Boganmeldelse:
ISLAM
Af Lars Steen Larsen
Konsulent: Steffen Johannessen
Frydenlund Grafisk, 2002
ISBN 87-7887-084-4.
64 sider, kr. 98,-
Der udkommer et hav af bøger om islam i
disse år - også til brug i undervisningen. Langt fra alle er brugbare.
Denne her er noget af det værste, jeg har set længe.
Bogen er en del af en serie, der ifølge teksten
"henvender sig til folkeskolens ældste klasser samt til eleverne i
gymnasiet og HF", og som også omfatter Lærerens bog og Elevernes
arbejdshefte (som jeg dog ikke har haft lejlighed til at læse).
Et af de første billeder, øjet møder (side
6), er et billede af terrorangrebet på World Trade Center i New York den
11. september 2001 ... Først side
16 nævnes det, at "mange ledende muslimske politikere og religiøse
lærde har taget afstand ved bl.a. at hævde, at de militante grupper er
uvidende om, hvad islam i virkeligheden er - og på den måde misbruger
religionen."
Det hævdes side 6, at "I det
følgende vil islam mest blive beskrevet på den måde, som arabere opfatter
islam på."
Ser man på bogens illustrationer, så viser langt
de fleste af dem imidlertid personer eller bygninger UDEN for den arabiske
verden så som USA, Tyrkiet, Afghanistan, Iran, Pakistan, Indonesien, Indien,
Danmark og Uzbekistan - det hænger simpelthen ikke sammen.
Skønt den forklarende
tekst mange steder går i rette med
nogle af de gængse fordomme og forsøger at nuancere mediernes
generaliseringer af islam og muslimer, skæmmes bogen af en lang række faktuelle
fejl. Her følger en gennemgang af af de værste:
Side 6:
Citat: Koranen er muslimers helligste skrift, og de opfatter den som
skrevet (dikteret) af Allah.
Bemærk: Koranen er ikke "skrevet (dikteret)" af Allah,
men åbenbaret til Profeten Muhammad via ærkeenglen Gabriel. Muhammad
lærte teksten udenad og fremlagde den for sine samtidige, hvorefter den
blev nedskrevet under nøje overvågning af Profeten.
Citat: Islam har gennem sin historie
ofte tilladt mennesker at bibeholde mange af deres gamle skikke. Derfor kan
man møde muslimer, som f.eks. har tolv koner, selv om Koranen siger, at man
kun må have fire. Man kan møde muslimer, som
dyrker forfædre og ånder. Ja, man kan møde muslimer, som spiser svinekød
og drikker vin.
Bemærk: At der findes muslimer, der har tolv koner, dyrker
forfædre og ånder eller spiser svinekød, er ikke
ensbetydende med, at islam tillader dette - det er menneskene, der
ikke overholder anvisningerne.
Side 9:
Citat: Den tiltagende halvmåne er symbol på noget nyt, som er i
vækst.
Bemærk: De to billeder, der illustrerer teksten, viser dog ikke en
tiltagende, men en aftagende måne. Der er ikke sammenhæng mellem
tekst og illustration.
Side 16:
Citat: For en muslim betyder det at dø i hellig krig, at man bliver en
martyr, og at man kommer direkte i paradis. Og her vil martyrerne få en
udsøgt plads. Der er høj religiøs status forbundet med at blive martyr.
Bemærk: Jeg er fuldstændig klar over, at det er en meget
udbredt opfattelse, der gives udtryk for - men ifølge Koranen skal hver
eneste menneske stå til ansvar for sine handlinger. Og Profeten har sagt,
at selv han kommer ikke i Paradis uden at være dækket af Guds nåde fra
isse til fod!
Martyriet er langt fra så entydigt, som det
fremstilles. Det kan aldrig være ærefuldt endsige islamisk at
slå sig selv eller uskyldige mennesker ihjel - eller med forsæt ødelægge
Guds skaberværk.
Side 18-19:
Citat: Der findes hellige mænd, og de er tæt på Gud. Derfor kan de
helbrede og udøve mirakler. ... Mange muslimer valfarter til afdøde
helgeners grave ... Helgengrave er en del af den muslimske kult ...
Bemærk: Teksten om de såkaldte helgener er placeret på en
sådan måde, at man uvilkårligt vil mene, at 'helgener' hører under
overskriften Islams lære - når de i virkeligheden hører hjemme i
folkereligiøsiteten.
Citat: For en muslim er Allah alt. Han
har skabt verden, han er verdens herre ...
Bemærk: Koranen omtaler ikke Gud som "verdens herre",
men som "verdenernes herre", idet Han er herre over den fysiske, den åndelige
og mange andre verdener, som Han har skabt.
Citat: Muslimer tror på, at Allahs
kraft er så stor, at Allah også bestemmer over menneskers handlinger.
Muslimer tror ikke på den frie vilje i samme grad, som de fleste danskere.
Den frie vilje er for en muslim nok noget, som eksisterer, men den kan til
enhver tid sættes ud af kraft - af Allah. De fleste danskere vil mene, at
enten har man en fri vilje, eller også har man ikke en fri vilje. Sådan er
det ikke for en muslim. Vil Allah, at noget skal ske, så vil det ske. I den
forstand tror muslimer på skæbnen, og skæbnen er udtryk for Allahs store
magt.
Bemærk: For det første er det yderst uheldigt, at 'muslimer'
omtales i modsætning til 'de fleste danskere'. Danskere kan jo også være
muslimer - og det er nok trods alt de færreste muslimer i Danmark, der
tror, at Gud styrer hver eneste af menneskets handlinger. Se artiklen "skæbnetro".
Side 23:
Citat: Islam har en religionsstifter ligesom buddhisme og kristendom.
Bemærk: Muhammad er efter muslimsk opfattelse ikke
'religionsstifter', for islam har eksisteret lige siden verdens
skabelse.
Side 25:
Citat: Da Muhamed døde i 632 ... Efter hans død i 630 !!
Citat: De længste vers (i Koranen) står forrest, og til sidst
kommer de korteste.
Bemærk: Forfatteren mener tydeligvis 'kapitel' og ikke 'vers';
men en skrøne bliver ikke sandhed af at blive gentaget - og
det er en skrøne, at Koranens kapitler er ordnet efter længde.
Side 28:
Citat: I de enkelte koranvers (en sura) har også den enkelte linie et
nummer.
Bemærk: Et kapitel i Koranen hedder en 'sura' - hvorimod et vers
hedder 'aya'. Det er ikke linjerne i koranteksten, der er nummereret,
kapitler og vers.
En henvisning til "sura 1,6" (der gives som eksempel)
er således ikke en henvisning til vers 1, linje 6, men til kapitel 1, vers 6.
Citat: Mennesker skal genopstå på
dommedag, og det er Allah som alene afgør dommen. Her har islam den samme
lære som kristendommen. Der er tale om en konkret fysisk genopstandelse.
Bemærk: Tror kristne virkelig generelt på en 'konkret fysisk
genopstandelse'? Mon det ikke nærmere er som i islam, at der er delte
meninger om, hvorvidt opstandelsen er 'konkret fysisk' eller 'åndelig'?
Citat: Vin og
alkohol:
Sura 16,67:
Fra palmetræer og vinstokkens frugter skaffer I jer en berusende drik og
særdeles god næring. Se, hver er virkelig noget vidunderligt for folk med
god smag.
Sura 5,90:
O, I som tror! Stærke drikke, lykkespil, afgudsbilleder og orakelpile er
kun smuds fra Satans værk. Hold jer borte, for at I kan fortsætte (på den
rette vej).
Kort kommentar:
I sura 16,67 lovprises vinen, men i sura 5,90 er alle former for
alkoholiske drikke forbudt. Alle religioner rummer selvmodsigelser. Man
regner med, at Muhamed oprindelig, som andre arabere på hans samtid, har
holdt meget af vin. Senere er han blevet betænkelig, fordi han har set
berusede personer måde op til fredagsbønnen. Muhamed har sandsynligvis
også mødt alkoholikere, som ødelagde deres eget liv. ... I paradis kan
den rettroende muslim dog se frem til at kunne drikke vin, ja, her findes
kilder, hvorfra vinen springer (Sura 83,25-28)...
Bemærk: I
16,67 er der tale om en konstatering af, at Guds skabelse bliver misbrugt
af menneskene, så en ellers god og nærende drik bliver ødelæggende og
negativ.
Jeg skal da ikke betvivle, at Muhammad "er
blevet betænkelig, fordi han har set berusede personer møde op til
fredagsbønnen og har mødt alkoholikere, der har ødelagt deres eget
liv"; men i Koranen er det ikke Muhammad, men Gud, der
taler. I Koranen er det ikke Muhammad, men Gud, der vejleder om ret og uret.
Den nektar, som der er tale om i 83,25 er
"forseglet", dvs. at den har fået Guds anerkendelse, idet den
hverken "giver hovedpine eller beruser", som det præciseres i
37,45-47. Og den kilde, der er tale om
i 83,27-28, er den paradisiske kilde Tasnîm, hvis vand er
"renere og fyldigere end selv vin".
Islam/Koranen rummer
ingen selvmodsigelser. Hvis man mener, at den gør, så er det ganske enkelt, fordi
man ikke kender og forstår teksten i sin helhed, men nøjes med at plukke
enkelte udsagn ud af deres umiddelbare sammenhæng og af Koranen som helhed.
Side 30:
Citat: Der findes flere tusinde hadith, men da muslimer ikke mener, at
disse bøger er dikteret af Allah som Koranen, kan de godt være kritiske
overfor flere hadith. Hadith regnes dog som absolut sandfærdige, fordi de
nøjagtigt skulle gengive, hvad Muhamed har sagt eller gjort.
Bemærk: Forvirret?? Og igen: Koranen er ikke dikteret af Allah,
men åbenbaret til Profeten Muhammad via ærkeenglen Gabriel og nedskrevet
af Profetens skrivere.
Side 32:
Citat: Ordet islam refererer til ordet fred (salaam), fordi ordet islam
indeholder de samme medlyde (l, m, s) som ordet fred (salaam).
Bemærk: Det er forvirrende, når medlydene ikke angives i den rigtige
rækkefølge (s, l, m).
Side 33:
Citat: En udbredt opfattelse er, at der findes et ondt øje ... Muslimer
mener, at det onde øje forårsager den høje børnedødelighed, som findes
i mange muslimske lande. Det onde øje kan gøre en mand impotent eller en
kvinde steril samt skabe almindelige ulykker som arm- og benbrud. Dyr med
specielle øjne, f.eks. græshopper, fisk og slanger, menes at være
skjulested for det onde øje.
Bemærk: Det burde præciseres, at disse opfattelser hører til
folkereligiøsiteten og ikke deles af almindelige, veluddannede muslimer.
Side 35:
Citat: Mange muslimer mener, at de kan råde bod på deres fejltrin ved
at gøre gode gerninger den næste dag. De kan f.eks. hjælpe deres kone med
at vaske op, såfremt de f.eks. har drukket spiritus eller forsømt at bede
til Allah
Sandsynligvis har de fleste muslimer denne
holdning, men mere konservative muslimer, eller islamister, vil ikke
acceptere denne indstilling. For dem er en sand muslim en muslim, som altid
overholder alle bud, bl.a. de fem søjler.
Bemærk: Nok skal man lade en slet gerning efterfølges af en god;
men det er vist ikke til den store nytte at hjælpe sin kone med opvasken,
når man har drukket spiritus eller forsømt sine bønner - hvis man ikke
også beder Gud om tilgivelse og har et oprigtigt ønske om at forbedre sig.
Og hvorfor dog vente til "den næste dag"?
Ingen mennesker er ufejlbarlige; men en sand muslim
stræber efter at følge Guds vejledning.
Citat: Kort efter Muhameds (570-632)
død ...
Bemærk: Det var rigtig nok en lang død!
Citat: Faste i "måneden"
ramadan.
Bemærk: Hvad er meningen med at sætte "måneden" i
anførselstegn?
Side 36:
Citat: Den korte trosbekendelse lyder: Jeg bekender, at der ikke er
anden gud end Allah, og at Muhamed er Hans profet. Muslimer har også en
lidt længere trosbekendelse, nemlig sura 1.
Bemærk: Det er ikke korrekt, at Koranens første sura regnes for at
være en 'trosbekendelse'.
Citat: Muslimen skal fem gange daglig
bede til Allah, mens han eller hun vender sig mod Mekka. Bønnen er lidt
forskellig, afhængig af retning og muslimsk sekt. Der er små afvigelser; i
f.eks. Iran lyder bønnen ...
Bemærk: Det, der citeres efterfølgende, er ikke en bøn, men
kaldet til bøn!
Side 37:
Bemærk: Den rituelle afvaskning før bøn opremses omhyggeligt i 8
punkter. Alligevel nævnes det ikke, at man stryger håret med de våde
hænder.
Side 38:
Citat: 3. Muslimen rejser sig, lægger højre hånd over den venstre og
fremsiger de øvrige sætninger i bønnen (se bønnen side 36).
Bemærk: På dette tidspunkt er der ikke foretaget nogen som
helst kropsbøjninger, så der er ikke tale om, at "muslimen rejser
sig" - og 'bønnen' side 36, som der henvises til, er ikke en bøn, men
kaldet til bøn,
som ikke indgår i selve bønnen.
Gennemgangen af bønnen er detaljeret, men
alligevel mangler afslutningen på en 'serie' (rak'a), idet den i
fremstillingen slutter efter første 'bøjning' (sajda) og så "starter
han forfra".
Side 40:
Citat: Muslimer skal faste i "måneden" ramadan ... der er
i alt 12 sådanne "måneder".
Bemærk: Det er mig en gåde, hvorfor "måneder"
sættes i anførselstegn i en redegørelse for den islamiske kalenders
opbygning. En måned er vel en måned.
Citat: Man fejrer,
at Muhamed fik Koranen åbenbaret af Allah i denne måned. Det skete den 27.
dag i ramadanen.
Bemærk: Koranen blev åbenbaret til Profeten Muhammad i årene
610-632 - og ikke i løbet af en enkelt nat.
Side 41:
Citat: De følgende 2-3 dage afholdes spisefesten.
Bemærk: På arabisk hedder festen 'Id al-fitr - og fitr er
navnet på det måltid, hvormed man bryder fasten (jævnfør engelsk:
breakfast - det
første måltid efter nattens faste).
Citat: Indtil den
27. dag i ramadanen skal muslimer faste.
Bemærk: Muslimer faster ikke kun "indtil den 27. dag",
men hele ramadanen, dvs. 29. eller 30
dage.
Citat: De må ikke
spise og drikke fra solopgang til solnedgang.
Bemærk: Fasten varer fra daggry til solnedgang og omfatter ikke
kun mad og drikke, men også sex.
Citat: Nogle
muslimer må godt drikke og f.eks. spise is, da dette er udlagt som
"vand".
Bemærk: Hvem er disse "nogle muslimer"? Og hvem har
sagt, at de må drikke vand - og altså tilsidesætte Koranens ord?
Side 43:
Citat: Muslimer giver ca. 2% af deres årlige overskud, men det er
frivilligt.
Bemærk: Normalsatsen er 2½%; men der kan være mindre
variationer, fx varierer satsen for høstudbytte, alt efter om det har
været nødvendigt at vande markerne kunstigt eller ej (ekstra udgift,
ekstra arbejde).
Socialskatten eller den religiøse skat er foreskrevet i
Koranen - og derfor obligatorisk.
Citat: Almissen er
en måde at "rense" sin formue på. Den bliver "ren"
eller "tilladt". ... Ved at give almisser hvidvasker man i moralsk
forstand sin formue.
Bemærk: Det lyder næsten, som om det bliver legalt at stjæle
eller svindle, når blot man efterfølgende betaler almisse! Det er ikke
formuen, der "renses", men den person, der opfylder sin
forpligtelse over for samfundets trængende, der "renser sig".
Citat: En muslim
giver ofte almissen til sin nærmeste familie.
Bemærk: Det er faktisk forbudt at give almissen til sin
nærmeste familie, for den er man helt grundlæggende forpligtet til at
forsørge hver eneste dag. Det hjælper jo da ikke samfundets trængende, hvis man kun
hjælper sin egen familie.
Det ser ud, som om der i hele afsnittet Almisser
- den religiøse skat sker en sammenblanding af den obligatoriske skat (zakât) og den
frivillige almisse (sadaqa).
Citat: For nogle
muslimer er rejsen (dvs. pilgrimsrejsen) obligatorisk, for andre muslimer noget man
bør, såfremt der er den mindste mulighed for det.
Bemærk: Pilgrimsrejsen er obligatorisk for enhver, der
økonomisk og helbredsmæssigt er i stand til at gennemføre rejsen, som
ikke er forgældet, og som kan opfylde sine sædvanlige forsørgelses-forpligtelser over for
de slægtninge, der er afhængige af ham - også medens han selv er taget på en
bekostelig rejse.
Citat: Rejsens
højdepunkt består i, at pilgrimmen syv gange går rundt om Ka'baen, en
firkantet bygning dækket af et stort sort klæde.
Bemærk: "Ka'ba" betyder "terning" - og
strengt taget er det kun Ka'baens sider, der er dækket af et sort klæde.
Side 44:
Citat: Ka'baen er ifølge muslimsk tradition bygget af Abraham og Isak.
Bemærk: Ka'baen er ifølge Koranen bygget af Abraham og Ismael. Ej
heller 'muslimsk tradition' nævner Isak i forbindelse med opførelse af
Ka'baen.
Citat: Har man
børn, som er teenagere (giftemodne), må man ikke rejse, før de er blevet
gift.
Bemærk: Der findes ikke en sådan forskrift.
Side 45:
Kapitlet Religiøse fester starter
med at henvise til den tidligere omtalte ramadan - og fortsætter med et afsnit om
Muhammads fødselsdag, som slet ikke regnes som en
religiøs højtid, og som mange muslimer finder decideret u-islamisk at markere!
Derefter omtales offerfesten.
Citat: Man ofrer en
ged eller et får til minde om, at Abraham var villig til at ofre sin søn
Isak på Allahs bud ... Muslimer har hentet fortællingen fra Det Gamle
Testamente.
Bemærk: Gud påbød ifølge islam/Koranen Abraham at ofre sin førstefødte søn
Ismael - ikke Isak. Muslimer har ikke "hentet
fortællingen fra Det Gamle Testamente" - den findes i Koranen, som for
muslimer er en nøje gengivelse af Guds ord åbenbaret til Profeten Muhammad
via ærkeenglen Gabriel.
Side 46.
Efter en omtale af himmelrejsen (som ikke anses for at være
religiøs højtid) følger en beskrivelse af Eid-festen - og her er
forvirringen total, intet mindre!
Citat: En vigtig begivenhed for alle muslimer er eid. Festen holdes for
at markere slutningen på valfartsmåneden (hadj) og begyndelsen på en ny
måned. Danske muslimer går meget op i denne fest. Eid-festen afholdes den
1. dag i den "10. måned".
Bemærk: Forfatteren
beskriver tydeligvis den fest, der markerer fastens afslutning, dvs.
afslutningen på ramadanen (den 9. måned) og ikke valfartsmåneden.
Side 47:
Citat: Shi'a-muslimer, som hovedsagelig kommer fra Iran og Irak,
indleder de første 10 dage med et martyrium. ... Shi'a-muslimer efterligner
Husains lidelser og på den 10. dag i det nye år, pisker eller slår
deltagerne sig til blod i store processioner.
Bemærk: Det burde være en selvfølge at nævne, at herboende
shi'a-muslimer (der jo "kommer fra Iran og Irak") ikke udfører
sådanne blodige ritualer her til lands.
Side 48-49:
Citat: Kun en omskåret kan træde ind i
paradis ... Alle muslimske mænd skal omskæres, og i Koranen betones det, at
kun de omskårne kan få en plads i paradis.
Bemærk: Det hører til Profetens sædvane at lade sig omskære
og er dermed anbefalet, men ikke en pligt. Koranen nævner overhovedet ikke
omskæring - ej heller i forbindelse med paradis.
Side 51:
Citat: I bryllupskontrakten står medgiftens størrelse - den sum pigens
forældre modtager. I kontrakten står også den senere medgift, som er den
sum, der gives til kvinden i tilfælde af skilsmisse.
Bemærk: Igen er forvirringen total! Medgift er nemlig betegnelsen for den formue, som det i nogle kulturer
forventes, at brudens familie giver bruden med ind i ægteskabet. I
islam er det imidlertid forbudt for en brudgom at forlange nogen som helst form for
medgift af sin brud eller hendes familie.
Bryllupskontrakten angiver derfor ikke medgiftens,
men derimod brudegavens størrelse -
dvs. den gave, som en brudgom er forpligtet til at forære sin brud. Gaven
er brudens særeje. Muslimske piger og kvinder er ikke en handelsvare, som
deres forældre sælger imod betaling!
Bryllupskontrakten fastsætter ikke kun brudegavens
størrelse, men indikerer også, om hele brudegaven udbetales ved vielsen -
eller om en del af den (og i givet fald hvor stor en del af den) udskydes,
dvs. at den forfalder til betaling ved skilsmisse, ved ægtemandens død
eller på et hvilket som helst tidspunkt, hustruen måtte ønske det.
Side 52:
Citat: I alle religioner kan det være meget svært at skelne mellem
religion og skik. ... Mere korrekt bør man skelne mellem religiøs adfærd
og mere eller mindre lokale folkelige skikke.
Bemærk: Denne bemærkning burde have stået allerførst i bogen
- og ikke efter at forfatteren på et halvt hundrede sider har fortalt om
overtro, folkereligiøsitet, kulturelle traditioner og religiøse ritualer i
en pærevælling.
Side 53:
Citat: Familien beskytter en, og familien kan straffe eller hævne den
skade, som er sket med et familiemedlem.
Bemærk: Eftersom der på foregående side står: "I det
følgende gives nogle få eksempler på, hvad der er lokale skikke, og hvad
der er religiøs adfærd" - burde ovenstående citat ikke stå alene,
men efterfølges af en bemærkning om, at dette foregår på trods af,
at selvtægt
og blodhævn er forbudt i islam.
Side 54:
Citat: Ved fætter/kusine-ægteskab er ægteskabet bestemt allerede fra
fødslen.
Bemærk: At børn loves bort fra fødselen er ikke en regel, men en skik, der er
sjældnere og sjældnere. Mange fætter/kusine-ægteskaber bestemmes først,
når de unge når den giftefærdige alder.
Citat: Medgift er
det beløb, som brudgommen skal give pigens forældre.
Bemærk: Se under side 51.
Side 55:
Citat: Et fætter/kusine-ægteskab er normalt et tvangsægteskab.
Bemærk: Det er noget af en påstand at kæde
fætter/kusine-ægteskaber sammen med tvang. Ikke alle
fætter/kusine-ægteskaber er tvangsægteskaber - og når tvangsægteskab
forekommer, handler det ikke udelukkende fætter/kusine-ægteskab. Flere og flere unge er
i dag desuden bevidste om, at islam giver dem
ret til at sige NEJ til en ægtefælle, deres forældre præsenterer dem
for.
Citat: Koranen
forbyder ikke, som mange tror, tvangsægteskaber. Der er ikke nogen klar
afstandtagen til tvangsægteskaber.
Bemærk: Koranen forbyder klart, at en enke imod sin vilje
"overtages" af en anden mand fra sin afdøde mands familie.
Koranen taler også om, at man ikke må forhindre en separeret kvinde i at
gifte sig med sin fraseparerede mand. Og Profeten har ganske utvetydigt
sagt, at en kvinde kan få sit ægteskab opløst, dersom hun er blevet
tvangsgift.
Citat: Muhamed
laver ikke om på de skikke, som man havde engang.
Bemærk: Det er ikke Muhamed, men Gud, der giver den primære
vejledning om tro, lov og ret. Og Gud undsiger faktisk i Koranen mange gamle
arabiske skikke så som mord på uønskede småpiger. Og kvinder (og dermed
også enker) får i Koranen arveret - i stedet for som tidligere at blive
betragtet som en del af arven efter en afdød på linje med kameler og
palmetræer!
Side 56:
Citat: Et ægteskab er en handel eller forretning. Det er en udveksling
af "varer" mellem to familier.
Bemærk: Som tidligere nævnt er muslimske kvinder ikke en
handelsvare, som sælges imod betaling. Manden betaler ikke brudegave til
brudens familie, men til bruden - hvorved den bliver brudens særeje, som
hun frit kan disponere over uden andres indblanding.
Det er slående, at emnet ægteskab
fylder hele 5 ud af bogens 58 tekstsider! Man skulle dog mene, at
der er vigtigere emner at tage fat på. Og hvis man i forvejen ikke har styr
på begreberne, så er man om muligt endnu mere forvirret efter læsning af
emnet ægteskab i denne bog.
