FUNDAMENTALISME
NUdansk ordbog definerer
"fundamentalisme" således:
* den opfattelse, at Bibelen er guddommelig og at hvert ord skal tages
bogstaveligt - især inden for visse protestantiske sekter.
* en bevægelse inden for islam der med udgangspunkt i Koranen vil
underlægge samfundet fuldstændig religiøs kontrol.
Karakteristik er det, at man - når
der henvises til islam - straks taler om politisk islam og
samfunds-omvæltning; men lad nu det ligge...
Generelt må alle troende vel
betegnes som fundamentalister, for man kan vel ikke være troende uden at
holde fast ved troens fundament!
Koranen definerer en troende
således:
De er troende, der
føler en skælven i hjertet, når Guds navn nævnes, der føler sig
styrket i troen, når de hører Hans tegn reciteret, der sætter al deres
lid til Gud, der forretter bøn og giver ud af det, Vi har forsynet dem
med. Disse er de sande troende. De vil rangere højt for Herren, og de vil
få tilgivelse og ypperligt underhold. (8:2-3)
Retfærdighed er ikke,
om I vender jert ansigt mod øst eller vest (når I beder). Retfærdighed
er at tro på Gud og den Yderste Dag, på englene, bøgerne og profeterne.
Og ud af kærlighed til Gud at give af jeres ressourcer til jeres
slægtninge, de forældreløse, de trængende, de vejfarende, dem, der
beder jer derom, og til at frikøbe krigsfanger og slaver. Retfærdighed
er at forrette bøn og give almisse, at opfylde jeres forpligtelser og at
være udholdende i trængsler, i nød og i konfliktsituationer. Sådan er
de virkelig gudfrygtige. (2:177)
De lærde erklærer næsten
samstemmende, at "almisser" og "ressourcer" kan være
både materielle og menneskelige, og Koranen præciserer flere steder, at
den, der ikke er parat til at give ud af sine ressourcer, er vantro slet
og ret:
Ve enhver rygtesmed og
bagtaler, der ophober en formue og tror, at hans rigdom vil gøre ham
udødelig! Han vil uden tvivl blive kastet i det altødelæggende Helvede.
(104:1-4)
Forvalterskabstanken gør det klart, at det ikke kun er
medmennesket, der har krav på omsorg, men også dyrene og naturen - kort
sagt HELE skabelsen:
Han har gjort jer til
Sin arving og stedfortræder på jorden - generation efter generation.
Den, der nægter at vedkende sig ansvaret, vil bære ansvarets byrde. ...
Når regnskabets time oprinder, skal hvert eneste menneske stå til ansvar
for sine handlinger. Gud holder visselig øje med alle Sine tjenere.
(35:39 & 45)
Og djihâd-begrebet gør det klart, at de troende ikke
kun skal stræbe efter at overvinde egne svagheder, men også efter at
skabe et retfærdigt samfund, hvor INGEN diskrimineres eller lider nød og
ALLE har lige muligheder og rettigheder:
I er det bedste
fællesskab - opstået (til at virke til gavn) for hele menneskeheden ved at
påbyde det gode, afværge det onde og tro på Gud. (3:110)
Bekæmp med fasthed den
uretfærdighed, der florerer i jeres nærmeste omgivelser, og vid, at Gud er
med de gudfrygtige. (9:123)
De troende skal - som kronen på værket - forsvare
retten til at dyrke Gud i "klostre, kirker, synagoger og
moskéer":
Det er tilladt dem, imod
hvem der kæmpes, at kæmpe, fordi der er øvet uret imod dem. Gud har
visselig magt il at hjælpe alle dem, der uretmæssigt er blevet fordrevet
fra deres hjem, blot fordi de sagde: "Gud er vor Herre!" Hvis
Gud ikke holdt nogle (mennesker) i skak ved hjælp af andre, ville både
klostre, kirker, synagoger og moskeer, hvori Guds navn ihukommes
uafladeligt, være blevet ødelagt. Gud hjælper visselig dem, der virker
for Hans sag. Han er stærk og almægtig. (22:39-40)
Gud elsker dem, der i
samdrægtighed stræber og kæmper for Hans sag. (61:4).
Sagt i korthed, så er det
menneskets opgave "at tjene Gud ved at tjene skabelsen" - med en
helt grundlæggende frihed til at vælge eller fravælge Gud og tro.
Frihed og ansvar går hånd i hånd, så naturligvis skal vi alle som én
stå til ansvar for de valg, vi træffer:
Der kan ikke være
tvang i trosanliggender. (2:256)
Sandheden er (nu) kommet
fra Herren. Lad den, der vil, tro - og lad den, der vil, afvise at tro.
(18:29)
Han har gjort jer til
Sin arving og stedfortræder på jorden - generation efter generation. Den, der nægter at vedkende sig
ansvaret, vil bære ansvarets byrde. (35:39)
Koranen siger om sig selv, at nogle
af dens vers er beregnet til fortolkning. Så hvis man vil være
"fundamentalist" i betydningen "bogstavtro", må man
nødvendigvis fortolke Koranens billeder og lignelser i henhold til de
aktuelle omstændigheder, man lever under - og det er der desværre alt
for mange, der glemmer:
Det er Ham, der har
nedsendt Bogen til dig. Deri er der tydelige tegn - det er Bogens
grundlag. Andre tegn er billedlige. De vildfarne tolker de billedlige tegn
bogstaveligt og sår usikkerhed og splid med deres fortolkning. Ingen uden
Gud kender den (virkelige) mening; men kun de (virkelig) indsigtsfulde og
vidende er i stand til at forstå det guddommelige budskabs betydning
tilnærmelsesvis rigtigt. (3:7)
Koranen forsikrer os, at den
indeholder det perfekte og altomfattende budskab:
Dette er Bogen, som der
ikke kan herske tvivl om - en vejledning til de gudfrygtige (muttaqûn),
der tror på det skjulte, der forretter bøn og giver ud af de ressourcer,
Vi har givet dem, der tror på åbenbaringerne sendt til dig (Muhammad) og
(til profeterne) før dig, og som har vished om det Hinsidige. (2:2-4)
Ramadân er den måned,
i hvilken (de første passager af) Koranen blev åbenbaret som en
vejledning til menneskeheden og et klart kriterium (furqân) til at skelne
(mellem ret og uret). (2:185)
Vi har intet glemt i
Bogen (Koranen). (6:38)
Alligevel er der desværre mange,
der sætter mundtligt overleveret materiale på højde med - eller endog
højere end - Koranens åbenbarede ord. Dette materiale - de såkaldte
hadîth, hvis troværdighed altid har været omdiskuteret - indeholder en
del udsagn, der ganske fint supplerer Koranens ord, og som sagtens kunne
stamme fra Profetens mund. De indeholder dog også utallige udsagn, der
direkte strider imod Koranens ord ved at opstille regler, forbud og
straffe, der ikke nævnes i Koranen. Disse udsagn er med til at skabe
barrierer og så splid mellem mennesker og bruges - sammen med en
bogstavtro ikke-fortolket læsning af Koranen - af en åndeligt afstumpet
magtelite til at manipulere og ensrette befolkninger og legitimere fanatisme og vold mod alle anderledes
tænkende.
Det er disse personer og grupper, der i medierne
omtales som "fundamentalister" el. "islamister" - og
som får mest spalteplads - desværre. Næsten hver eneste
"ekspert" på området foretager sin egen personlige opdeling af
disse "fundamentalister" - se blot listen nedenfor...
© Aminah Tønnsen, april
2000
Litteratur:
ALI, Ameer: Islamism: Emancipation, Protest
and Identity.
JOURNAL OF MUSLIM MINORITY
AFFAIRS, Vol.20, No.1, 2000, pp.11-28.
ALLPORT, Gordon W.: Psykologi og
religiøsitet. København 1966.
ANDERSON, Norman: Islam in the modern world. A
Christian perspective.
Leicester 1990, pp.95-114. Islamic fundamentalism:
"Back to the Shari'a!"
ARMSTRONG, Karen: Battle for God.
New York 2000.
AZM, Sadiq J. Al: Islamic
Fundamentalism Reconsidered
BARFOED, Niels: Forklaring udbedes. Interview m.
Fahme Howeidi.
POLITIKEN 21. august 1995.
DENFFER, Ahmed von: Es scheint
loszugehen... AL-ISLAM AKTUELL 5/1997.
ECHAMMARI, Aminah: Djihâd - hellig krig
eller vejen til fred? Risskov 1996.
ETTRUP, Erik: Algeriet skælver - bitterhedens
islam. POLITIKEN PS 24. april 1994.
GERAMI, Shahin: Women and Fundamentalism. Islam
and Christianity.
London 1996.
GRIMSTRUP, Jørgen J.: Islamisk fundamentalisme.
JYLLANDS-POSTEN 15. juli
1994.
HANIM, Sonia: Fundamentalismens
psykologi.
ISLAM - FRED &
HARMONI nr. 1/1992, pp.1-5.
HOFMANN, Murad: Die Rolle des
Fundamentalismus im Islam.
AL-ISLAM, ZEITSCHRIFT
DER MUSLIMEN IN DEUTSCHLAND,
Nr. 5/6 1983,
pp.18-19.
HUNTINGTON, Samuel P.: The Challenges of Islam and the
West to Each Other.
ISLAMIS FUTURE, Vol.11, No.56,
pp.5-8.
JANSEN, Johannes J.G.:
The Dual Nature of
Islamic Fundamentalism. London 1997.
KIRKEFONDET: Kirken i dag nr.
4/december 2002:
TEMA:
Fundamentalisme og skriftsyn (i islam og kristendom)
LAURSEN, Andreas: Jødisk og islamisk
fundamentalisme.
KRISTELIGT DAGBLAD 16. december
1995.
MANN, William C.: Islamisk
fundamentalisme er mange forskellige ting.
BERLINGSKE TIDENDE 8.
marts 1992.
MAUMOON, Dunya: Islamism and Gender Activism:
Muslim Women's Queset for Autonomy.
JOURNAL OF MUSLIM MINORITY
AFFAIRS, Vol.19, No.2, 1999, pp.269-283.
RABI, Ibrahim M. Abu-: Fundamentalismen - Vestens
selvskabte trussel.
UDSYN nr. 5/1995.
RAMADAN, Tariq: Relations between Europe and
islamists.
I: Islam, modernism and the West
(Gema Martin Munoz, ed.),
London 1999, pp.136-152.
SALOMONSEN, PER: Fundamentalisme er
som opium for folket.
BERLINGSKE TIDENDE
17. maj 1992.
SAYYID, Bobby S.:
A fundamental Fear. Eurocentrism
and the emergence of Islamism.
London 1997.
SHEHADEH, Hussein:
* USULIYAA - tilbage
til vore muslimske rødder! SAMSPIL 1/1989 &
3/1989.
* Fundamentalisme - fup
eller fakta? POLITIKEN 13. oktober
1995.
VIGILIUS, Manuel: Fundamentalisme - en politisk
løsning på retur.
KRISTELIGT DAGBLAD 16. oktober
1995.
