-oversættelser forekommer mig ret tendentiøse, med tilføjelse af ord som "perverse" og "vanartede", som ikke forekommer i de gængse oversættelser. Jeg er derfor nødt til at sætte spørgsmålstegn ved troværdigheden af alle andre korancitater også (jeg har dog ikke tid til at gennemgå dem én for én.)

Side 39 (citat): Der er ikke noget at sige til, at muslimerne ikke kan kapere "treenigheden". Det er selv for lærde teologer svært at forklare.
Kommentar: Men forfatteren har øjensynlig forstået, hvad det hele drejer sig om! Muslimer kan ikke ’kapere’ treenigheden. Muslimer – og alle de teologer, sognepræster og andre inden for folkekirken, der åbenlyst tilstår, at treenigheden er et mysterium, som ikke kan forklares - er åbenbart mindre begavede. Hvorfor ikke bare skrive, at de "ikke kan forstå" treenigheden – i stedet for at bruge det nedsættende "kapere".

Side 41-44: Bibelens Gud og Allah.
Er det samme gud? Diskussionen om, hvorvidt Bibelens Gud og Allah er den samme, er for muslimer ganske enkel: Koranen siger, at der kun er én Gud, og at jøder, kristne og muslimer bekender sig til den samme gud. Og det er præcis det samme, som hovedparten af forskellige kristne og jøder, som jeg i årenes løb har siddet i panel med, fremfører. For hvis der var flere guder, ville de kæmpe om overherredømmet og forårsage kaos i verden.

Guds egenskaber (citat): Men i islam kan man ikke lære guddommen at kende. Han er så højt ophøjet, at ingen kan lære ham personligt at kende.
Kommentar: En klog mand har engang sagt: Modenhed er at kunne leve med ambivalenser. For muslimer er Gud (skaberen) diametralt anderledes end mennesket (skabningen), men samtidig er Han mennesket nærmere end dets egen halspulsåre. Han har vist Sin kærlighed til mennesket ved at skabe himlene og jorden og alt derimellem til gavn og nytte for menneskene. Muslimer føler Guds nærhed, når de betragter og reflekterer over Hans skabelse, og når de lovpriser Ham – både i bøn og ved at stræbe efter at leve som Han vil det, når de arbejder til gavn for det fælles bedste, til gavn for skabelsen.

Begrænset – ubegrænset (citat): Bibelens Gud er begrænset af sin egen uforanderlige natur … F.eks. kan Gud ikke lyve. … Når det gælder Allah er han ikke begrænset af noget som helst …
Kommentar: Betyder det, at Allah må lyve? Måske er det ikke forfatterens hensigt; men sådan kommer det til at fremstå.

En kærlig Gud – en dømmende Gud: Koranen forener Det Gamle Testamentes forestilling om en dømmende gud med Det Nye Testamentes forestilling om en kærlig gud – islam er religionen på midten.
Se: Kærlighed i islam

Nåde – gerninger: Det er direkte usandt, at nåden ikke er et fremherskende budskab i Koranen. Hvert eneste kapitel i Koranen – undtagen det niende – starter med sætningen: I Guds, den Allernådigstes, Den Allerbarmhjertigstes navn. Og ordene "tilgive" og "tilgivelse" forekommer i over 120 koranvers.
Se: Øje og øje og tand for tand – eller tilgivelse og forsoning?

Dette var blot de første 44 sider af bogen...