Islam fra A til Å:

FINDES DER SAKRAMENTER I ISLAM?

Sakramente betyder ”mysterium” og ”hemmelighed” og er inden for kristendommen betegnelsen for hellige handlinger som dåb og nadver.

Der er i islam intet religiøst ritual, der kan sidestilles med dåb. Ethvert barn anses for at være muslim fra fødselen og er dermed omfattet af Guds nåde og barmhjertighed. Der er dog nogle traditioner omkring et barns fødsel, der kan føres tilbage til Profetens tid, og som nogle stedet stadig holdes i hævd: 
    Eksempelvis er det nogle steder skik og brug, at man hvisker trosbekendelsen eller kaldet til bøn (hvori trosbekendelsen også indgår) i det nyfødte barns ører - først i højre, dernæst i venstre. Nogle gnider dernæst den nyfødtes gummer med en smule veltygget dadel og fremsiger en speciel bøn (dette kaldes tahnîk).
    På syvendedagen efter fødselen holdes 'aqîqa-ceremonien. Barnet bliver navngivet og kronraget; og traditionen foreskriver, at forældrene giver vægten af håret i guld eller sølv i frivillig almisse (sadaqa) til trængende. En vædder eller et vædderlam slagtes (traditionelt et, hvis det er en pige - to, hvis det er en dreng!!), og to tredjedele af kødet gives til de fattige. 
    Derfor er der selvsagt ikke noget ritual, der kan sidestilles med den kristne konfirmation, dvs. den unges bekræftelse på barnedåben. Som ung og voksen bekræfter man sin tro ved at praktisere den, bl.a. ved i de daglige bønner at fremsige trosbekendelsen utallige gange og ved at handle i overensstemmelse med Guds/Koranens vejledning.

Der er ej heller noget, der kan sidestilles med den kristne nadver. Imamer kan aldrig agere mellemled mellem Gud og mennesker, og Guds tilgivelse er ikke afhængig af Jesus’ korsdød. Gud tilgiver den, der ydmygt henvender sig til Ham i bøn og beder om Hans tilgivelse.

© Aminah Tønnsen, oktober 2004