Boganmeldelse:

KORANEN - en meget kort introduktion

Af Michael Cook
Oversat til dansk af Morten Hecquet
Forlaget Vandkunsten, ill., 174 sider, kr. 148.

Michael Cook, professor på afdelingen for nærorientalske studier på Princeton University, har valgt en utraditionel opdeling af sin bog. Efter et par indledende kapitler beskæftiger han sig først med den moderne periode, dernæst med den traditionelle muslimske verden og sluttelig med Koranens tilblivelse. Hans bevæggrund herfor er, at "for alle andre end specialisten er fænomenet fra vores egen tid nemmere at forstå end fortidens".
    Selvom forfatteren i et af de indledende kapitler giver en kort, "foreløbig skitse af Koranens historie", vil jeg mene, at man mangler en vigtig brik til forståelse af muslimers forhold til Koranen - både i den moderne og den traditionelle periode - hvis man ikke kender forhistorien om Koranens tilblivelse. Her tænker jeg naturligvis på det faktum, at åbenbaringerne faktisk allerede blev nedskrevet i Profetens levetid.

For at begynde med Koranens tilblivelse, så kommer det nok ikke som en overraskelse for muslimer, at M. Cook - som andre orientalister - tidsfæster Koranens samling til kaliffen Uthmans regeringstid (644-656). Med denne manøvre udskydes Koranens samling med ca. 20 år - og det er måske meget bekvemt for dem, der ønsker at så tvivl om Koranens autenticitet...
    Med henvisning til bl.a. al-Bukhari, Muslim, Suyûtî og Ibn Hishâm, har nyere tænkere som Muhammad Hamidullah og Ahmad von Denffer fortalt en ganske anden historie: 
    Åbenbaringerne blev nedskrevet på forhåndenværende materialer i takt med, at Profeten modtog åbenbaringerne - med nøje angivelse af den nye åbenbarings placering i forhold til det allerede åbenbarede og nedskrevne. Hvert eneste år i måneden ramadan reciterede Profeten hele den tekst, han indtil da havde fået åbenbaret. Han reciterede den endog hele to gange i løbet af den sidste ramadan før sin død. Det må alt andet lige betyde, at der ikke har været tvivl om åbenbaringernes placering i den endelige tekst. 
    Mindre end to år efter Profetens død (dvs. under den første kalif Abu Bakr, 632-634) havde man samlet teksten og nedskrevet den på de såkaldte suhuf - ensartede blade, samlet i ét bind. Denne samling suhuf blev videregivet til den anden kalif, Umar - og ved Umars død i 644 videre til Umars datter Hafsa, der var enke efter Profeten.
    Det er først her, at orientalisternes beretning om Koranens tilblivelse begynder - og de undrer sig over, hvordan i alverden Hafsa kunne være i besiddelse af et fuldstændigt eksemplar af Koranen... Man spührt die Absicht und wird verstimmt. 
    Til M. Cooks forsvar skal dog siges, at han faktisk nævner denne tidligere samling af åbenbaringerne. Alligevel ender han med at tilskrive disse kilder mindre troværdighed end 'Uthmans redaktionskomité' - samtidig med at han anerkender, at "efter andre tiders og steders målestok synes den proces, som Koranen gennemgik for at opnå sin status som kanonisk tekst, at være gået endog usædvanlig hurtigt." Og det er trods alt en vigtig indrømmelse fra en orientalist.

M. Cook påpeger ganske rigtigt, at der er forskellige udlægninger af Koranen, og kommer ind på den udstrakte brug af metaforer. M. Cook gennemgår forskellige udlægninger af et af den håndfuld 'kontroversielle' koranvers, som op igennem tiderne er blevet udlagt til mændenes fordel (4:34).
    Her er det slående, at M. Cook - selvom hans bog første gang udkom på engelsk i år 2000 - ikke synes at være bekendt med de seneste årtiers nye udlægninger af disse vers. Her tænker jeg specielt kvindelige tænkeres udlægninger.

I forbindelse med omtalen af det såkaldte sværdvers, savner jeg i høj grad en mere nuanceret og gennemreflekteret omtale af kernebegreber som "vantro" og "Bogens folk" - f.eks. hedder det s. 46: "Enhver, der gør nogen eller noget til Guds 'partner' (sharîk), er en 'afgudsdyrker' (mushrik); ordet dækker både jøder og kristne, ja faktisk alle vantro." (sic!) Om det så er forfatteren eller oversætteren, der er årsag til miseren, må stå hen i det uvisse.

Selvom M. Cook givetvis har de mest reelle hensigter - og selvom der ved første øjekast er tale om et seriøst stykke arbejde, vil jeg vove at påstå, at bogen flere steder springer over vigtige oplysninger, således at den ukyndige læser får et skævt billede af islam og islamisk teologi. Jeg har i hvert fald gjort nogle tilføjelser på min liste over emner, som jeg må tage op, når kræfterne tillader det. Emner, som er vigtige i en tid, hvor åbenhed og ny forståelse af Koranens tekst er nødvendig for at imødegå fordomme og snæversyn.

© Aminah Tønnsen, marts 2004   

Om Koranens tilblivelse:

DENFFER, Ahmad von: 'Ulûm al-Qur'ân.
    An introduction to the Sciences of the Qur'ân.
    The Islamic Foundation, Leicester 1983 og senere.

HAMIDULLAH, Muhammad:
    Histoire de la rédaction du Coran.
    Le Saint Coran. 1985 og senere.

TØNNSEN (Echammari), Aminah:
    Koranens tilblivelse.
    Koranens hjerte Sûra YÂ-Sîn, Islamisk Studiebogssamling 1994.