Islam
fra A til AA:
SYNDEFALD
For at forklare, om Koranen omtaler
et 'syndefald', er det nødvendigt at starte med
skabelsesberetningen:
Og se, Herren
sagde til englene: "Jeg vil indsætte en arving og stedfortræder
(khalîfa) på jorden - generation efter generation!" De sagde:
"Hvad! Vil Du sætte én på jorden, der vil forårsage fordærv og
blodsudgydelser - hvor vi dog lovpriser og forherliger Dig?" Han
sagde: "Jeg ved, hvad I ikke ved!"
Og Han gav Adam (dvs. mennesket) viden om alle tings beskaffenhed og
egenskaber (egl. alle tings navne, 'asmâ', dvs. Han gav mennesket
intellekt). Så viste Han dem til englene og sagde: "Fortæl Mig om
disse tings beskaffenhed, hvis I kan." De sagde: "Æret være
Du! Vi har ingen viden ud over den, Du har givet os. Du er visselig
alvidende og alvís."
Han sagde: "Oh Adam! Fortæl dem om disse tings beskaffenhed og
egenskaber." Og da han havde fortalt dem om det, sagde Gud:
"Sagde Jeg ikke til jer, at Jeg kender himlenes og jordens
hemmeligheder, og at Jeg ved, hvad I åbenbart viser, og hvad I
hemmeligholder?"
Og ihukom, da Vi sagde til englene: "Bøj jer for Adam!" og de bøjede
sig (alle) for ham - undtagen Iblis. Han nægtede hovmodigt, for han hørte
til dem, der fornægter troen (kafir, k-f-r).
(2:30-34)
IBLIS el. SATAN følte sig overlegen
i forhold til mennesket, der 'kun' var skabt af ler - og han
havde ingen forståelse for betydningen af INTELLEKT, FRIHED & ANSVAR,
som er det, der adskiller mennesket fra den øvrige skabelse. Derfor
nægtede han at bøje sig for mennesket - og blev derved menneskets
værste fjende.
DET ONDE har altså manifesteret sig
FØR - og ganske uafhængigt af 'syndefaldet'.
Vi sagde. "Oh
Adam! Dvæl med din hustru i Haven og spis af dens frugter som I lyster; men
nærm jer ikke dette træ, for da vil I høre til de uretfærdige (zâlimûn)."
Satan (Shaitân) fik dem (begge) til at fejle (egl. snuble) og bragte dem
(derved) ud af den (paradisiske) tilstand, de (indtil da) havde befundet sig
i. Vi sagde: "Gå ud af Haven! I (mennesker) og Satan skal fremover være
hinandens fjender. Jorden skal være jeres bolig for en tid, og dér vil I
finde underhold."
Herren lærte Adam at angre (tawba, egl. vende om), for Herren går de
angrende i møde. Han er kærligt overbærende og allerbarmhjertigst. Vi
sagde: "Gå alle ud herfra. Og når Min vejledning kommer til jer, behøver
de, der følger den, hverken frygte (dommen) eller sørge (over afgørelsen).
De, der afviser troen (kafirûn, k-f-r) og Vore tegn som løgn, vil være Ildens
beboere, dér vil de dvæle. (2:35-39)
Ved list og svig
forårsagede han (dvs. Satan) deres fald. Da de smagte af træet, blev de
deres skam var, og de dækkede deres legemer med Havens blade. Herren
sagde til dem: "Forbød Jeg jer ikke dette træ og fortalte jer, at
Satan var jeres svorne fjende?" De sagde: "Herre! Vi har skadet
os selv. Hvis Du ikke tilgiver os og forbarmer Dig over os, vil vi
visselig være fortabte!" (7:22-23)
'SYNDEFALDET' er derfor ikke et
'syndefald' i bibelsk forstand, men snarere en oplæring i
betydningen af ANGER & BØN & GUDS TILGIVELSE for den, der trodser
Hans påbud.
Gud er TILGIVENDE & BARMHJERTIG
- og visker derved tavlen ren for den, der oprigtigt angrer, beder om
tilgivelse og forbedrer sig.
Der er derfor ikke tale om et
egentligt syndefald - men om en nødvendig FORBEREDELSE til menneskets
egentlige opgave på JORDEN: at være Guds arving og forvalter af
skabelsen.
© Aminah Tønnsen, april
2000
Se også: Koranen
om skabelsen
Menneskets skabelse og evolution
Iram Asif: Det
onde

Litteratur:
Was
Eve behind Adam's expulsion from Paradise? islamonline.net 7. januar
2003
How
did Satan approach Adam and Eve in Paradise? islamonline.net 25. august
2003
Why
does Satan mislead humans? islamonline.net 30. dec. 2002
Driving
away satanic whispers. islamonline.net 11. juni 2002
One
Satan - but how could he whisper to millions? islamonline.net 12. august
2003