Ære
og skam:
ÆRE OG SKAM - fup eller fakta?
En analyse af Naser Khaders bog
om
islam og det islamiske familie- og livsmønster
Af Aminah Tønnsen
1. Indledning
Denne bog
henvender sig til alle, der har læst - eller er interesseret i at læse -
Naser Khaders bog ÆRE OG SKAM,(1) og som har forventet - eller forventer, at
bogen forsyner dem med generel "insider-viden" om baggrunden for
islamisk tro og praksis i Danmark. Det gør den nemlig på ingen måde. For
det første bærer bogen tydeligt præg af at være skrevet af en forfatter,
der - på trods af sin arabiske baggrund - betragter islam udefra. For det
andet opfylder bogen ikke forfatterens erklærede formål: at afmystificere
og modvirke mytedannelser og stereotype forestillinger om islam (s.11-12,
211). Tværtimod bekræfter den de stereotype forestillinger, mange
danskere har. Bogen giver ej heller en sandfærdig baggrundsviden om
muslimers adfærd i Danmark og bibringer dermed ikke læseren den
forståelse, forfatteren mener, der skal til for at skabe tolerance.
Tværtimod bekræfter den de fordomme, mange danskere har – fordomme, som
står i vejen for den gensidige forståelse og respekt, der er brug for i
vort land.
Forfatteren kalder sig selv
"kulturel muslim" - en "ikke-praktiserende muslim, der har et
afslappet og elastisk forhold til såvel religion som traditioner"
(s.12, 214). Selvom ca. 1/3 del af bogen er en "introduktion til
islam", har forfatteren ved flere lejligheder sagt, at ÆRE OG SKAM
ikke er en "teologisk bog". Alligevel må man som læser kunne
forvente, at de informationer, bogen indeholder om islam og Koranen er
pålidelige. Forfatteren omtaler i sin bog dem, der bruger udtrykkene
"det står i Koranen" og "det siger Koranen" uden at de
i virkeligheden ved, hvad der egentlig står i Koranen. Og han påpeger (med
rette) at "mange muslimer forveksler det, der står i Koranen, med det,
der står i haditherne" (s.55) - men han gør det så sandelig
også selv!
Fremstillingen af religionen
islam er gennemgående præget af stor uvidenhed og overfladiskhed og
indeholder mange faktuelle fejl. Derfor er bogen mange steder forvirrende,
misvisende og forvrængende - især for den, der er nysgerrig efter at vide,
hvad islam er i Danmark. Det er umuligt for langt størsteparten af muslimer
i Danmark at identificere sig med denne fremstilling af islam og islamisk
levevis.
Hvad er problemet?
Hovedproblemet med bogen er, at den er
utroligt generaliserende - og det på trods af, at forfatteren selv gentagne
gange gør opmærksom på, at der er store forskelle blandt muslimer, og at
det er vigtigt for danskerne at forstå det.
Der er visse ting, der er
fælles for alle muslimer; men netop, når det kommer til regler og
handlinger i hverdagen, skikke og normer, familiemønster og kvindesyn, er
der store forskelle. Alligevel udtaler forfatteren sig med stor
skråsikkerhed generelt om "muslimen", "muslimerne",
"den muslimske kultur", "den islamiske lære" og
"gode muslimske forældre", som var de entydige størrelser - og
uden egentligt forsøg på at definere begreberne.
For den, der ingen
forhåndsviden har om islam, er forvirringen total mht. begreber som
"overleveringer" og "islamisk tradition", der bruges
tidligt i bogen (s.22, 23 ...) – men uden at de defineres nærmere.
På s.55 defineres begrebet "hadîth": (citat) "Ordet
"hadith" betyder egentlig fortællinger, samtale eller udsagn. I
religiøs betydning er hadith et autoriseret, overleveret udsagn om
enkelte af Muhammads eller hans nærmestes udtalelser, handlinger eller
beslutninger i konkrete situa-tioner"; men forfatteren præciserer
ikke, at der er en sammenhæng mellem "hadith",
"overleveringer" og "islamisk tradition". På s.56 omtales
"Muhammads "sunna" (sædvane og praksis)", og s.57 omtales
"hadith’erne (overleveringerne) om Profetens "sunna"
(praksis)"; men først hen imod slutningen af bogen (s.142)
nævnes det, at "den islamiske tradition bl.a. omfatter
Muhammads udtalelser om dette og hint"!
Forfatteren sammenblander i det
hele taget alt, hvad der overhovedet kan sammenblandes: lokale kulturelle
traditioner og religion generelt – jødedom, kristendom og islam –
historisk og aktuel religiøs lære og praksis – sunni- og shia-islam –
katolicisme og protestantisme – egne synspunkter og de opfattelser,
tilhængere af den pågældende religion har, etc., og der mangler konstant
angivelser af, hvad der er hvad. Der mangler også kildeangivelser i
afgørende sammenhænge, så det bliver umuligt for læseren at forholde sig
til det, der siges og efterspore det. For eksempel fremstilles shiitiske
synspunkter flere steder, som var de generelt muslimske - og katolsk lære
og praksis fremstår, som var det generel kristendom.
Et andet stort
problem er, at forfatteren tilsyneladende slet ikke har øje for den
kontekstualisering af islam, der finder sted blandt muslimer i Danmark.
Forfatteren har ingen sans for, at islam ikke er en statisk størrelse, men
hele tiden udvikler sig i vort samfund, og at det faktisk går ret hurtigt.
Derfor bliver hans fremstilling stereotyp og forældet - og dermed i
virkeligheden ret uinteressant. Det er faktisk hovedtendensen blandt
muslimer i Danmark og i Europa i øvrigt, at man i stigende grad er bevidst
om at være muslim i danske/europæiske omgivelser. Man interesserer sig
mere og mere for at være aktiv i samfundet - samtidig med, at man bevarer
sin muslimske identitet.(2)
Når forfatteren i sin nye bog
KHADER.DK(3) gør meget ud af at fortælle sine læsere, at ekstremisterne
(hvem de så end er) buldrer frem i Danmark i disse år, så er det
simpelthen ikke rigtigt. Det, forfatteren i virkeligheden ønsker, er, at
muslimer skal være "kulturelle" muslimer som han selv - på samme
måde som størstedelen af folkekirke-medlemmerne er
"kulturkristne"; at troen skal være privat - uden et synligt
religiøst fællesskab, og uden nogen særlig betydning for menneskers liv
og for samfundet som sådan.
Praktiserer man sin tro, er man
ifølge forfatteren ekstremist - uanset hvor meget man forsøger at være
både muslim og aktiv borger i det danske samfund - og uanset hvor liberalt
og pluralistisk man tænker. Det er først, når man giver afkald på at
praktisere sin tro, at man slipper for at få betegnelsen
"ekstremist" hæftet på sig. Dette er ikke den gængse måde at
anvende begrebet på. Ekstremist er for mig at se en muslim, der primært
ser islam som en politisk ideologi, og for hvem det for enhver pris gælder
at få indført den traditionelle såkaldt islamiske jurisprudens - uden
nogen form for tilpasning til den aktuelle kontekst, og som evt. er villig
til at gribe til vold om nødvendigt. Ekstremister tåler ikke
meningsforskelle inden for deres egen religion og ønsker ingen dialog med
andre religioner eller med ikke-muslimske samfund. Virkelige ekstremister
udgør et forsvindende mindretal blandt muslimer - både herhjemme og i
andre lande.
Også når det
gælder bogens fremstilling af jødedom og kristendom, bliver forfatterens
overfladiskhed og manglende research synlig, for også her er der mange
faktuelle fejl og misforståelser. Desuden er fremstillingen fuld af
fordomme - forfatterens egne såvel som de fordomme, mange muslimer har over
for kristendommen. Forfatteren sammenblander holdninger og praksis, som
kommer til udtryk i Bibelen - og som er præget af den daværende
samfundsmæssige kontekst - med nuværende holdninger og praksis.
Hvad angår kristendommen,
fremstår forfatterens egne holdninger, bibelske udsagn, de første kristnes
syn og levevis, oldkirkelige og middelalderlige opfattelser, samt aktuel
katolsk og protestantisk kristendom i én pærevælling. Ofte er kristendom
identificeret med katolicisme – altså ikke den form for kristendom, der
er fremherskende i Danmark, og det angives ikke, hvad der er hvad. Det
angives heller ikke, hvorfra oplysningerne stammer. I det hele taget er
forfatterens syn på og fremstilling af jødedom og kristendom oftest
forældet, og man undrer sig over, hvorfra han har hentet sine
informationer.
Kan man da ikke
bare være ligeglad med bogen ÆRE OG SKAM? Vi har jo ytringsfrihed. Man kan
skrive og mene, hvad man vil – også selvom det er uvederhæftigt. Jo,
hvis det ikke var sådan, at mange mennesker har deres opfattelse af islam
fra denne bog – hvis det ikke var sådan, at bogen i vidt omfang anvendes
som undervisningsbog og håndbog af bl.a. socialrådgivere,
sundhedspersonale, journalister, gymnasie-, seminarie- og
pædagogstuderende, og ofte uden nogen som helst form for supplerende
materiale.
Jeg er - lige siden jeg holdt
mit første foredrag om islam i 1986 - blevet stillet de mest besynderlige
spørgsmål om islam. I mange tilfælde har jeg måttet sige, at der er tale
om kulturelle traditioner, der er i modstrid med Koranen - eller om fordomme
slet og ret. I de første mange år blev jeg dernæst ofte mødt med
indvendingen: "Jamen jeg har læst i avisen eller set i fjernsynet
..." Nu hedder det i stedet ofte: "Jamen, Naser Khader skriver i
sin bog..."
DERFOR er det nødvendigt at
gøre opmærksom på bogens mange faktuelle fejl og misforståelser.
Hvorfor kommer denne redegørelse først nu?
Lige siden første oplag af ÆRE OG SKAM udkom
i efteråret 1996, er Naser Khader fra forskellig side - også af denne bogs
forfatter - blevet gjort opmærksom på, at hans bog indeholder faktuelle
fejl om islam og Koranen; men han har ikke fundet det nødvendigt at tage
kritikken til efterretning. Han har ikke kontaktet de korankyndige, der har
gjort ham opmærksom på forholdet, med henblik på at få dem til at uddybe
deres kritik.
I januar 1998 skrev Foreningen
Af Studerende Muslimer (FASM), som er en tværnational og dialog-søgende
forening, en detaljeret kritik af afsnittet "introduktion til
islam". Direkte adspurgt af Kurt Strand i TV-programmet Profilen,(4)
affærdigede forfatteren FASMs kritik ved at sige (citat): "Men det jeg
oplever blandt denne her gruppe, det er, at samtalen mangler, dialogen
mangler. Man tolererer ikke, at man - som man kalder det - hænger sit
beskidte tøj til skue for andre; men det vil jeg gerne ha’ lov til. Det
er også en del af demokratiet."
Problemet er imidlertid ikke,
at forfatteren beskriver nogle muslimers opfattelser og levevis, som set med
danske øjne måske kan synes middelalderlige og uacceptable. Problemet er,
at han konstant kobler denne levevis sammen med muslimer generelt og med
islam, og at han fremfører en lang række faktuelle fejl og misforståelser
om islam – alt imens han hævder at ville "dels afmystificere og dels
give læseren en baggrundsviden om de muslimske indvandreres og flygtninges
religion og familie- og livsmønster samt normer og værdier."
(s.12)
Forfatteren har senere
skriftligt over for FASM beklaget, at de blev hængt ud i Profilen, idet han
regner dem til de saglige blandt sine kritikere. FASM kontaktede derpå
forfatteren med henblik på at drøfte ÆRE OG SKAM, og man fastsatte en
mødedato i foråret 1999. Forfatteren aflyste imidlertid i sidste øjeblik
mødet, men meldte – trods opfordring dertil - aldrig tilbage til FASM for
at aftale et nyt møde.
I sommeren 1999
satte jeg mig for at gennemgå ÆRE OG SKAM for at nedfælde de mest
iøjnefaldende faktuelle fejl samt misvisende og modstridende udsagn på
papiret. Gennemgangen blev lagt ud på Islamisk Studiebogssamlings
hjemmeside den 9. august 1999 - samtidig med, at jeg sendte en
kopi til forfatteren til orientering.
Naser Khader pointerer ofte
vigtigheden af at gå i dialog, men har øjensynlig ikke lyst til at drøfte
ÆRE OG SKAM med sine kritikere, for jeg hørte aldrig fra ham. Ikke desto
mindre håbede jeg naturligvis, at han ville tage min kritik alvorligt og
rette de mest graverende fejl i kommende udgaver af bogen.
I efteråret 2000 udkom ÆRE OG
SKAM i en bogklubudgave hos Gyldendal. Den præsenteres som "Bogen om
islam"; men fire år efter at den udkom første gang - og trods massiv
kritik af indholdet - er der ikke rettet så meget som et komma i teksten!
DERFOR besluttede jeg at skrive en mere detaljeret redegørelse – denne
gang også om forfatterens omtale af jødedom og kristendom - med henblik
på udgivelse i bogform.
Fortolkninger af en tekst kan
altid diskuteres, og jeg ved af erfaring, hvor nemt fejl kan snige sig ind i
et manuskript - selv efter omhyggelig gennemarbejdning og korrekturlæsning.
Hvad ÆRE OG SKAM indeholder af faktuelle fejl, modstridende og misvisende
oplysninger og uklare formuleringer, overstiger imidlertid langt det
tilladelige, hvis bogen skal have nogen som helst værdi - især som fag- og
undervisningsbog, som forfatteren lægger op til (s.12). DERFOR er
nærværende bog nødvendig.
En stor tak til pens.
lærer Aron Skop for vejledning og kommentarer til passagerne om Det Gamle
Testamente og jødedommen, og til Abdul Wahid Pedersen og Fatih Alev for
bidrag til og konstruktiv kritik af mit manuskript. Sidst - men ikke mindst
- til dr. theol. Lissi Rasmussen. Uden hendes kyndige vejledning ville det
ikke have været muligt for mig at beskrive kristendommen indefra.
© Aminah Tønnsen,
april 2001
Noter:
(1) Naser
Khader: ÆRE OG SKAM. Det islamiske familie- og livsmønster - fra
undfangelse til grav. Borgen 1996.
(2) Se f.eks.
Arkoun, Bencheikh, Hofmann, Nielsen, Ramadan og Sanit-Blancat.
(3) Naser
Khader med Jakob Kvist: Khader.dk. Ashehaug 2000.
(4)
Profilen. DR 1 den 2. sept. 1998.
Litteratur:
indhold < > næste
