Muslimer diskuterer ind i mellem, om der er ophavsret på tekster forfattet af muslimer, eller om viden er allemandseje. Jeg har fundet flere udtalelser om dette emne på internettet (se nederst), og man er da også enige om nogle grundlæggende retningslinjer:

Det er kutyme, at man kontakter den forfatter, hvis tekst man ønsker at gengive, hhv. webmaster på den hjemmeside, hvor teksten ligger eller det forlag, der har udgivet teksten - og beder om lov til at bruge teksten, før man bruger den.
   Som forfatter bestemmer man selv, om man vil kræve honorar, når andre bruger ens tekster, eller ej; men det er vigtigt for mange forfattere at følge med i, af hvem og i hvilke sammenhænge deres tekster bruges - bl.a. for at sikre sig, at der ikke manipuleres med teksten. Når man skriver eller oversætter en tekst, ligger der nemlig som oftest nøje overvejelser bag hvert eneste ord, og meningen kan forvanskes fuldstændigt, hvis blot man udelader eller ændrer et enkelt ord.

Hvis det viser sig komplet umuligt at kontakte forfatteren eller webmaster for en tekst, der ligger på nettet, burde det være en selvfølge, at man - hvis man henter en tekst fra en eller anden hjemmeside for at sætte den på sin egen - både opgiver forfatterens navn samt den pågældende hjemmesides navn. 
    På samme måde burde det være en selvfølge, at man - hvis man på en eller anden måde gengiver en artikel (eller blot et enkelt afsnit) fra en avis eller bog - både opgiver forfatterens navn og den pågældende kilde. 
    (Hvem erindrer ikke, at Naser Khader er grebet i at "glemme" at fortælle, at han har hugget af andres tekster http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=289503 )

Det burde også være en selvfølge, at man gengiver den pågældende tekst uden at manipulere med ordlyden, og at man - hvis man selv kommenterer den lånte tekst - tydeligt markerer, hvad der er citat af en andens arbejde, og hvad der er ens egne kommentarer.
    (Rolf Slot-Henriksen er en af dem, der ikke viger tilbage for at manipulere med andres tekster og sammenblande dem med sine egne kommentarer, så der ind i mellem fremkommer det rene volapyk http://www.islamstudie.dk/boeger_anmeld.chris.htm )

Det samme gælder for koranoversættelser. Der er naturligvis ingen dødelige, der har ophavsret på den originale arabiske korantekst; men sagen er en ganske anden, når der er tale om oversættelser/fortolkninger af Koranen. 
    Jeg mener f.eks., at det er ganske utilstedeligt, at man har rettet i Abdullah Yusuf Alis meget kendte engelske koranoversættelse fra 1934 - posthumt. I de første mange år udgav forskellige forlag og organisationer faksimile-kopier af oversættelsen. I de seneste år har man imidlertid erstattet "the Lord" og "God" med "Allah", som han selv sjældent bruger. Jeg har endvidere konstateret, at man har føjet kommentarer til hans noter med henvisninger til hadith-tekster, der ligger uendelig fjernt fra den ånd, hans originale oversættelse vidner om (bl.a. i forbindelse med straffen for utroskab, hvor man i de nyere udgaver af hans oversættelse henviser til stenings-straf, som ikke forekommer i Koranen overhovedet, men stammer fra hadith-samlingerne).
    Jeg har selv været ude for noget af det samme, hvor personerne bag islam.dk fik lov til at lægge min del-oversættelse af Koranen ud på deres hjemmeside. Efter nogen tid opdagede jeg, at man havde manipuleret med oversættelsen: En lang række af de korte surer var omskrevet til et aldeles ubehjælpsomt folkeskole-dansk og fyldt med grammatiske og sproglige fejl. Jeg forlangte teksten fjernet fra islam.dk og fik da også en undskyldning fra web-redaktionen.

Det siger sig selv, at ophavsretten gælder uanset de implicerede parters religiøse tilhørsforhold. I øvrigt er de retningslinjer, som islamiske lærde giver på området stort set identiske med de internationale regler herfor.

At der er ophavsret på tekster hindrer ikke disse i at blive udbredt og komme mange mennesker til gode. Ophavsretten er blot en sikkerhed for, at værker bliver citeret og gengivet på en sober måde, og den sikrer forfatterne råderet både over deres tekster og over det økonomiske udbytte, disse måtte give.