|
Nils
Sandahl "Jeg håber bogen vil være med til at skabe forståelse for, hvor forskellige tilgange danske muslimer kan have til deres religion," skriver Nils Sandahl i sit forord til denne bog. For hvor langt de fleste medlemmer af folkekirken er fælles om at være født og opvokset i Danmark, kommer muslimerne fra mange forskellige lande. Og inden for disse lande er der igen mange forskellige religiøse strømninger. Sandahl har talt med repræsentanter for seks forskellige muslimske retninger i Danmark. Selv om de tilhører samme religion, er der milevidt mellem deres holdninger og værdier. Hvor de ortodokse sunni-muslimer prøver at efterleve århundredgamle fortolkninger af Koranen, tillader de liberale alevier både alkohol og svinekød. Og hvor mange af de danske shia-muslimer efterlever retningslinier udstedt af ayatollaher fra Irak, Iran og Libanon, prøver man inden for euro-islam at forene værdierne i de vestlige samfund med islam. Desuden beskrives sufismen, hvor den personlige rejse mod oplevelsen af Guds nærhed er af afgørende betydning. Til slut fortæller en ung bosnisk pige om sammenstødet mellem hjemmets værdier og de normer, hun møder blandt jævnaldrende danske venner. Journalist Nils Sandahl giver med sin bog om 'Islams ansigter' et væsentlig bidrag til en nuanceret debat af islam." – Kristeligt dagblad Sideantal: 172 - Pris: 225,- kr. - Udgivelsesår: 2004 - 1. udgave - ISBN: 8779731074 Der er i bogen interview
med følgende: - foruden et afsnit med fakta om muslimer i Danmark december 2004 |
[
index ] [ nyheder
] [ Koran & hadîth ]
[ islam set indefra ] [ islam
fra A til AA ]
[ dialog ] [ islam i
Europa ] [ kultur & politik ]
[ viden & uddannelse ] [ islamisk
ret ]
[ personligheder ] [ familie
& køn ] [ etik ] [ for
børn ] [ bøger ] [ link
] [ kontakt os ]