Boganmeldelse:
ISLAM
Flemming Madsen
Poulsen
Forlaget ALINEA. 48 sider.
Bogen, der første
gang udkom på dansk i 1996, har sit udgangspunkt i den engelske
'Islam' af Khadijah Knight (1995). Flemming Madsen Poulsen har foretaget
en bearbejdning af indholdet, således at bogen er en original dansk
tekstudgave.
Bogen udgives
i serien 'Verdensreligioner', der også omfatter jødedommen, buddhismen,
hinduismen og kristendommen. Til serien hører en 'Studiekopimappe', som
jeg dog ikke har haft lejlighed til at gennemse.
Bogen
præsenterer sig særdeles godt med smukke farvefotos fra muslimernes
dagligdag verden over. Bogen indeholder en oversigt over 'Vigtige årstal
i islams historie' fra 2000 f.Kr. til vor tid samt en oversigt over
højtider og mærkedage i 'Det islamiske år' - foruden en ordliste,
stikordsregister og litteraturliste. Bogen er overskuelig med faktabokse
tydeligt adskilt fra brødteksten og kan bruges i folkeskolens øverste
mellemtrin, dvs. 5.-6. klasse.
Når det er
sagt, står vi tilbage med en tekst, der indeholder direkte fejl og
formuleringer, som ganske enkelt ikke burde forekomme i en
undervisningsbog, men som desværre hører til regelen snarere end
undtagelsen i undervisningsmateriale om islam:
Hele bogen igennem
omtales Gud som "Allah". Der burde lige fra starten gøres
opmærksom på, at "Allah" er den arabiske betegnelse for
"Gud" for at aflive den meget udbredte myte om, at "Allah
er muslimernes gud" - og altså en anden end den kristne gud. I
ordlisten på side 46 hedder det, at Allah er "Islams arabiske navn
for den eneste sande Gud." Formuleringen er uklar og indeholder ingen
tydelig tilkendegivelse af, at der er tale om den samme Gud, som kristne
tror på.
Ordvalget er
vigtigt, når man vil tale om religion uden at krænke andre. På side 4
omtales Koranen som "muslimernes bibel" - hvorfor dog ikke sige,
at Koranen er muslimernes hellige skrift - ligesom Bibelen er de kristnes
hellige skrift?
Om fasten får man
på side 30 ganske rigtigt at vide, at "muslimer i Ramadanen hverken
spiser eller drikker i løbet af dagen. De har et måltid før daggry ...
og bryder fasten ved et måltid efter solnedgang." Også på side 43
er fasten korrekt beskrevet som varende fra "daggry til
solnedgang". På siderne 6, 37 og 44 varer fasten kun fra
"solopgang til solnedgang"!
På side 38 bliver
brudegaven, som brudgommen forærer sin brud, omtalt som 'medgift' - en
term, der har den stik modsatte betydning, idet den er betegnelsen for de
værdier, som bruden - i nogle kulturer - bringer med sig ind i
ægteskabet.
Ifølge Islamisk ret er det forbudt for en brudgom at
stille nogen som helst krav om eller betingelser for medgift fra brudens
side.
På side 29 hedder
det ganske rigtigt, at "muslimer har et udtryk, 'halal'. Det angiver,
hvad der er tilladt" - men der fortsættes med en misvisende
oplysning: "Og det gælder alt lige fra almindelige retter til
burgere og pølser". Burgere og pølser kan være enten 'halal' eller
'haram' (alt efter, hvilket kød de består af), og den sidste tilføjelse
indsnævrer - fejlagtigt - 'halal'-begrebet til kun at omfatte madvarer.
Dette sker også i ordlisten på
side 46, hvor 'halal' defineres som "rent og renset kød".
Fakta er, at
'halal' angiver, alt hvad der er tilladt - ligesom 'haram' angiver alt,
hvad der er forbudt.
På side 29 hedder
det om selve slagtningen, at "'Dyrets hals skæres over, så alt
blodet kan løbe ud." Dette er ikke korrekt, idet det kun er
halspulsåre, luft- og spiserør, der skæres over under selve slagtningen. Nakkehvirvlerne må ikke beskadiges, og hovedet må ikke
skilles fra kroppen, før de allersidste, naturlige krampetrækninger
er ebbet ud.
På side 36 får vi
at vide, at "det ville også være forkert kun at kalde nogen Karim,
fordi det er Allahs navn". Ikke desto mindre er der millioner af
mænd og kvinder, der hedder henholdsvis Karim og Karima, og begge navne
figurerer i stort set alle lister over 'muslimske navne'. Hvordan vil det
mon påvirke en lille Karim eller Karima i en dansk skoleklasse at få at
vide, at hans/hendes navn er 'forkert'?
På side 40 omtales
Hagar i rent bibelske vendinger som "Abrahams
fordrevne trælkvinde". Ifølge Koranen var Hagar Abrahams hustru.
Hun blev ikke fordrevet, men udvandrede sammen med sin mand og deres
spæde søn - på Guds befaling - til den arabiske ørken.
Og nej, det var ikke Ismael, men Abraham, der
i Mina modstod Satans fristelser.
På side 42 betegnes
år 622 e.Kr. fejlagtigt som 'år 1' efter islamisk tidsregning - det
korrekte er 'år 0'.
På side 44 hedder
det, at "det var i Ramadanen, at Koranen blev åbenbaret for
Muhammed." Fakta er, at Muhammad modtog den allerførste åbenbaring
i måneden Ramadan - og at Koranen blev åbenbaret brudstykkevis (og på
alle tider af året) over en
periode på 22 år fra 610-632!
På side 11 omtales
splittelsen i sunni- og shia-islam, og her går det galt fra det øjeblik,
hvor det påstås: "Men da Ali døde i år 661, ophørte den direkte
linje fra Muhammad" - forvirringen er total.
Fakta er, at
den
'shia-muslimske leder Hussein', som omtales, var en af Alis sønner - og
dermed Profeten
Muhammads barnebarn. Ali var ikke kun sunni-muslimernes fjerde kalif, men
også shia-muslimernes første imam. Han ældste søn Hassan var den anden
imam, og den yngre søn Hussein var den tredje imam (og altså den, der
blev dræbt på Kerbela-sletten). Husseins spæde søn (Profeten Muhammads
oldebarn) overlevede
massakren på Kerbela-sletten og blev shia-muslimernes fjerde imam.
Alle de her nævnte faktuelle fejl kunne have været
undgået, dersom man havde gjort sig den ulejlighed at få materialet
gennemset af en kyndig muslim.
Folkeskolen skal leve op til sit navn som en
'skole for folket' - og er det sted, hvor der effektivt kan arbejdes på at forhindre fordomme og misforståelser om islam og
islamiske traditioner i at opstå.
Det kræver imidlertid, at der fremstilles fordomsfrit og fejlfrit undervisningsmateriale om
islam - og at lærerne bliver bedre udrustet til at undervise i fremmede
religioner, herunder specielt islam, der udgør landets næststørste
religion. Det kan være tilliden til religionsundervisningen, der gør
udslaget, når forældre skal vælge mellem folkeskolen og en
national/islamisk friskole.
© Aminah Tønnsen,
oktober 2000
