Islamisk Studiebogssamling

MUHAMMED OG ISLAM

Af Kerena Marchant. Oversat af Grit Hellemann
Forlaget FLACHS 2002. ISBN 87-627-0137-1

Endnu en bog om islam for børn har fundet vej til det danske marked. Denne gang som del af serien Store religiøse ledere, der også omfatter Buddha og buddhismen, Guru Nank og sikhismen, Krishna og hinduismen, Jesus og kristendommen samt Moses og jødedommen.
    Profeten Muhammad bliver ofte omtalt som islams grundlægger eller som religionsstifter - hvilket han dog ikke er for muslimer. Islam har nemlig eksisteret lige siden Gud skabte verden. Muhammed var blot den, der modtog og videregav Guds endegyldige åbenbaringer. Derfor er det set med muslimske øjne positivt, at serien hedder Store religiøse ledere - og ikke grundlæggere eller religionsstiftere.
    Muhammed og islam præsenterer sig fint: 48 sider i A4-format. Teksten er suppleret med overskuelige fakta-bokse, ordliste, stikordsregister, litteraturliste - samt henvisning til danske hjemmesider og organisationer, der tilbyder foredrag og generel oplysning om islam. Jeg vil tro, at serien henvender sig til børn på fjerde, femte og sjette klassetrin.
    Bogen er rigt illustreret med flotte farvefotos fra hele verden. Dog finder jeg det problematisk, at langt de fleste billeder viser mørklødede personer i eksotiske gevandter - ofte siddende ved en veldækket dug bredt ud over et gulvtæppe. Det er med til at forstærke mediernes og højrefløjens billede af islam som en 'fremmed' religion, der ikke hører hjemme i et 'civiliseret' land som Danmark. Jeg ved af egen erfaring, hvor svært det er at finde billedmateriale om islam og muslimer fra vore egne himmelstrøg; men det kan lade sig gøre!
    Her følger nogle kommentarer til nogle af de mest iøjnefaldende mangler ved teksten:

Side 6 (citat): I byen Mekka boede en mand, der hed Abd al Muttalib, og som tilbad én Gud.
Kommentar: Mekkas indbyggere var med nogle ganske få undtagelser hedninge, før de sluttede sig til islam i forbindelse med Muhammeds forkyndelse. Det lyder ganske usandsynligt, at Muhammeds farfar skulle have været monoteist, når hans sønner (dvs. Muhammeds far og farbrødre) ikke var det. Ibn Ishaqs Muhammed-biografi starter da også med en episode med Abd al Muttalib og hans sønner foran afguden Hubal.

Side 11: Fakta-boksens overskrift lyder: Djihad (hellig krig) - og den efterfølgende tekst omhandler kun den væbnede kamp.
Mere uheldigt kan det næsten ikke være. INTETsteds i bogen nævnes djihads primære betydning: Stræben for en retfærdig sag - begyndende med den enkeltes stræben for at overvinde egne svagheder.

Side 12 (citat): To år efter vendte profeten tilbage til Mekka på pilgrimsrejse. Mere end 100.000 sluttede sig til ham, og han holdt en lang prædiken, hvor han gentog alle de åbenbaringer, som Gud havde givet ham.
Kommentar: Profeten gentog ikke 'alle de åbenbaringer, som Gud havde givet ham' (dvs. hele Koranen), da han stod på Arafat. Hans afskedsprædiken indeholdt derimod en kort gennemgang af islams grundprincipper og gode råd til menigheden.

Side 13, 24 m.fl. : Citerer man Koranen, som det sker her, bør man anføre kapitel- og versnummer. Det er ikke nok at skrive "Koranen".

Side 14 (citat): I Koranen har Gud ikke færre end 99 navne og tilnavne, der beskriver Hans ophøjethed.
Kommentar: Guds navne er en beskrivelse af Hans egenskaber, og ikke alle navne findes i Koranen.

Side 16 (citat): Muhammed opfordrede muslimerne til at respektere hinanden og til ikke at slå ihjel, føre krig eller stjæle fra hinanden.
Kommentar: Koranens opfordring til respekt for liv og ejendom gælder naturligvis ikke kun muslimer indbyrdes, men alle mennesker.

Side 17 (citat): Derfor skal enhver muslim give 2/5 af sin indtægt til velgørenhed.
Kommentar: Velgørenhed er prisværdigt; men 2/5 (dvs. 40%) er nu lidt voldsomt. Den gængse sats er 2½% - med mindre variationer.

Side 21 (citat): Muslimer følger Muhammeds eksempel og spiser med højre hånd.
Kommentar: En uheldig generalisering - naturligvis er der da også muslimer, der spiser med pinde eller andet bestik.

Side 21 (citat): Vesterlændinge må for eksempel i nogle muslimske lande som Saudi-Arabien, følge shari'aen. Hvis de ikke adlyder, kan de blive pisket offentligt eller komme i fængsel.
Kommentar: I denne fakta-boks bruges ordet "shari'a" fejlagtigt udelukkende som synonym for "strafferet".

Side 23 (citat): Koranen er ikke nedskrevet i den rækkefølge, i hvilke Muhammed fik åbenbaringerne. Det længste kapitel kommer først, og de korteste kommer til sidst.
Kommentar: Koranens første kapitel er ganske kort og efterfølges af det længste kapitel på 286 vers. Det er kun på et overordnet plan, at man kan sige, at Koranens længste kapitler kommer først (når man altså ser bort fra det første) - og at de korteste kommer sidst. Ser man på de enkelte kapitlers længde, holder denne påstand ikke stik.

Side 23 (citat): Omkring 18 år efter profetens død - i år 650 - indsamlede Zaid versene hos dem, der havde levet på profetens tid, og han skrev dem omhyggeligt ned på det, han kunne finde: Læderstykker, papir, palmeblade og sten. Derefter blev de skrevet ned i en bog.
Kommentar: Åbenbaringerne blev nedskrevet på 'læderstykker, papir, palmeblade og sten' efterhånden, som de blev åbenbaret. Zaid nedskrev mindre end to år efter profetens død alle åbenbaringerne på ensartede blade og samlede dem til ét skrift. Omkring år 650 lod den tredje kalif, Uthman, udfærdige et antal kopier af Zaids første samlede eksemplar.

Side 23 (citat): Profeten, der sandsynligvis ikke kunne læse eller skrive særlig godt, ville ikke selv have kunnet skrevet dem.
Kommentar: Ifølge Koranen 7:158 var Profeten Muhammed analfabet - ikke 'sandsynligvis'. På side 24 hedder det da også (citat): Muhammed kunne ikke selv skrive...

Side 26 (citat): Fordi Muhammed ikke kunne skrive, noterede betroede skrivere omhyggeligt alt det, som han sagde eller gjorde.
Kommentar: Profeten Muhammed har ikke på noget tidspunkt truffet foranstaltninger til, at hans sædvane og udsagn skulle nedskrives. Tvært imod har han udtrykt bekymring for, at muslimer skulle forveksle hans egne ord med Guds åbenbarede ord, hvis de blev nedskrevet. Langt de fleste udsagn er nedskrevet længe efter profetens død, ligesom mange af dem overhovedet ikke kan føres tilbage til Profeten selv, men kun til hans nærmeste familie og trosfæller. Det er også et faktum, at der i tiden efter profeten bevidst er sat falske udsagn i omløb.

Side 28: Udsnittet af Ka'baen i Mekka vender spejlvendt!

Side 34 (citat): Jerusalem siges at være det sted, hvor Gud gav Abraham ordre til at ofre sin søn Ismael.
Kommentar: Jødisk/kristen tradition forbinder Jerusalem med beretningen om Abrahams "ofring" af Isak. Islamisk tradition forbinder derimod området omkring Mina (øst for Mekka) med Abrahams ofring af Ismael.

Side 36-41: Afsnittet om helligdage følger kalenderen: Nytåret, Profetens fødselsdag, fasten og dens afslutning samt offerfesten. Det betyder, at gennemgangen af helligdage starter med to mærkedage, som ikke regnes for at være hverken islamiske eller hellige. Først derefter følger en beskrivelse af de to eneste virkelig islamiske højtider!

Side 36 (citat): Muharram er den første måned i den islamiske kalender. Den begynder med det islamiske nytår, der kaldes al hijah. Det er årsdagen for Muhammeds og hans tilhængeres udvandring (hidjra) fra Mekka til Medina. I den kristne kalender fandt den sted i 622, men i den islamiske kalender er det år 1 - det første år efter hidjra.
Kommentar: .... Udvandringen år 622 regnes ikke for år 1 ifølge den islamiske kalender, men år 0.

Side 36 (citat): Over hele verden fejrer muslimer nytåret ved at fortælle historier om profeten og ved at sige ekstra bønner om natten. Mange sætter sig også bestemt mål for det nye år.
Kommentar: Det er forholdsvis få muslimer, der overhovedet markerer nytåret. Nytårsforsætter er ikke en islamisk skik, men er "lånt" i ikke-islamiske kulturer.

Side 37 (citat): Derfor bruger nogle muslimer muharram til at vise deres sorg ved at gå i procession, hvor de slår sig på brystet og jamrer højlydt.
Kommentar: Det burde præciseres, at der er tale om en shi'a-muslimsk tradition, der kun omfatter omkring 10% af verdens muslimer.

Side 38 (citat): Det var i den måned, at Koranen blev åbenbaret for profeten Muhammed. Det markeres ved, at man hver dag i ramadanen faster fra solopgang til solnedgang.
Kommentar: Det var i ramadanen, Muhammed modtog den første åbenbaring - ikke hele Koranen. Man faster, fordi det er påbudt af Gud - ikke for at markere den første åbenbaring. Man faster ikke fra solopgang til solnedgang, men fra daggry til solnedgang.

Side 40 (citat): Id al-adha betyder "offerfesten".
Kommentar: Id al-adha betyder ikke "offerfesten". "adha" betyder "først" eller "fremmest/vigtigst". Id al-adha betyder derfor "den første fest" eller "den fremmeste/vigtigste fest" - men den kaldes "offerfesten" på dansk.

* * *

Det er naturligvis ikke til at sige, om disse (og andre fejl og unøjagtigheder, som findes i bogen, men som ikke er nævnt her) er opstået i oversættelses-processen - eller om de stammer fra den originale engelske udgave.
Jeg betvivler sådan set ikke, at forlaget har et ønske om at udsende seriøst og sobert materiale; men denne bog understreger endnu engang vigtigheden af at have en kyndig muslim med i arbejdet - enten som oversætter eller som korrekturlæser.
Det er ærgerligt; men antallet af fodfejl i bogen Muhammed og islam gør, at jeg personlig ikke kan have tillid til seriens andre bøger heller. De kunne jo teoretisk set indeholde lige så mange fejl og unøjagtigheder som denne - men som jeg ikke har den ringeste mulighed for at gennemskue, fordi jeg ikke kender de pågældende religioner godt nok.