Boganmeldelse:

LIVETS MILEPÆLE
I VERDENS RELIGIONER

Af Anita GANERI

En ny serie undervisningsbøger, der fortæller om ceremonier og skikke, der markerer livets milepæle i verdens store religioner, har set dagens lys. "Et nyt liv", "At blive voksen", "At blive gift" og "Rejsens ende" giver læseren et fint indblik i religiøs/kulturelle traditioner, der knytter sig til hinduismen, buddhismen, sikhismen, jødedommen, kristendommen og islam.
    Bøgerne er særdeles smukt illustreret med farvefotografier og akvareller med motiver fra hele kloden - og understreger dermed religionernes kulturelle mangfoldighed.

I introduktionen nævnes, at "denne bog nævner kun nogle få" af ceremonierne. Jeg savner en bemærkning om, at der - i hvert fald inden for islam - er uenighed om, hvorvidt de traditioner, der beskrives, virkelig er islamiske eller ej (som f.eks. fejringen af Profetens fødselsdag, brugen af kiste ved begravelse og mindehøjtideligheder fyrre dage og et år efter et dødsfald). Ligeledes savner jeg angivelse af kapitel- og versnummer ved korancitater.
    Bøgerne beskriver ikke blot ceremonier og traditioner, men giver også et rids af religionernes grundprincipper og menneskesyn og er fyldt med små fortællinger om religionernes grundlæggere eller betydningsfulde skikkelser eller guddomme. I forbindelse med sidstnævnte savner jeg dog en bemærkning om, at der er tale om legender - og ikke om fakta.

Serien er en værdig - og tiltrængt - afløser for tidligere materiale i samme genre: Borgens serie fra slutningen af 70’erne og Lucy Rushtons serie fra begyndelsen af 90’erne. Sidstnævnte blev aldrig fuldført og var da også ganske ubrugelig, idet den fremstod som ét stort sammensurium, hvor selv voksne kunne have svært ved at finde ud af, hvilken religion en given tradition hørte til.
    Alle gode gange tre, siger man gerne - og nærværende serie af Anita Ganeri burde have været perfekt. Det er mig imidlertid ganske ubegribeligt, at man kan udsende undervisningsmateriale om forskellige religioner uden at inddrage mindst én person fra hvert af de implicerede religioner som konsulent - også i oversættelses-processen. En dansk sognepræst har iflg. kolofonen bearbejdet kapitlet om kristendommen, men hvad med de andre trossamfund??

Jeg kan naturligvis ikke udtale mig om, hvorvidt fremstillingen af de andre religioner er korrekt; men fremstillingen af islam indeholder nogle fejl, som ganske enkelt ikke burde forekomme i gedigent undervisningsmateriale anno 2000. Upræcise formuleringer bliver ikke til sandheder - uanset hvor mange gange de så end bruges i medierne af både muslimer og ikke-muslimer.

Citat: "Muslimerne spiser og drikker ikke fra solopgang til solnedgang i den islamiske måned, der hedder ramadan." (Et nyt liv p.27, At blive voksen p.26)
Fasten starter rent faktisk allerede ved daggry, dvs. ca. halvanden time før solopgang!

Citat: "imam - muslim, der forestår bønnen i moskéen". (Et nyt liv pp.24 & 29, At blive gift p.29, Rejsens ende p.29)
Citat: "moské - det sted, hvor muslimerne beder" (Et nyt liv p.29)
Muslimer beder ikke kun i moskéen, og hvor end flere muslimer beder sammen, er der en imam, der leder bønnen!

Citat: "halal - madvarer, det er tilladt muslimer at spise. haram - mad, det er forbudt muslimer at spise" (At blive gift p.29)
Halal og haram er ikke madvarer; men madvarer kan være enten halal (tilladt) eller haram (forbudt), ligesom handlinger kan være halal eller haram.

Citat: "shalwar-kameez - traditionel dragt, som bæres af sikh-kvinder..." (At blive gift p.29)
Citat: "dupatta - langt tørklæde båret af sikh-kvinder" (At blive voksen p.29)
Klædedragten er ikke knyttet til en bestemt tro, men til en bestemt kultur. Også muslimske kvinder på det indiske subkontinent bærer shalwar-kameez og dupatta!

Citat: "Allah er det arabiske ord for Gud" hedder det ganske rigtigt i ordlisterne. I teksterne veksles der mellem "Gud" og "Allah" - og det er også fint. Jeg savner imidlertid en oplysning om, at muslimer tror på samme gud som jøder og kristne - selvom kristne opfatter Gud på en anden måde. Ellers kan det nemt blive til, at "Allah er muslimernes gud" - ligesom "Krishna er hinduernes gud", "Buddha er buddhisternes gud" og "Guru Naneh er sikhernes gud".

Citat: "Medgiften er en sum penge eller noget indbo, som brudgommens familie må give bruden..." (At blive gift p.25)
Citat: "Medgift - "mahr" muslimsk ord for "brudekøb", som manden altid betaler, og som er brudens "særeje" (ved skilsmisse)." (At blive gift p.29)
Her er forvirringen total.
    Hvordan i alverden kan man bruge ordet "medgift" om en gave, som brudgommen giver bruden, når ordet "medgift" iflg. dansk sprogbrug signaler det stik modsatte: nemlig "de værdier, som forældre i visse kulturer giver en datter med når, hun indgår ægteskab"??
    Eller hvordan kan man sidestille gommens gave til bruden med "brudekøb", der iflg. dansk sprogbrug er "den samfundsskik, at en brudgom eller hans slægt før, under eller efter brylluppet betaler brudens far eller slægt (og altså ikke til bruden selv) en aftalt værdi i penge, kvæg eller andre goder"??
    Det mest nærliggende er vel at oversætte "mahr" med "brudegave" - hvorved man både signalerer, at det er en gave, og at den er til bruden. Derved skabes også en naturlig association til det danske ord "morgengave", som er lig "en gave fra brudgommen til bruden morgenen efter bryllupsnatten".
    Der findes ikke noget i traditionel islamisk lov, der kan sidestilles med "medgift". "Medgift" findes i vore dage som "appendix", men med en klar melding om, at det er en mand forbudt at stille nogen som helst krav om medgift til gengæld for den brudegave (mahr), han er pligtig til at betale. "Medgift/jahez" er dog almindelig på det pakistansk-indiske subkontinent pga. den kulturelle påvirkning fra hinduismen.
    I øvrigt er brudegaven (mahr) hustruens særeje lige fra det øjeblik, hun modtager den - og ikke kun ved skilsmisse.

Ovenstående kan måske synes bagatelagtigt; men i en tid, hvor islam og muslimer hænges ud i medierne tidlig og silde, må undervisningen i islam i skolerne helt klart være et af de steder, hvor man arbejder på at udrydde fordomme og misforståelser om islam og islamiske traditioner. Lødigt undervisningsmateriale er en forudsætning for vedkommende og fordomsfri formidling af viden.

Den medfølgende lærervejledning indeholder opgaveark til fri kopiering for dem, der har købt mastersættet. Opgaverne er beregnet for slutningen af mellemtrinnet, dvs. 5.-6. klasse, hvilket jeg finder passende. Jeg vil derimod nok mene, at tredje klassetrin (som nævnes på bøgernes omslag) er lovlig tidligt, hvis eleverne skal have noget ud af det - i øvrigt burde forældrene på det kraftigste opfordres til at læse med!!

© Aminah Tønnsen, maj 2000