Islamisk Studiebogssamling - Islam fra A til AA

MOSKÉENS INDRETNING OG FUNKTION

”Hele verden er en moské” skal Profeten Muhammad have sagt, og i princippet er der ikke brug for flotte bygningsværker for at bede sine bønner. Man kan bede, hvor som helst, der er rent.
Moské (masdjid) er betegnelsen for det sted, hvor man bøjer sig i bøn (sajda). Sajda er betegnelsen for den del af den rituelle bøn, hvor man knæler med panden mod underlaget. En moské hedder også djama’a, hvilket vil sige stedet, hvor man forsamler sig.
Moskéer bygges oftest i henhold til lokale arkitektoniske traditioner og er derfor meget forskellige af udseende, men er alligevel præget af en del fællestræk:

En moské, der bygges til formålet, bygges således, at selve bygningen peger i retning mod Mekka. Der vil være mindst én bedeniche (mihrab), der angiver bederetningen (qibla).
    Til højre for bedenichen findes en forhøjning, en prædikestol (minbar), hvorfra ® imamen holder en prædiken i forbindelse med bønnen fredag middag, som regnes for at være ugens vigtigste bøn.
    Der er hverken bænke eller stole i bederummet. Den rituelle bøn består af en række knæfald, hvorfor gulvet er dækket med tæpper, og man tager fodtøjet af, inden man betræder rummet.
    Der vil også i enhver moské være en udendørs fontæne eller et vaskerum med rent, rindende vand til at udføre den rituelle afvaskning (wudu).
    Forbudet imod at afbilde Gud, mennesker og dyr overholdes strengt i moskéerne, som i stedet er smykket med træpaneler, kakler, fliser eller gipsrelieffer med geometriske mønstre og kunstfærdigt slyngede blad- og blomsterranker. Korancitater i kalligrafisk udførelse kan også udgøre en del af moskéens udsmykning.
    De fleste moskéer, der bygges til formålet, har en eller flere minareter – også selvom minareterne i de områder, hvor muslimer lever som mindretal, ikke har nogen praktisk funktion, idet det ofte er forbudt at kalde til bøn, så det kan høres uden for selve moskéen.
    Moskéen har som regel også et bibliotek og et eller flere undervisningslokaler.
    Langt de fleste moskéer er kønsopdelte, således at kvinderne enten beder i et tilstødende lokale eller på en dertil indrettet balkon. I mange moskéer beder kvinderne dog i samme lokale, men bag ved mændene.

Moskéen har mange forskellige funktioner:

	Den danner rammen omkring de daglige tidebønner og fredagsbønnen.
	Der afholdes undervisning i moskéen for børn og voksne, og moskéens imam eller andre religionskyndige besvarer menighedens spørgsmål om islam og om islamisk levevis og praksis.
	I mindre samfund kan moskéen også være stedet, hvor lokalsamfundets anliggender diskuteres.
	Der foregår ingen rituelle handlinger i moskéen ud over bøn. Traditionelt afholdes ceremonier i forbindelse med vielse og begravelse ikke i moskéen; men dette har ændret sig i de områder, hvor muslimer lever som mindretal og ikke altid har de mest ideelle forhold til at praktisere deres tro.
	Moskéer eller kulturcentre i Danmark danner derfor også rammen om sammenkomster i forbindelse med fastemåneden ramadan, barnefødsler, vielse, hjemkomst fra pilgrimsrejse og begravelse.

© Aminah Tønnsen, marts 2005

Se også: Hvad er en imam?
Hvorfor ikke kvindelige imamer?
Kvindekamp om moskéen

Svensk islam inde i varmen - om Islamic Center og moské i Malmø

Middelalderens kirker var kønsopdelte

Litteratur:

ALAVI, Khalid: Role of the Mosque in the Muslim Coomunity
Institute of Islamic Studies and Da'wa, Birmingham UK.

EGGEN, Nora S.: Hva er en moské

EMERICK, Yahiya: Demanding professionalism in our mosque

FRIGSTAD, Trine Beate: Fem kjente moskéer.
(Mekka, Medina, Jerusalem, Damaskus, Cordoba)

KERTE, Jens: Sådan er en moské helt bestemt.
POLITIKEN 8. december 2001.

SHEHADEH, Hussein: Moskéen - muslimernes mødested.
KRISTELIGT DAGBLAD 28. november 1995.

ZAKI, Yaqub: The Mosque. Udstillingsfolder efteråret 1986, København.
Foreningen Islam i Norden.

Forening for moske og islamisk center i Århus

Moskégalleri

Billeder:
Profetens Moské i Medina

Alhambra, spanien