Islam fra A til AA:

H A N D E L

Profeten Muhammads fødeby Mekka ligger i en oase, der fra gammel tid har været både et kultcenter for arabisk hedenskab og et vigtigt handelscentrum og karavane-knudepunkt. Her mødtes "røgelses-ruten", der løb fra Syrien sydpå langs kysten ved det Røde Hav, med en anden vigtig karavanerute, der løb fra Irak til Yemen. Naturligt nok var de fleste af Mekkas indbyggere da også handelsmænd, bankiers og vekselerere.
    Mange af de allerførste mekkanere, der valgte at bekende sig til islam, var købmænd og karavane ejere. Profeten Muhammad havde i sine unge år selv været karavanefører for den rige købmandsenke Khadijah, og både Abu Bakr, Umar og Uthman var korn- og klædehandlere. Derfor er det naturligt, at der i Koranen er ikke så få anvisninger på retfærdig handel:

Dagen er skabt til at skaffe sig underhold (78:11), og skibe sejler på havet, for at menneskene kan tjene til deres underhold:

Det er Herren, der fører skibene over havene, for at I må samle af Hans underhold, for Gud er allerbarmhjertigst. Når I er i havsnød, vil alle jeres afguder glemme jer - undtagen Gud; men når Han bringer bringer jer sikkert i land, vender I jer bort (fra Ham). Mennesket er visselig utaknemmeligt. 
Er I da så sikre på, at Han ikke vil lade jer synke i jorden eller sende en sandstorm over jer? Da vil I ikke have nogen til at beskytte jer. Eller kan I vide jer sikre på, at Han ikke atter vil føre jer tilbage (på havet) og sende en altødelæggende stormvind og lade jer drukne til gengæld for jeres utaknemmelighed? Da vil I ikke kunne finde nogen, der kan forsvare jer imod Os. 
Vi har visselig hædret Adams børn ved at give dem mulighed for at bevæge sig over land og hav, ved at give dem underhold, rent og godt - og ved at give dem fortrin (i form af intellekt) frem for mange af Vore skabninger. (17:66-70) (jvf. 2:164 & 35:12). 

Gud har tilladt handel, men forbudt renter (2:275-276), fordi rentetageren på uretfærdig vis mindsker andres underhold (4:161).
    At tjene til livets underhold på retfærdig og lovlig vis er en pligt; men jagten på profit må aldrig blive vigtigere end gudsdyrkelsen:

Hvilke goder I end har til rådighed, så er de (blot) denne verdens pragt og nydelse; men Herrens løn er langt bedre og uforgængelig. Forstår I dog ikke? (28:60). 

Derfor må handelen hvile, når det er tid til fredagsbønnen (62:9-11); men det nævnes eksplicit, at det ikke er forbudt at drive handel i forbindelse med valfarten, således, som det havde været skik og brug også i hedensk tid (2:198).
    Der må ikke snydes med mål og vægt, og alle Koranens opfordringer til retfærdig handel følges af en påmindelse om, at vi en dag vil blive draget til ansvar for vore handlinger:

Ve de bedrageriske (mutaffifin), der - når de skal modtage mål fra andre - måler nøjagtigt; men - når de skal give mål eller vægt til andre - giver mindre end de skylder. Tror de ikke, at de skal stå til regnskab på en mægtig dag - den dag, da menneskeheden skal stå for Verdenernes Herre? (83:1-6)

Giv fuldt mål, når I måler, og giv lige vægt, når I vejer. Det vil gavne jer i dette liv og i det kommende. (17:35) (jvf. 6:152, 7:85 og 26:181-184)

Gud påbyder retfærdighed og godhed og overholdelse af løfter - og storsind over for en skyldner i vanskeligheder:

Oh I troende! Opfyld jeres forpligtelser. (5:1)

Gud påbyder visselig retfærdighed ('adl) og balance (ihsân) og omsorg for slægt og venner, og Han forbyder det skændige (fahshâ'), det forbudte (munkar) og undertrykkelse (baghy). Han advarer jer, for at I må tage jer i agt. Og opfyld jeres forpligtelser, og bryd ikke de løfter, I har givet for Gud, for Han  er vidende om alt, hvad I gør. (16:90-91)

Dersom (en skyldner) er i vanskeligheder, da giv ham henstand, indtil det falder (ham) let (at betale sin gæld); men det vil være bedre for jer, om I eftergiver ham gælden som almisse - om I blot vidste det.
Og bered jer i ærefrygt på den dag, da I skal vende tilbage til Gud. Da vil hver eneste få løn efter fortjeneste, og ingen vil lide uret. (2:280-281)

Og for at intet skal gå i glemmebogen eller give grobund for stridigheder, skal kontrakter og gældsforpligtelser nedskrives på tilbørlig vis - dette er dog ikke nødvendigt, hvis der er tale om en handel, der effektueres på stedet:

Oh I troende! Når I indgår låneaftaler for en nærmere fastsat periode, da skriv aftalen ned! Lad den nedskrive nøjagtigt som indgået. Skriveren bør ikke afslå at skrive den ned, thi Gud lærte ham skrivekunsten, så lad ham skrive aftalen ned. Lad skyldneren diktere teksten - i ærefrygt for Gud og uden at reducere beløbet. Dersom skyldneren er mentalt retarderet, er svag eller på nogen måde ude af stand til at diktere aftalen, lad da hans værge diktere den på retfærdig vis. Sørg for at have to vidner af jeres egne. ... Vidner bør ikke afslå at vidne, når de bliver bedt derom. Undlad ikke at nedskrive jeres aftale - hvad enten beløbet er stort eller lille. Det er mere retfærdigt i Guds øjne, mere passende som bevis og med til at undgå tvivl. Hvis der er tale om direkte salg fra den ene til den anden uden mellemled, vil I ikke blive klandret, om I undlader at oprette en skriftlig aftale. Men tag vidner, hver gang I indgår en handelsaftale. I må ikke påføre hverken skriveren eller vidnet nogen skade - det ville være forkert af jer. Nær ærefrygt for Gud, som er jeres læremester, for Han er alvidende.
Dersom I er på rejse og ikke har en skriver ved hånden, da tag imod et pant. Giv pantet tilbage til skyldneren, når han har betalt sin gæld og nær ærefrygt for Gud. Skjul ikke, hvad I har bevidnet. Den, der skjuler det, synder i hjertet, og Gud er vidende om alt, hvad I gør. (2:282-283)

På grundlag af disse simple regler har man i tidens løb opsat detaljerede regler for partnerskab, profitdeling osv.

© Aminah Tønnsen, april 2000   

Se også:
     Renter
     Gældssanering