Islam fra A til AA:

Begrebet kærlighed i islam

Af Safet Bektovic

Der er mange vers i Koranen, der henviser til kærlighed. Her vil jeg tale om Guds kærlighed til menneskene (først og fremmest de troende) såvel som om menneskets kærlighed til Gud. Nogle sådanne vers er:

Og gør godt, thi Allah elsker dem, der gør godt. (2:195)

Og handl retfærdigt, thi Allah elsker de retfærdige. (49:9)

Allah elsker dem, der vender sig (til Ham), og Han elsker dem, der renser sig. (2:222)

Hvis I elsker Allah, følg mig. Allah vil elske jer og tilgive jer jeres synder. Han er tilgivende og allerbarmhjertigst. (3:31)

Han (Allah) er tilgivende og fuld af kærlighed. (85:14)

Allah beskrives med 99 smukke navne. Disse navne er også udtryk for Guds attributter (egenskaber) og er med til at skildre, hvordan Gud forholder sig til verden og menneskene. De helt afgørende - og i Koranen dominerende - af Guds attributter er "én" og "enestående" - derefter kommer "almægtig", "suveræn" og "retfærdig". 
   Guds navne ar-Rahmân (den Nådige) og ar-Rahîm (den Barmhjertige) er dog de mest frekvente (hyppige) i Koranen. Alle Koranens suraer (kapitler) – bortset fra det niende – begynder med formelen: Bismi Llâhi r-Rahmâni r-Rahîm. Man kan faktisk sige, at barmhjertighed er et nøglebegreb i islam. Gud har foreskrevet Sig selv barmhjertighed:

Sig: "Hvem tilhører himlene og jorden?" Sig: "Gud. Han har foreskrevet Sig selv barmhjertighed." (6:12)

"Fred være med jer! Barmhjertighed er Herrens lov." (6:54)

Gud viser bestandig Sin barmhjertighed, Han har lagt barmhjertighed i menneskenes hjerter, og endelig kræver Han, at menneskene skal være barmhjertige over for hinanden.
    Ordene rahmân og rahîm har samme rod: r-h-m. Både på arabisk og hebræisk (rahum) henviser det til kærlighed, at elske. I den forstand er Gud – som henholdsvis ar-Rahmân og ar-Rahîm - en kærlig Gud; en Gud som elsker. Han er barmhjertig, netop fordi Han elsker. Ifølge nogle korankommentatorer (Bajdawi f.eks.) er begrebet rahmân mere omfattende end rahîm, idet det henviser til Guds barmhjertighed som omfattende alle mennesker: både de troende og de vantro. Rahîm henviser imidlertid til en speciel barmhjertighed, som udelukkende omfatter de troende.
    En af Muhammeds udtalelser lyder: "Allah er kærligere og venligere end en mor imod sit elskede barn."

Altså er Gud - også ifølge Koranen - kærlighed. Dog forbliver Han i Sin ophøjede isolation, utilgængelig for menneskene. Han kommer ikke ind i historien og handler ikke med en medlidende kærlighed som kristendommen taler om. Til forskel fra kristendommen åbenbarer Gud ifølge islam ikke Sit eget væsen, men Sin vilje. Han er således mere en Herre over verdenerne og menneskene (for Han har skabt dem) end en Fader, som har handlet med menneskene i denne verden.
    Barmhjertighed (rahmân) har samme rolle i islam, som kærlighed har i kristendommen. Den er ubetinget og omfatter alt. Forskellen ligger i, at Koranen understreger Guds barmhjertighed over for dem der tror og adlyder Ham, mens Bibelen understreger Guds ubetingede kærlighed også til den syndefulde verden. I det første tilfælde fokuserer man på forholdet mellem Gud og mennesket som et tjenesteforhold. Gud er Herre og mennesket er tjener ('abd). I det andet tilfælde er fokus på forholdet fader-søn.
    Når de kristne taler om Gud som kærlighed, taler de primært om Guds indre væsen. Treenighedslæren er for mig også et udtryk for at forstå Guds indre liv. Muslimerne taler derimod ikke om Guds indre væsen, men om manifestationen af Hans vilje eller i det yderste tilfælde om Guds manifestationer (tadjalî), hvilket kommer til udtryk i sufismen.

Sufierne understreger på deres måde begrebet kærlighed. De finder inspirationen i koranvers, som omtaler den guddommelige kærlighed.
    En af de tidligste sufier, Hasan al-Basri, prædikede den evige længsel efter Gud. En af hans sætninger lyder: 

Oh, menneske, giv dit nuværende liv i bytte for det kommende, 
og du skal få dem begge. 
Hvis du ikke gør det, skal du miste dem begge.

Rabia al-Adawiyya (den store kvindelige sufi) er blevet kaldt for "den rene kærligheds digterinde". Hun digtede om den uselviske og uinteresserede kærlighed, som ikke regner med at få gengæld, som den eneste kærlighed, der er Gud værdig. Et af hendes digte om kærlighed til Gud lyder således:

Jeg elsker Dig med to slags kærlighed: 
en kærlighed af begær, 
og en kærlighed, fordi den er Dig værdig.

Hvad angår den begærende kærlighed, da består den i, 
at jeg kun er optaget af at ihukomme Dig og ingen anden. 
Hvad angår den, som er Dig værdig, 
da består den i Din borttagelse af slørene, så jeg kan se Dig.

Hverken for den ene eller for den anden tilkommer lovprisningen mig;
Dig tilkommer lovprisningen i denne som i hin.

Al-Haladj – kendt som kærlighedens martyr - forkyndte den guddommelige kærlighed, som forener den troende og Gud i ét:

Jeg er den, som jeg elsker,
og den som jeg elsker er mig.
Vi er to sjæle i ét legeme.

Han blev dræbt  i A.D. 922, fordi hans lære blev opfattet som en trussel mod islams rette lære og statens sikkerhed, som lægger afgørende vægt på gudfrygtighed og lydighed:

Ibn Arabî - den største filosof blandt sufierne - var inspireret af Al-Haladj. Han skrev om den ensomme Gud, som ønskede at blive kendt, og som derfor skabte verden:

Når min Elskede viser sig,
Med hvilket øje ser jeg Ham?
Med Hans øje, ikke med mit,
For ingen ser Ham undtagen Han selv.

© Safet Bektovic     

Mere om kærlighed mellem Gud og mennesker:
Dersom nogen iblandt jer vender Gud ryggen, vil Han lade fremstå et folk, som Han vil elske - og som vil elske Ham; som vil være ydmyg over for de troende og fast over for de vantro; som vil kæmpe på Guds Vej og aldrig frygte kritikernes bebrejdelser. (5:57)

Vend jer angergivent til Herren og bed om Hans tilgivelse, for Han er visselig barmhjertig, kærlig om omsorgsfuld. (11:90)

Gud elsker de gudfrygtige (al-muttaqûn). (9:7)

...I moskéen er der mænd, der elsker at rense sig, og Gud elsker dem, der renser sig. (9:108)

Gud, den Allernådigste, vil elske dem, der tror og gør gode gerninger. (19:96)

Sig: "Hvis jeres fædre, jeres afkom, jeres brødre, jeres ægtefæller eller andre slægtninge, den formue I har erhvervet jer, de varer hvis værdiforringelse I  frygter, og det hjem I har kært, er jer mere dyrebart end Gud og Hans sendebud og kampen (dj-h-d) for Hans sag - da vent til I får konsekvensen af jeres handlinger at føle. Gud vejleder ikke et oprørsk folk (al-fâsiqûn)." (9:24)

(Gud sagde til Moses) "Og Jeg gav dig Min kærlighed, for at du måtte komme til at stå for Mit åsyn." (20:39)

Mennesket vil - af kærlighed til Gud - 
vise omsorg for skabelsen:
(Retfærdighed er) - af kærlighed til Gud - at give af sine (menneskelige og materielle) ressourcer til slægtninge, forældreløse, trængende, vejfarende og tiggere, og til at frikøbe krigsfanger og slaver. (2:177)

De retfærdige viser - af kærlighed til Gud - omsorg for den trængende, den forældreløse og dem i deres varetægt. (76:8)

Kærlighed er en gave fra Gud, 
som vi skal være taknemmelige for:
Hold fast ved det bånd (dvs. troen), der forbinder jer med Gud, og opsplit jer ikke. Husk i taknemmelighed Guds nådegaver, for I var fjender, og Han forenede jeres hjerter i kærlighed, at I ved Hans nåde blev brødre. Derved frelste Han jer, da I stod ved afgrundens rand. (3:103)

Om kærlighed mellem ægtefæller:
Det er Ham, der har skabt jer af en enkelt livscelle. Af denne skabte Han mager (kvinder og mænd), at de må leve i kærlighed og tryghed. (7:189)

Og blandt Hans tegn er, at Han skabte jer mager af samme oprindelse (som I selv), at I må finde tryghed og sjælefred hos dem. Og Han sår kærlighed og barmhjertighed mellem jer. I dette er der visselig tegn for de eftertænksomme. (30:21)

Paradisets kvinder er: 
"Retskafne, kærlige og omsorgsfulde, kultiverede og (mandens) jævnbyrdige". (56:36-37)

Menneskets kærlighed til denne verdens flygtige goder
kan nemt udarte til en form for afgudsdyrkelse:
(Og dog) er der blandt menneskene nogle, der tager sig andre guder ud over Gud og elsker dem, som kun Gud bør elskes; men de troendes kærlighed til Gud er langt stærkere. Først, når straffen for deres uretfærdighed rammer dem (på Dommedag), vil de indse, at Gud råder over alt, og at Han straffer strengt. (2:165)

Det er foreskrevet jer at stræbe og kæmpe for Guds Sag (dj-h-d), selvom det byder jer imod. For det er vel muligt, at I nærer uvilje imod noget, der er godt for jer - og holder af noget, der er skadeligt for jer. Gud er alvidende; men I er uvidende. (2:216)

Mennesket tiltrækkes af den kærlighed, som kvinder og børn, ophobet guld og sølv, fuldblodsheste, kvæg og jordbesiddelser synes at berede det. Det er denne verdens (flygtige) goder; men det ypperligste hjem er hos Gud. (3:14)

I kan på ingen måde opnå det fuldkomne (al-birr), før I giver ud af det, I selv holder af. Gud er visselig vidende om alt, hvad I giver ud. (3:92)

(Abraham sagde til sine ugudelige stammefrænder): "I tilbeder afguder i stedet for Gud, men jeres kærlighed til hinanden er kun af denne verden. På Opstandelsens Dag vil I tage afstand fra hinanden og forbande hinanden. I vil dvæle i Ilden, og ingen vil kunne hjælpe jer." (29:25)

I elsker denne (flygtige) verden og ænser ikke den kommende. (75:20-21)

De elsker livet i denne verden og ænser ikke den dag, der vil belaste dem svært. (76:27)

Når Gud prøver mennesket ved rundhåndet at tildele det værdighed og gaver, siger det: "Gud har hædret mig!" Men når Han prøver det ved at tilbageholde dets underhold, siger det: "Herren har fornedret mig!" Nej! I viser ikke omsorg for den forældreløse og opmuntrer ikke hinanden til at bespise de fattige. I fortærer grådigt den arv (I er blevet betroet) og elsker rigdom over alt andet. (89:15-20)

Mennesket er visselig utaknemmeligt imod Herren. Det bærer selv vidnesbyrd derom (igennem sine gerninger) og er besat af kærlighed til (denne verdens) goder. (100:6-8)

Litteratur:

A.R.: L'amour en Dieu
        http://oumma.com/article.php3?id_article=328

ATHAR, Shahid: We must love others to be loved by God.
        www.islamfortoday.com/athar14.htm

CARLO, Shariffa:
        * Loving for the Sake of Allah
        * Loving Allah

QAADIR, Adnaan Abdul-: The Love of Allaah.
        www.islamworld.net/the_love_of_allah.html

SHAFAAT, Ahmad: God and Love. 
        http://www.themodernreligion.com/basic/basic_Godlove.htm