Boganmeldelse:
JORDEN FESTER
Dansk
Flygtningehjælp og Special-pædagogisk forlag
118 sider, kr. 72,- plus moms
En annonce i "Sprog
& Integration" førte mig på sporet af denne bog, der dog allerede
har nogle år på bagen.
Jorden fester (citat) "fortæller om baggrunden for
de fest- og helligdage, som børn og unge med flygtninge- eller
indvandrerbaggrund deltager i som et naturligt led i deres opdragelse. Bogen
er inddelt i afsnit efter religion og nationalitet og tænkes anvendt som
opslagsbog. Bogen henvender sig til de mange voksne, der via deres arbejde
med børn og unge i skolen eller på børneinstitutionsområdet, møder
andre traditioner eller kulturer."
Det tegner godt. Kolofonens liste over bidragydere
indeholder i hvert fald fem 'muslimsk-klingende' navne, så mon ikke jeg
endelig har fat i en bog, hvor afsnittet om islam ikke indeholder faktuelle
fejl? Desværre, nej. Kapitlet om islam og islamiske helligdage indeholder både faktuelle
fejl og upræcise oplysninger.
Det er ærgerligt med alle disse fejl, som kunne have
været undgået, dersom man havde taget en troende/praktiserende muslim med
på råd.
Desuden undrer det mig, at man ikke har kunnet afse et par sider i bogen til omtale af de jødiske
højtider, som til gengæld er medtaget i den til bogen hørende kalender
(se nedenfor).
BUDDHISME
Bogen begynder med en redegørelse
for buddhismen, der efterfølges af et kapitel om Vietnams historie
og festdage.
HINDUISME
Kapitlet om hinduismen efterfølges af et kapitel om Sri Lankas
historie og tamilske festdage.
ISLAM
Indrømmet: Det er svært at beskrive islam på to sider; men netop fordi
pladsen er så begrænset, burde man være ekstra påpasselig med, at
teksten er faktuel korrekt og meget præcist formuleret.
side 38:
Man må uvægerligt studse over, at antallet af muslimer i verden angives
til 900 mill. - det har i en årrække været estimeret til 1 el. 1,2 mia.
(citat) "Islams Gud
er Allah..." er en meget uheldig formulering, idet den giver indtryk
af, at der skulle være flere guder. Koranen/islam er ganske klar på dét
punkt: Jøder, kristne og muslimer bekender sig til samme gud, der på
arabisk kaldes "Allah".
I en omtale af Ka'baen hedder
det (citat) "Ifølge traditionen byggede Abraham den oprindelige sammen
med sin søn."
Ifølge traditionen var det imidlertid Adam, der
byggede den første Ka'ba - ifølge Koranen var det Abraham og hans
førstefødte søn Ismael, der byggede den.
Tidebønnerne angives til
(citat) "ved morgengry, lige før middag, før solnedgang, lige efter
solnedgang og når mørket falder på."
Det korrekte er: mellem morgengry og solopgang, lige over middag, om eftermiddagen, lige
efter solnedgang og om natten.
side 39:
Fasten opgives til at vare fra "solopgang til solnedgang" - en
meget almindelig fejl.
Det korrekte er fra "daggry til solnedgang" -
og det er faktisk en ikke ubetydelig forskel på ca. halvanden time.
Om shiitterne hedder det
(citat) "Det er shiitterne, der har taget navn efter shi'at Ali,
..."
Men hvem eller hvad er 'shi'at Ali'? Det ville være rart
med en oplysning om, at 'shi'at Ali' betyder 'Alis parti'.
Videre hedder det (citat)
"Shiitterne anerkender ikke de tre første khaliffer. De mener kun, de
direkte efterkommere efter profeten kan anerkendes. Ali var profetens
svigersøn, og de betragter ham som den første imam."
At Ali var profetens svigersøn, gør ham ikke til direkte
efterkommer efter profeten!
Om 'tolverne' inden for
shia-islam hedder det (citat) "De tolv døde ikke, men forsvandt og til
engang vende tilbage som "Mahdi", dvs. som Messias."
Det er imidlertid kun den sidste imam, der menes
at være forsvundet.
Nederst på siden hedder det
(citat) "Splittelsen mellem shiitter og sunnitter er ikke kun
teologisk, den har også historisk rod i slaget ved Kerbela ..."
Splittelsen har ikke rod i slaget ved Kerbela, men i
striden om, hvem der er den retmæssige efterfølger/khalif.
ISLAMISKE
HELLIGDAGE
Hele kapitlet forekommer noget
rodet. Sunni- og shia-muslimske mærke- og helligdage følger efter hinanden
i fuldstændig vilkårlig rækkefølge. De er hverken sorteret i alfabetisk
rækkefølge eller i kronologisk orden, og der skelnes ikke mellem egentlige
islamiske højtider og andre mærkedage.
Ret beset er der nemlig kun TO egentlige islamiske
helligdage, som er fælles for sunni- og shiamuslimer:
1) offerfesten (den store fest/eid ul-daha) og
2) fastebrydningsfesten (den lille fest/eid ul-fitr)
- shiitterne har derudover nogle særlige helligdage.
Der er mange muslimer, der faktisk mener, at det er
forbudt at fejre Muhammads fødselsdag, og de færreste fejrer islamisk
nytår og Muhammads himmelfart.
Vedr. Ramadan
Den historiske forklaring er rent orientalistisk og åbenlyst u-islamisk:
Muhammad gøres fejlagtigt til den, der definerer ikke kun den islamiske
tro, men sågar også den jødiske tro. Jamen, sikke noget sludder.
Ifølge islam/Koranen er det naturligvis Gud, der er
ophav til anvisninger om bederetning, faste og den islamiske tro som sådan.
Og mon ikke Medinas jøder ville have sig frabedt, at islams profet skulle
defineres deres tro.
Her gentages fejlen om, at
fasten varer fra 'solopgang til solnedgang' - og tilføjes en højst
besynderlig oplysning om, at det i dette tidsrum skulle (citat) "være
forbudt at dufte til parfume."
Længere fremme hedder det
(citat) "Fastemåneden er helliget koranstudier og tiden bør afsættes
til flest mulige gennemlæsninger af Koranen og såvidt muligt ophold
i moskeen."
Det anbefales, at man gennemlæser Koranen EN gang i
løbet af ramadanen, og det kan være vanskeligt nok at nå, for Koranen er en ikke
helt lille bog, og man skal passe sit sædvanlige arbejde og andre daglige
gøremål oven i købet.
(citat) "Festen begynder
om aftenen med et stort festmåltid, og kl. 5 næste morgen mødes man i
moskeen for at deltage i Eid-bønnen."
Islamiske fester indledes med Eid-bønnen, der så
vidt muligt afholdes i det fri, for at give plads til alle. Festmåltidet
spises efter bønnen.
Børnene (citat) "får
gaver og penge, og for nogle af dem er det skik at kysse de voksne på
hånden for på den måde at bede om slik."
Voksne lærer børn at kysse de voksne på hånden for at
vise dem respekt - børnene kysser de voksne på hånden for at bede om
slik. Der må være nogle voksne, der ikke har været gode nok til at
forklare børnene,
hvorfor man kysser mennesker, der er ældre end en selv, på hånden.
Vedr. Pilgrimsfesten
En troende muslim ville aldrig
kalde den koranske beretning om Abraham og Ismael for 'legende', fordi den
netop står i Koranen.
At Ibrahim/Abraham skulle være islams første profet er
ikke korrekt. Det er Adam, der regnes for islams første profet.
Det er ikke korrekt, at man
foretager en rituel renselse (citat) "ved ankomsten til Mekka."
Det gør man længe før, man ankommer til Mekka - og senest ved 'miqat',
grænsen til det område, som ikke må betrædes af ikke-muslimer.
(citat) "I 630 erobrede
Muhammad Mekka, og han rensede templet for afgudsbilleder og omdannede det
til en Moske, men af hensyn til byens handel valgte han at beholde Ka'abaen."
En mærkelig formulering: Hvorfor skulle Muhammad monstro
rense Ka'baen for afgudsbilleder og omdanne den til en moske, hvis han havde
overvejelser om, hvorvidt han overhovedet skulle beholde den?
Det er korrekt, at Muhammad lod templet/Ka'baen rense for
afgudsbilleder; men den har aldrig fungeret som moské. Ka'baen ligger
derimod midt på den åbne plads i Den store Moské.
Pilgrimsritualerne omkring Ka'baen er
gengivet i forkert rækkefølge: Først vandrer man syv gange rundt om
Ka'baen, så drikker man af Zemzem-kilden, og først dernæst vandrer/småløber
man mellem Safa og Marwa.
Man gengiver den bibelske og
ikke den islamiske beretning om Abraham, Sara og Hagar: Ifølge Bibelen blev
Hagar rigtig nok (citat) "fordrevet til ørkenen med den lille Ismael
p.gr. af Saras jalousi."
Ifølge islam vandrede Abraham med sin hustru Hagar og
deres førstefødte søn Ismael ud i ørkenen på Guds befaling.
I det efterfølgende kapitel gives
en introduktion til det kurdiske folks historie og festdage.
Dernæst følger nogle kapitler opdelt efter lande: Irak, Iran, Pakistan, Palæstina, Tyrkiet og Somalia.
For hvert land gives nogle få demografiske fakta, et rids af landets
historie samt en gennemgang af nationale festdage (og for enkelte landes
vedkommende også bryllupsritualer). Flere steder fortælles, hvorledes disse fester fejres både
lokalt og her i landet.
Jeg har aldrig været en ørn til historie og kan derfor
ikke bedømme, om fremstillingen af de forskellige landes politik og
historie er korrekt. Jeg er ej heller den rigtige til at kunne bedømme, om
festdage og ritualer er fuldstændig korrekt beskrevet. Efter at have set,
hvor mange fejl der var i kapitlerne om islam og islamiske højtider, har
jeg dog mine tvivl. Og det er i grunden ærgerligt, for det er virkelig et
godt initiativ, man har taget med udgivelse af denne bog.
KRISTENDOMMEN
Kapitlet om kristendommen ser
meget fornuftigt ud, og kapitlet om DANSKE HELLIGDAGE OG FESTDAGE stemmer
meget godt overens med min egen viden og egne oplevelser af disse.
En ting slog mig dog ved gennemlæsningen: At den
største kristne højtid: påsken - og dermed også Kristi himmelfartsdag,
pinsen (som anses for kirkens fødselsdag), store bededag og fastelavn -
fastlægges i henhold til første fuldmåne efter forårsjævndøgn, hvorimod jul,
advent og de nationale mærkedage følger den gregorianske kalender.
I de muslimske lande følger alle religiøse
højtider månekalenderen, hvorimod de nationale mærkedage følger den
gregorianske kalender.
Bogen afsluttes med
faktabokse om landene i DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN samt en historisk
redegørelse for konflikten, der førte til delingen - foruden de nævnte
landes festdage.
KLODENS FESTDAGE 2004
Kalender over nationale fest- og helligdage
Kr. 50,- plus moms
KLODENS FESTDAGE
hedder den kalender, der udgives som supplement til bogen. I 2004 er
illustrationerne hentet fra HELSINGØR-TAPETET: Et 31m langt broderi
om flugt og kulturmøde lavet af 37 kvinder fra 12 forskellige lande.
I selve kalenderen er de forskellige nationale og
religiøse fest- og helligdage markeret med angivelse af, hvilket land el.
religion de hører til. En god hjælp til skoler, arbejdspladser,
daginstitutioner og sundhedssektoren, hvor det er relevant at orientere om
nye medborgeres fest- og helligdage.
Jeg savner dog en orientering om, at de islamiske
helligdage følger månekalenderen og derfor hvert år falder 10-11 dage
tidligere i forhold til den gregorianske kalender.
En hurtig gennemgang af de angivne islamiske højtider
viser i øvrigt, at nogle af de højtider, der nævnes i bogen JORDENS FESTER,
ikke er at finde i kalenderen...
Men ellers en flot og
præsentabel sag.
© Aminah Tønnsen, januar 2004
