Islam fra A til AA:

ASYLRET

Eftersom Koranen går ud fra som en selvfølge, at troende ikke angriber hinanden indbyrdes, omtales asylret udelukkende i forbindelse med kampe, der er opstået som følge af hedninges/afgudsdyrkernes angreb på de troende:

Hvis en af afgudsdyrkerne (mushrikûn) beder om beskyttelse, da giv ham den, at han må høre Guds ord. Før ham derefter til et sted, hvor han kan være i sikkerhed. Dette (påbyder Gud dig), fordi menneskene er uvidende. (9:6)

De hedninge, der beder om asyl, skal naturligvis gives mulighed for at høre Guds ord, hvorefter de bør de føres til et sikkert sted - et sted, hvor de kan være i sikkerhed både for deres egne (i fald de giver sig hen til Gud) - og for de troende (i fald de afviser at tro).
     De vil have behov for beskyttelse, idet der altid være mennesker, der af lutter uvidenhed ikke vil respektere den enkeltes ret til frit at følge eller afvise Guds ord:

Der må ikke være tvang i trosanliggender. Troens rette vej er nu klart adskilt fra vildvejene (og enhver kan frit træffe sit valg). (2:256)

Sig: "Oh I, der afviser troen! Jeg tilbeder ikke (de afguder), som I tilbeder, og I tilbeder ikke (den Herre), som jeg tilbeder. Jeg vil aldrig (nogensinde) tilbede (de afguder), som I tilbeder. Ej heller vil I (nogensinde) tilbede (den Herre), som jeg tilbeder. Gå I jeres vej - jeg går min!" (109:1-6)

© Aminah Tønnsen, april 2000   

Litteratur:

DENFFER, Ahmad & Muhammad Ali al-Mahgary:
          Krieg und Frieden im Islam.
          Schriftenreihe des islamischen Zentrums München Nr. 26, 1995.

ECHAMMARI, Aminah:
          Djihâd - hellig krig eller vejen til fred? Risskov 1996.

KHOURY, Adel Theodor:
          Was sagt der Koran zum Heiligen Krieg?
          GTB Sachbuch, Gütersloh 1991.